Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Peter Hove Olesen
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark er Europas bedste til at behandle HIV

Flere og flere bliver behandlet mod hiv, og behandlingen i Danmark er den bedste i Europa, viser nye undersøgelser. Men vi skal meget længere, før vi er i mål, mener direktør for AIDS-Fondet.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke hver dag, det danske sundhedsvæsen får ros.

De seneste måneder har sundhedsvæsenet kæmpet med historier om lange ventetider på akutmodtagelser, overskredet udredningstid i kræftpakkeforløb og et dyrt it-system, der har udskrevet forkerte medicindoser.

Men der er godt nyt. Den danske hiv-behandling er udråbt som den bedste i EU i en ny analyse foretaget af University College London og European Centre for Disease Prevention and Control – det europæiske sundhedsagentur.

Resultaterne af den europæiske undersøgelse glæder direktør hos Aids-Fondet Andreas Gylling Æbelø:

»Det er positivt, at det danske sundhedsvæsen præsterer, når det kommer til hiv-behandling. Især for de danskere, der lever med hiv. Adgang til god behandling forbedrer deres levevilkår, og det betyder, at de kan leve så tæt på et normalt liv som muligt«.

Ingen kur mod virusset

Der er endnu ikke fundet en vaccine eller kur, der fjerner virusset. Men den antiretrovirale behandling (ART), som hiv-patienter får, kan stoppe spredningen af virusset og holde det på et niveau, hvor man kan leve med sygdommen.

»Patienter uden målelig virus i blodet, smitter ikke ved samleje«

Når patienter med hiv er i behandling og kommer til kontrol, måles virusmængden i patienters blod. Hvis den når en nedre grænse og dermed er ’umålelig’, ved læger og behandlere, at sygdommen ikke er forværret, og at den heller ikke smitter. Det er succeskriteriet ved en kontrol, fortæller Jan Gerstoft, der er hiv-forsker, professor i klinisk medicin og overlæge på Rigshospitalet.

Hvis der er en høj mængde virus i blodet, æder det immunsystemet, som efterhånden bliver dårligere og dårligere. Hvis man er i behandling, og sygdommen er under kontrol, vil immunsystemet, hvis det har været dårligt, langsomt blive bedre igen, fortæller Jan Gerstoft:

»Patienter uden målelig virus i blodet smitter heller ikke ved samleje. Derfor er det vigtigt at holde epidemien i skak ved at behandle dem, der er smittet«, siger han.

Analysen kort

Hvis der er en høj mængde virus i blodet, æder det immunsystemet, som efterhånden bliver dårligere og dårligere. Hvis man er i behandling, og sygdommen er under kontrol, vil immunsystemet, hvis det har været dårligt, langsomt blive bedre igen, fortæller Jan Gerstoft: »Patienter uden målelig virus i blodet smitter heller ikke ved samleje. Derfor er det vigtigt at holde epidemien i skak ved at behandle dem, der er smittet«, siger han.

Det europæiske sundhedsagenturs analyse bygger på 11 europæiske landes registreringer af den medicinske hiv-behandling, som måles op imod WHO’s såkaldte 90-90-90-mål for sundhedsvæsenets håndtering af hiv-patienter.

WHO’s mål er kort fortalt, at 90 procent af samfundets hiv-population skal være diagnosticerede. Ud af dem skal 90 procent være under behandling på et hospital. Og ud af dem, der er kommet i behandling, skal 90 procent også kunne karakteriseres som velbehandlede og have en umålelig mængde virus i blodet.

Danmark scorer topkarakter på alle parametre: 91 procent af hiv-populationen er ifølge analysen diagnosticerede. Af dem er 94 procent kommet i behandling. Og 93 procent af patienterne i behandling er velbehandlede.

Niels Obel, der er professor, overlæge og formand for Den Danske Hiv-kohorte, som er en database, hvor kliniske og behandlingsmæssige data for hiv-patienter samles, mener, at undersøgelsens resultater kan betyde, at Danmark også ligger i top på verdensplan.

»Nogle af dem, der kunne tage konkurrencen op mod Europa, er jo i virkeligheden Nordamerika, og der ved vi, at USA ikke kan. Slet ikke. For de har en helt anden type sundhedsvæsen«, siger Niels Obel.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvorfor ligger Danmark i top?

Af de 11 europæiske lande, der har været i stand til at levere data til undersøgelsen, er det kun Sverige, der med data fra 2013 også opnår WHO’s mål. I bund ligger blandt andet Spanien og Grækenland.

Hiv-forsker Jan Gerstoft mener, at det blandt andet kan skyldes den centraliserede indretning af det danske sundhedssystem. I Danmark er der fem hospitaler, hvor omkring 90 procent af hiv-patienterne behandles.

»Vores sundhedsvæsen er bygget op på en måde, der egner sig rigtig godt til sådan en kronisk sygdom. Vi har dedikerede læger og sygeplejersker, som har det som hovedfunktion at tage sig af hiv – og derfor har erfaring på området. Sådan er det ikke i alle lande. Og hvis det er meget decentraliseret, vil du typisk få nogen, der har det som en funktion ud af mange forskellige andre ting«, siger han.

Niels Obel er enig. Han tilføjer, at en anden af de væsentligste årsager er, at »stigmatisering af hiv-patienter ikke er så voldsom som tidligere«.

Flere behandles

Behandling af hiv er blevet langt mere effektiv med årene. I 2005 var der, ifølge Jan Gerstoft, mange, der havde resistens – modstandsdygtighed over for de medicinske behandlinger. Derfor kunne de ikke få den fulde gavn af behandlingen. I årene, der fulgte, kom nye stoffer til, som kunne hjælpe dem, der »hang i en meget tynd line«.

»Det har en stor betydning for den udvikling. På nuværende tidspunkt er der ingen af dem, vi giver behandling, som behandlingen ikke virker på. Dem havde vi enkelte af i starten af 00’erne«, siger han og fastslår, at der tilbage i 90’erne også var patienter, som fravalgte behandlingerne, enten på grund af mistro til behandlingen eller af frygt for bivirkninger.

»Det er der stort set ingen, der gør mere, fordi folk har fundet ud af, at de ikke smitter, når de er i behandling«, siger Jan Gerstoft.

Vi kan blive bedre

Men vi er ikke i mål, før flere bliver testet, mener Andreas Gylling Æbelø fra Aids-Fondet. Han påpeger, at knap 250 mennesker stadig får diagnosen hvert år. Et tal, der har været stagnerende de seneste år efter mange år med fald.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er for mange i et land, hvor vi faktisk har så god behandling, og hvor der også er gode forebyggelsesmetoder. Vi skal længere ned mod nul. Derfor er det vigtigt at minde politikere og sundhedsmyndigheder om, at der er plads til forbedring«, siger han.

Og så efterlyser Andreas Gylling Æbelø også et ekstra ’90’ på WHO’s mål for hiv-behandling, der alene tager fat i den medicinske del af behandlingen.

»Der burde være en procentsats for, hvor mange af dem, der så lever med hiv, der lever gode liv. Der er nemlig en for høj forekomst af blandt andet depression og selvmordsforsøg. Så vi skal også blive bedre til at løfte levevilkårene på det psykiske plan for dem, der lever med hiv, som er en sygdom, der stadig er forbundet med skam og stigmatisering«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden