Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Rigsrevisionen skal lave en fuld undersøgelse af Sundhedsplatformen. Gentofte Hospitals anæstesi-afdeling. Implementering af Sundhedsplatformen.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rigsrevisionen starter fuld undersøgelse af Sundhedsplatformen

Folketingets uafhængige revisorer tager nu sagen op om det omstridte it-system på hovedstadens hospitaler.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rigsrevisionen gennemfører nu en fuld undersøgelse af Sundhedsplatformen med dertil hørende regnskaber. Det har revisionen besluttet efter en forundersøgelse, der blev indledt i sommer, og som nu er afsluttet.

Det bekræfter pressechef i Rigsrevisionen Lisbeth Sørensen i en e-mail til it-mediet Version 2.

Sundhedsplatformen samler informationer om patienten i én elektronisk journal. Systemet er indført i Region Hovedstaden og skal senere på måneden indføres i Region Sjælland.

I Region Hovedstaden var der store forventninger til Sundhedsplatformen, som blandt andet skulle bidrage med besparelser for 102 millioner kroner i budgettet for 2018.

Men flere læger har offentligt luftet deres frustrationer over systemet, som er blevet kaldt fejlbehæftet og meget tidskrævende.

Samtidig har flere aviser dokumenteret alvorlige problemer som følge af systemet. Blandt andet har Region Hovedstaden i en periode mistet overblikket med kontrollen af kræftforløb.

Rigsrevisionen er Folketingets uafhængige revisionsmyndighed. Den regner med at bruge cirka ni måneder på at udføre undersøgelsen af Sundhedsplatformen.

Rigsrevisionen har holdt møder med Region Hovedstaden og en række klinikker på hospitalerne.

Her har der været fokus på beslutningsgrundlaget for at købe it-systemet, hvordan det har påvirket arbejdsgange, og hvordan det har påvirket patientsikkerheden.

25. november står Region Sjælland overfor at skulle implementere systemet. Til trods for igangsættelsen af Rigsrevisionens undersøgelse er regionsformand Jens Stenbæk (V) ikke blevet mere bekymret.

»Der laves løbende undersøgelser i regionerne og af ting, der er langt mindre end det her. Derfor er det kun naturligt, at Rigsrevisionen går ind og undersøger sådan en investering og implementering«.

»Der ikke noget, der gør mig nervøs i forhold til vores egen investering og at Rigsrevisionen går ind i det her. Forberedelsen og de parathedsvurderinger, der ligger, er kørt helt efter bogen«, siger han.

Også i Region Syddanmark har man haft planer for et nyt it-system. Men her valgte man tidligere på året at fravælge udbyderne af det udskældte it-system.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden