Overvægtige børn får større og bedre livskvalitet igennem deres behandling, der følger Holbæk-metoden. Ikke bare taber de sig, men de bliver mere glade, har det bedre socialt og det går bedre for dem i skolen.
Foto: THOMAS WILMANN (arkiv)

Overvægtige børn får større og bedre livskvalitet igennem deres behandling, der følger Holbæk-metoden. Ikke bare taber de sig, men de bliver mere glade, har det bedre socialt og det går bedre for dem i skolen.

Sundhed

Overvægtige børns livskvalitet forbedres

En speciel enhed ved Holbæk Sygehus har behandlet flere tusinde børn for overvægt. Og det har ikke kun hjulpet på deres fysiske sundhed. Nu viser et studie, at det har haft en positiv effekt på børnenes livskvalitet.

Sundhed

Livskvalitet hænger sammen med et fysisk sundt liv. Det viser et nyt studie.

To ud af tre børn har forbedret deres livskvalitet efter vægttab og behandling af deres overvægt efter Holbæk-metoden. Det nye studie, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Quality of Life Research, fastslår, at behandlingen ikke kun har forbedret børnenes fysiske sundhed, men at børnene også har fået det bedre psykisk.

»Børnene får det bedre med sig selv, når de taber sig. Udover at de taber sig, får de det bedre socialt, de får bedre karakterer og de føler, at de har et lysere sind. Det har vi nu vist«, siger Jens-Christian Holm, der er forskningsansvarlig overlæge på Enheden for Overvægtige Børn på Holbæk Sygehus og klinisk forskningslektor på Københavns Universitet.

Bag det nye studie står ph.D-studerende og læge Pernille Mollerup sammen med overlæge Jens-Christian Holm fra Enheden for Overvægtige Børn på Holbæk Sygehus.

Studiet lægger sig op af tidligere studier af Holbæk-metoden, som har vist, at børnene har fastholdt et vægttab eller har holdt normalvægten efter deres behandling. Det samme gælder desuden deres forældre.

Vi ved, at svært overvægtige børn har en lige så dårlig livskvalitet som børn, der har kræft. Altså børn, som er bange for at dø og har kvalme og kaster op dagligt. Isolation, skam, depression og ensomhed påvirker de overvægtige børns livskvalitet

Isolation og skam påvirker børnene

Det er første gang, at Enheden har undersøgt børnenes livskvalitet og mentale sundhed. Indtil nu har de vist, at de har reduceret børnenes forhøjede kolesterol, blodtryk og fedtlever. Og det udover, at børnene har tabt sig.

»Vi ved, at svært overvægtige børn har en lige så dårlig livskvalitet som børn, der har kræft. Altså børn, som er bange for at dø og har kvalme og kaster op dagligt. Isolation, skam, depression og ensomhed påvirker de overvægtige børns livskvalitet«, siger han.

477 børn mellem tre og 18 år fra hele landet, der er behandlet efter Holbæk-metoden, har svaret på de samme spørgsmål. Da de startede på behandlingen og efter et års behandling.

Spørgsmålene forholder sig til børnenes sociale relationer, arbejde i skolen, følelser og fysisk aktivitet. Børnene har på alle disse områder fået det bedre.

»Det er vigtigt, at børn og unge trives og udvikles. Det er ikke bare på ét område i deres liv, at de får det bedre. De føler sig bedre i skolen, de er mere sammen med de andre børn og er generelt blevet mere glade. De er også blevet bedre til fysiske aktiviteter«, siger børnelægen Jens-Christian Holm.

Det er ikke bare på ét område i deres, at de får det bedre. De føler sig bedre i skolen, de er mere sammen med de andre børn og er generelt blevet mere glade. De er også blevet bedre til fysiske aktiviteter

Studiet viser desuden, at 80 procent af børnene har tabt sig markant igennem behandlingen. Ikke kun de børn, der har tabt sig, har fået det bedre, men også dem, der har taget på. Studiet viser desuden, at 80 procent af børnene har tabt sig markant igennem behandlingen. Ikke kun de børn, der har tabt sig, har fået det bedre, men også dem, der har taget på.

»Det indikerer, at det er selve behandlingen, der har forbedret deres livskvalitet«, siger Jens-Christian Holm.

Skræddersyede kostplaner og livsstilsændringer

3300 børn har været i behandling for overvægt på den specielle enhed ved Holbæk Sygehus. Metoden benyttes dog ikke kun i Holbæk, men er blevet flyttet ud i otte kommuner fordelt i Jylland og på Sjælland, for at være i børnenes lokale miljø. Derudover har Jens-Christian Holm også hjulpet med rådgivning af metoden i andre kommuner.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Holbæk-metoden er udviklet til svært overvægtige børn og unge af Jens-Christian Holm. Hvert barn tilbydes gennemsnitligt fem timers rådgivning fra en sundhedsplejerske og en kostvejleder. De spørger ind til alle dele af barnets kostvaner, og efterfølgende får barnet en individuel plan med punkter, som hele familien skal arbejde med. Planen indeholder skræddersyede råd til bedre kost- og motionsvaner. De ser også på barnets kræsenhed, spiseforstyrrelser og forkælelse samt forældrenes opdragelse.

Mine patienter kommer til mig, fordi deres livskvalitet er dårlig på grund af deres svære overvægt. Det, der driver dem, er at de har det svært, og at de har en dårlig livskvalitet.

På landsplan har fem-seks tusind børn været igennem behandlingen i samarbejde med Enheden.

»Vi tror på, at mange af de 5-6000 børn, vi har haft i behandling de seneste fem år, har fået en væsentlig bedre livskvalitet efter vores behandling«, siger Jens-Christian Holm.

»Mine patienter kommer til mig, fordi deres livskvalitet er dårlig på grund af deres svære overvægt. Det, der driver dem, er at de har det svært, og at de har en dårlig livskvalitet. Det, der driver dem, er ikke fordi, jeg siger det. Nu har vi vist, at behandlingen forbedrer deres livskvalitet«, siger Jens-Christian Holm.

I og for sig er det ikke så overraskende, for det psykiske hænger jo ofte sammen med det fysiske. Men så skal man også være opmærksom på, om resultatet bliver ved på den måde, så børnene også i det lange løb har det bedre

Metoden skal blive ved med at virke

Christian Mølgaard, der er professor og sektionsleder på Børne- og International Ernæring under Institut for Idræt og Ernæring ved KU, finder resultatet af studiet interessant. Han har endnu ikke læst studiet, men kender til resultaterne.

»Det er meget væsentlige resultater. I og for sig er det ikke så overraskende, for det psykiske hænger jo ofte sammen med det fysiske. Men så skal man også være opmærksom på, om resultatet bliver ved på den måde, så børnene også i det lange løb har det bedre. En opfølgning af børnene må vise om den bedre livskvalitet varer ved«, siger han.

Den vedvarende indsats er en stor del af Holbæk-metoden.

»Det er en behandlingsplan, hvor vi hjælper børnene og resten af familien med selv at indføre den. En slags hjælp til selvhjælp«, siger Jens Christian Holm.

Det nye studie har vist, at børnene oplever at deres livskvalitet bliver bedre. Men studiet har ikke forklaret, hvad årsagen er til det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi ved, igennem det nye studie, at børnene får en bedre livskvalitet efter at have været i behandling, men præcist hvorfor kan jeg ikke sige. Mit bud er, at de taber sig igennem behandlingen, og at de tager ansvar for deres sygdom, der hedder overvægt. Det kan også være kontakten med lægen eller sygeplejersken«, siger Jens-Christian Holm.

Christian Mølgaard tror, at børnene oplever forbedret livskvalitet, fordi de oplever at lykkes med noget.

»Det at opleve, at noget man følte var umuligt, alligevel kan løses. Hvis børnene havde opgivet at tabe sig, opnår de det på den her måde. Desuden møder børnene ligesindede. De oplever, at der er andre i samme båd, og de møder nogle, der tager deres problemer alvorligt. Det giver dem håb og selvtillid og åbner dem op for omgivelserne, hvor de måske før var låst fast i en fast hverdag«, siger han.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce