Dansk undersøgelse viser, at mange patienter i langvarig behandling med morfinmedicin får det værre, til trods for at formålet med medicinen er, at de skal få det bedre.
Foto: Thomas Borberg

Dansk undersøgelse viser, at mange patienter i langvarig behandling med morfinmedicin får det værre, til trods for at formålet med medicinen er, at de skal få det bedre.

Sundhed

Smertepatienter får mere ondt af at tage morfin i lang tid

Ny dansk forskning viser, at langvarig brug af morfinpræparater gør patienternes livskvalitet dårligere. Det er et stort problem, siger en af forskerne bag.

Sundhed

Omkring 170.000 danskere med kroniske smerter, der ikke skyldes kræft, er i et langvarigt behandlingsforløb med morfin og morfinlignende præparater. De får den potente medicin i måneder og år, selv om det ofte var meningen, at de blot skulle bruge pillerne i en kort periode på få uger.

Nu viser dansk forskning, at medicinen slet ikke virker efter hensigten for en stor del af de smertepatienter, der er langtidsbrugere af morfinpræparater.

Faktisk ser det ud til, de får det dårligere i takt med, at de tager medicinen, selv om hovedformålet med pillerne netop er at lindre smerter, øge livskvaliteten og den fysiske funktion.

»Vores undersøgelse viser, at det ikke sker. Tværtimod. Det virker modsat, og det er paradoksalt«, siger fysioterapeut med en master i folkesundhed Hanne Birke, der er ph.d. studerende på Rigshospitalets onkologiske klinik.

Sammen med forskerkolleger har hun med afsæt i befolkningsundersøgelser set på, hvordan danskeres selvoplevede helbred har udviklet sig i perioden fra 2000 til 2013. Her har de fokuseret på dem, som i perioden udviklede et langvarigt forbrug af morfinpræparater. Det er defineret som seks recepter i seks forskellige måneder inden for et år.

Læger bør følge patienter tæt

Seks ud af ti oplever en forværring i deres helbred. Samtidig viser det sig, at patienter med kroniske smerter i et langvarigt forløb med morfinbehandling får en dårligere livskvalitet end kroniske smertepatienter uden langvarig behandling.

»Det ser ud, som om de får det dårligere i takt med at de tager morfinpræparater. De får ikke lindret deres smerter. De får ikke en bedre livskvalitet, og de får ikke et bedre funktionsniveau i deres hverdag. Smerter påvirker dem mere i forhold til at kunne være fysisk aktive end dem, som ikke er langtidsbrugere. Det er i højere grad langtidsbruget af morfinpræparater end de kroniske smerter, der forværrer deres livskvalitet«, siger Hanne Birke og tilføjer:

»Det er et stort problem for folkesundheden«.

Undersøgelsen bør ifølge Hanne Birke give anledning til, at læger i højere grad følger patienterne tæt, når de udskriver morfinpræparater. Patienterne skal også selv være opmærksomme på, om de overhovedet bliver hjulpet af morfinpræparaterne og spørge sig selv, om de reelt kommer i gang med deres liv igen.

»Kan de komme tilbage på deres arbejde? Se vennerne? Være fysisk aktiv? Kan de støvsuge, gå tur med hunden, gå op og ned af trapper og andre helt almindelige gøremål? Hjælper medicinen på det, som den skal forbedre, eller synes patienten ikke, at det hjælper, og dosis må øges? Så risikerer de at komme ind i den kedelige cirkel, hvor de ikke oplever den ønskede effekt, må øges i dosis, få andre præparater og få stærkere præparater, eventuelt blandet med nervemedicin«, siger Hanne Birke.

Prøv andre metoder mod smerter

Smertepatienter bør også prøve andre metoder før morfinpræparater, siger forskeren. Herunder fysioterapi, kognitiv terapi, lære mestringsstrategier, afspænding og mindfullness. Det er også centralt at arbejde med angsten for at bevæge sig trods smerter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et paradoks er, at langvarig brug af morfinpræparater som bivirkning kan afstedkomme, at patienterne oplever smerterne som værre.

»Det er ikke farligt at bevæge sig som kronisk smertepatient. Det er ikke farligt, at det gør ondt. Din skade er helet op for længst, så du har ikke længere en skade i dit væv. Derimod er det dit nervesystem, der overreagerer. En af bivirkningerne ved morfinpræparater er, at den kan ændre nervesystemet, så man bliver mere følsom over for smerter. Medicinen kan altså i sig selv gøre dig mere følsom og give dig flere smerter. Derfor kan nogle patienter ved udtrapning faktisk mærke en langsom smertelindring«, siger hun.

Resultaterne af den danske forskning er netop blevet publiceret i tidsskriftet European Journal of Pain. Andre udenlandske undersøgelser peger i samme retning som den danske, siger Hanne Birke.

»Der er brug for mere kontrol af forbruget af morfinpræparater, og der bør skrives en dansk klinisk retningslinje for brugen af morfinpræparater«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce