57-årige Michael Facius er afhængig af morfinmedicinen tramadol, som han har taget i fire år. Han bor i en skov ved Silkeborg.
Foto: Tor Birk Trads/Tor Birk Trads

57-årige Michael Facius er afhængig af morfinmedicinen tramadol, som han har taget i fire år. Han bor i en skov ved Silkeborg.

Sundhed

Michael Facius’ og 100.000 andre smertepatienters medicin bliver undersøgt

Eksperter skal tage stilling til, om forbruget af tramadol skal overvåges. Det sker efter kritik.

Sundhed

For fire år siden begyndte Michael Facius at tage den morfinlignende medicin tramadol. En diskusprolaps og to operationer i ryggen havde givet den tidligere postarbejder smerter i ryggen, som mindre potente piller ikke dæmpede. I dag føler den 57-årige mand sig fysisk og psykisk afhængig af tramadol. Han har prøvet at droppe pillerne, men fik abstinenser. Han skal altid vide, hvor pillerne er, og bliver vrissen, hvis han ikke har dem inden for rækkevidde.

Tramadol er en syntetisk form for morfin, der skulle have en fordel, at brugerne ikke bliver afhængige. Sådan er det blevet markedsført. Men det passer dårligt med Michael Facius’ og stribevis af andre danske smertepatienters oplevelser. De føler sig dybt afhængige. Og det er baggrunden for, at Lægemiddelstyrelsen nu beder om en vurdering af, om forbruget af tramadol skal overvåges. Det skriver styrelsen i en mail til Politiken.

100.000 får tramadol længere end seks måneder

Reaktionen kommer, efter at DR og Politiken har sat fokus på morfinmedicinen tramadol, der gennem de seneste år er blevet populær blandt danskere med varige smerter. Egentlig er det ikke meningen, at patienter skal tage tramadol i længere tid end nogle uger, men alligevel får 100.000 danskere stoffet i længere end seks måneder. Smertelæger vurderer desuden, at tramadol gør patienterne ligeså afhængige som stærkere morfinmedicin. Samtidig vurderer flere fagfolk, at tramadol oprindelig blev godkendt på et ufuldstændigt grundlag. Dengang hed det sig, at stoffet var minimalt vanedannende, men tre uafhængige forskere kunne ikke finde dokumentation for lavt potentiale for afhængighed i de forsøg, der var grundlag for godkendelsen af medicinen for et par årtier siden.

Smertelæger og Forbrugerrådet argumenterede i Politiken for, at Lægemiddelstyrelsen bør sætte tramadol på listen over medicin, der kan skabe afhængighed og føre til misbrug, og derfor bliver overvåget. På denne liste er stærkere morfinmedicin end tramadol, men det giver ingen mening at skelne mellem de stærke og de såkaldt svage.

Tramadol skal også overvåges, mener de.

Flittige læger

Det vil konkret betyde, at medicinen kun kan udskrives én gang på samme recept, hvoraf lægens cpr-nummer skal fremgå, så myndighederne kan holde øje med, om nogle læger er for flittige med receptblokken. En overvågning sender samtidig det signal til læger og patienter, at tramadol er et potent stof. Erfaringer viser, at det i sig selv kan få forbruget ned.

Så derfor beder Lægemiddelstyrelsen nu Lægemiddelnævnet på sit førstkommende møde efter sommerferien om at tage stilling til, om tramadol og lignende smertemedicin skal overvåges ligesom de endnu stærkere morfinstoffer.

»Lægemiddelstyrelsen beslutter på baggrund af nævnets indstilling om der skal ske ændring af klassifikationen og vil bl.a. i den forbindelse afveje hensynet til lægemidlers tilgængelighed imod risikoen for afhængighed«, skriver styrelsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce