Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fra venstre: Malthe Virenfeldt, Mathias Laursen, Rune Schaltz og Max Gedda. Alle fire går i 2.g på Niels Brocks Innovationsgymnasium på Frederiksberg.
Foto: Mads Nissen

Fra venstre: Malthe Virenfeldt, Mathias Laursen, Rune Schaltz og Max Gedda. Alle fire går i 2.g på Niels Brocks Innovationsgymnasium på Frederiksberg.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gymnasieelever om unges mentale sundhed: »I Danmark er det ikke nødvendigt at komme ud i stress«

Drengene har det mentalt godt, viser en ny undersøgelse. Vi mødte fire unge studerende foran forum på Frederiksberg.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svært at få stress i Danmark

Foto: Mads Nissen

Max Gedda, 18 år: »Jeg har det meget godt med mine venner her og med skolemiljøet, men nu har jeg også gået i skole på Malta og i USA, og hvis man sammenligner med det, stilles der bestemt ikke for høje krav i det danske system. Jeg vil nærmest kalde det lidt slacket. På Malta fik jeg eftersidninger stort set hver dag for noget med lektier eller forkert farve sokker til skoleuniformen. I Danmark er det ikke nødvendigt at komme ud i stress«.

Han går i 2. g på Niels Brocks Innovationsgymnasium over for Forum på Frederiksberg sammen med sine tre klassekammerater.

»Når pigerne i undersøgelsen har det lidt sværere, kan jeg forestille mig, at de går meget mere op i social accept«.

Vennerne er vigtige

Foto: Mads Nissen

Rune Schaltz, 18 år: »Jeg har en depression, men derfor synes jeg godt, jeg kan have en god tilværelse. Jeg har et godt forhold til mine venner, og det er virkelig vigtigt for at have det godt i skolen. Og jeg får afleveret det, der skal laves undervejs, så jeg føler, at jeg er godt med. Det kan selvfølgelig være svært at være lige optaget af det, der foregår i skolen, de dage, jeg ikke har det så godt, men jeg synes ikke, de faglige krav er vildt høje, så det går fint«.

»Det kommer ikke bag på mig, at undersøgelsen viser, at pigerne har det sværere. De stiller nok højere krav til sig selv«.

Drenge bedre til at slappe af

Foto: Mads Nissen

Malthe Virenfeldt, 18 år: »Jeg har en glimrende livskvalitet. Jeg kan godt være stresset, men jeg arbejder også bedst under stress. Men jo, nogle gange er der mange afleveringer, der kulminerer samtidig, og så må man jo prioritere vennerne lidt ned i den periode. Men ellers går jeg ikke og føler mig stresset«.

»Jeg tror, at pigerne har det sværere, fordi de føler mere pligt til at leve op til de høje krav over for gymnasiet og forældrene. Drenge, der ikke kan finde ud af det, giver i stedet op – eller lader det i hvert fald ikke gå så hårdt ud over selvværdet. Pigerne tager det alt for personligt, når de får et nederlag«.

Livsglæde er et valg

Foto: Mads Nissen

Mathias Laursen, 20 år: »Der bliver snakket alt for meget om, at vi unge går rundt og har det dårligt som udgangspunkt. Så hvis man ikke passer på, ender man med at påtage sig den rolle. Det er lidt et valg, man skal være bevidst om at tage selv. Personligt tænker jeg, at jeg har det sgu egentlig meget lækkert«.

»Jeg gik først på det almindelige handelsgymnasium, hvor det hele var mere firkantet, men så droppede jeg ud, og nu er jeg startet på innovationsgymnasiet, hvor der er en større accept af, at vi ikke hele tiden er lige fokuserede i alle fag, men til gengæld går op i nogle særlige ting. Det passer mig – og drenge i det hele taget, tror jeg – godt«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden