Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mystisk sygdom måske tættere på opklaring: Kronisk trætte har uro i tarmenes bakterier

Nyt studie viser sammenhæng mellem tarmbakterier og kronisk træthedssyndrom.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De kan intet.

De føler, at der sidder betonklodser på ben og arme.

De har smerter, kan stort set ikke bevæge sig, og er så drænet for energi, at de nærmest ikke kan lukke øjenlågene.

Men patienter med den mystiske lidelse kronisk træthedssyndrom/ME får oftest at vide, at deres sygdom sidder mellem ørerne.

Ofte får de en psykiatrisk diagnose.

Nu viser nyt opsigtsvækkende amerikansk studie fra et forskerhold på Colombia University anført af professor i epidemiologi Ian Lipkin, at patienterne har reelle fysiologiske forandringer i sammensætningen af deres tarmbakterier.

Studiet blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Microbiome i denne uge og blandt andet omtalt i The Times.

Hovedparten med kronisk træthedssyndrom/ME har ofte også irritabel tyktarm syndrom, og det nye studie påviser nu en sammenhæng mellem de to lidelser.

Ifølge forskerne kan både irritabel tyktarmsyndrom og kronisk træthedssyndrom/ME skyldes et sammenbrud i kommunikationen mellem hjernen og vores tarme - en kommunikation, der påvirkes af netop vores tarmbakterier.

Personer med kronisk træthedssyndrom/ME har ifølge studiet et særligt mix af tarmbakterier, og særlige såkaldt metaboliske forstyrrelser kan forværre deres sygdom.

Forskeren forventer på længere sigt via analyser af tarmbakterier fra afføringsprøver at kunne inddele patienter med kronisk træthedssyndrom/ME i undergrupper.

Dansk professor: Måske tarmbakterier påvirker psykisk

Den overraskende opdagelse er ifølge en af verdens førende tarmbakterieforskere, professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet, et lille skridt i retning af, at læger måske i fremtiden bedre vil kunne diagnosticere og tilbyde en egentlig behandling til i hvert fald nogle af disse stærkt plagede patienter.

Det nye amerikanske studie, som omfatter 50 patienter med syndromet og 50 raske, er ifølge den danske professor foretaget meget grundigt med de nyeste og mest avancerede forskningsmetoder.

»Det bekræfter, at der er betydelige forstyrrelser i tarmbakteriernes sammensætning og funktion, især hos de patienter, som både har kronisk træthedssyndrom og kronisk tarmbetændelse. På baggrund af deres forskningsresultater diskuterer forskerne, om den ændrede tarmbakterieøkologi bidrager til de mentale symptomer«.

For det er kendt, at patienter med kronisk træthedssyndrom ofte samtidigt døjer med angst og depression, forklarer professoren.

»Det seneste amerikanske studie kan dog ikke afgøre, om de massive ændringer i tarmbakterierne er en medvirkende årsag til kronisk træthedssyndrom eller blot en konsekvens af sygdommen«, siger Oluf Borbye Pedersen.

Derfor konkluderer forskerne i det amerikanske studie også, at for at komme en afklaring af årsag eller virkning nærmere, bør der laves forløbsstudier over flere år.

De kan så suppleres med forsøg på dyr for at afklare hvilke sygdomsmekanismer, der kan være i spil.

Kostomlægning vil kunne blive behandling

»Hvis det skulle vise sig, at ubalancer i tarmbakterier er en medvirkende årsag til både træthedssyndrom og kronisk tarmbetændelse og de ledsagende psykiske forstyrrelser, vil de næste forskningstiltag være at gennemføre behandlingsstudier med blandt andet kostomlægninger for at afprøve om en bedring af tarmmikrobiota mindsker patienternes symptomer«, siger Oluf Borbye Pedersen.

Professoren forklarer, at syndromer som kronisk træthedssyndrom/ME ofte er 'sorte bokse', når det kommer til at definere dem og forstå de bagved liggende sygdomsmekanismer.

»Ved en så diffus diagnose som kronisk træthedssyndrom står vi forståelsesmæssigt med en række hypoteser om mulige sygdomsårsager, uden at nogle af disse hypoteser reelt er eksperimentelt bekræftet og underbygget. Alt det vanskeliggør naturligvis forebyggelse og behandling af lidelsen, som kan være invaliderende«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At få løst gåderne bag syndromer generelt er ifølge den danske professor rigtigt svært, fordi syndromer formentlig dækker over mange undergrupper af sygdom.

»Ved mange sygdomme i det hele taget har vi at gøre med et utal af medvirkende årsager, nogle samtidigt indsættende, andre forskudt i tid – og årsagerne er både miljømæssige og genetiske«, siger han og afslutter:

»Derfor er det absolut relevant at teste om en så stærk miljømæssig komponent som rod i tarmbakterier kunne være medvirkende i udviklingen af kronisk træthedssyndrom«.

Samlere og spredere

Kronisk træthedssyndrom/ME - der for nogle årtier siden blev kaldt 'hippiinfluenza', da det oftest rammer kvinder mellem 20 og 40 år - er en omstridt lidelse.

Ingen objektive prøver eller målinger kan diagnosticere disse lidelser, der alene bestemmes ud fra patientens symptomer og sygehistorie.

Forskerne er derfor delt i to faglige lejre, 'samlerne' og 'sprederne'.

Samlerne, der er særligt dominerede i Danmark, mener, at patienterne har en funktionel lidelse, hvor mange fysiske og psykiske komponenter spiller ind på én gang.

Derfor kan patienter få forskellige diagnoser alt efter, hvilken specialist de ender hos - eksempelvis kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi og kronisk piskesmældsyndrom.

'Samlerne' mener, at patienterne kan tilgås ensartet og både det fysiske, det psykiske og ofte også sociale elementer skal behandles og afhjælpes.

Sprederen derimod, og her er de fleste patientforeninger og patienter meget aktive, mener, at deres særlige lidelse er unik fra de andre lidelser og oftest rent fysisk.

Særligt patienterne vil derfor ikke puttes ind i sundhedsvæsenets samlebetegnelse 'funktionelle lidelser', da tilgangen her både er fysisk og psykisk. Den psykiske tilgang, hvor patienten oftest udstyres med en psykiatrisk diagnose, vil mange slet ikke høre tale om, når nu de er fysisk invaliderede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I USA er der de senere år i faglige miljøer kommet fokus på en mere fysisk tilgang til kronisk træthedssyndrom/ME, som det nye amerikanske studie også understøtter.

I Norge kører der i øjeblikket et stort lodtrækningsstudie, hvor patienter med  kronisk træthedssyndrom/ME får et lægemiddel, der egentlig er udviklet til kræftpatienter.

ME-patienter ser med spænding frem til, at resultatet offentliggøres dette efterår, da det i deres verden - hvis det falder positivt ud - vil dokumentere, at deres sygdom ikke kan være noget, der skal høre til i psykiatrien, hvis kræftmedicin er effektivt.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden