Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Guido Meisenheimer (AP)
Foto: Guido Meisenheimer (AP)

Hjertepatienter venter i hovedstaden længere på udredning end i resten af landet.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I hovedstaden bliver kun 37 procent af hjertepatienterne udredt til tiden

Region Hovedstadens udredning på hjertepatienter er i frit fald. Minister er utilfreds.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ingen aner reelt, hvordan det går med hjertepatienter i Region Hovedstaden. Og det er »ekstremt skræmmende«.

Den konklusion drager Hjerteforeningen efter, at nye tal på hjerteområdet netop er offentliggjort af Sundhedsstyrelsen.

»Jeg forstår ikke, at hverken ministeren, regionsrådsformanden, hospitalerne, hjertepatienter eller borgerne i Region Hovedstaden kan leve med det her. Det skal virkelig tages seriøst. Er vi ved at få et stort problem på hjerteområdet i hovedstaden? Det har vi desværre en formodet mistanke om«, siger adm. direktør i Hjerteforeningen Kim Høgh.

Ifølge Sundhedsstyrelsens opgørelse blev kun 60 procent af hjertepatienterne i første kvartal af 2017 udredt inden for 30 dage. Mod 82 procent på landsplan.

Efter andet kvartal var Region Hovedstadens tal faldet til blot 37 procent.

»Tallene viser også, at op mod hver tredje patient med stabile hjertekramper ikke får deres undersøgelse og behandlingen inden for de lovede 30 dage. Og færre får bypassoperationer inden for de 30 dage. Det er så langt fra tilfredsstillende«, siger han.

Den udlægning er koncerndirektør i Region Hovedstaden Svend Hartling enig i:

Prøv at hør her. Det her handler ikke kun om Sundhedsplatformen og registreringer.

»Det er ekstremt utilfredsstillende, og derfor har vi allerede inden sommerferien handlet på det. Patienterne skal udredes til tiden, og det skal registreres korrekt. Det er et problem, som optager os. Vi har længe vidst, at vores opfyldelse af udredningsretten på hjerteområdet lå helt elendigt«, siger han.

Minister: Der skal rettes op

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vil på baggrund af tallene tale med Danske Regioner, for »det er ikke okay. Det skal der rettes op på«.

» Jeg har en klar forventning om, at Region Hovedstadens politiske ledelse tager hånd om dette, uanset om det er den ledelse, der sidder nu, eller en ledelse, som kommer til efter regionsvalget den 21. Det er ikke acceptabelt, at patienterne i Region Hovedstaden oplever en så dårlig udredning og manglende behandling til tiden i forhold til den øvrige del af landet«, siger hun.

Ifølge sundhedsministeren er den geografiske ulighed på hjerteområdet, som tallene viser, »ikke acceptabel«.

»Det kræver en politisk ledelsesmæssig prioritering at rette op på de tal«, siger Ellen Trane Nørby.

Er tallene rigtige?

De markante og skarpe udtalelser fra Hjerteforeningen skal ses i lyset af, at ingen kan stole på, om de nye »skræmmende« tal fra Sundhedsstyrelsen er korrekte.

Eller blot skyldes det i forvejen udskældte mere end et år gamle it-system Sundhedsplatformen.

Før sommer satte vi gang i en række tiltag, som betyder, at vi er overbeviste om, at når tallene for tredje kvartal kommer, vil de se meget bedre ud.

»Siden implementeringen af Sundhedsplatformen har vi desværre haft problemer med at få indberettet undersøgelse og behandling af patienter korrekt til Landspatientregistret. Det smitter direkte af på vores overholdelse af udredningsretten, fordi det kommer til at fremstå, som om patienterne har ventet for længe«, siger Svend Hartling.

Derfor skal man skelne mellem de registrerede tal, som viser store problemer på hjerteområdet i Region Hovedstaden. Og så den konkrete virkelighed med udredning, undersøgelse og behandling, som hjertepatienterne får i hovedstaden.

Tallene fra Sundhedsstyrelsen viser, at Region Hovedstaden angiveligt kun har haft omkring 500 patienter gennem systemet i første halvår af 2017. Mens næste 2000 har været på hospitalet i Region Midtjylland og 2800 i Region Syddanmark.

Og de tal afspejler ikke virkeligheden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er alt, alt for få patienter. Det er både Region Hovedstaden og Hjerteforeningen enige om. Og det skyldes altså den mangelfulde registrering og overførsel af data fra Sundhedsplatformen.

Det store spørgsmål, som ingen kan svare på, er derfor, om registreringen fra Hovedstaden er misvisende. Altså at de oftere medtager utilfredsstillende forløb og overfører det til Sundhedsstyrelsen.

Eller om de færre indberettede patientforløb i hovedstaden er helt tilfældigt udvalgte og derfor giver et retvisende billede af hjertepatienternes forløb.

Hvis jeg skal sige det meget direkte, så er det gamle tal, der er blevet lagt frem

Det ved ingen reelt.

Problemer er ved at blive rettet

Ifølge Svend Hartling fra Region Hovedstaden er det nok lidt af begge dele:

»En del skyldes problemer med at få registreret patienterne, og en del skyldes problemer med kapaciteten«, siger han.

Region Hovedstaden er allerede ved at ændre på forholdene, også det, der ikke blot handler om manglende registreringer og problemer med dataoverførsel fra Sundhedsplatformen.

»Før sommer satte vi gang i en række tiltag, som betyder, at vi er overbeviste om, at når tallene for tredje kvartal kommer, vil de se meget bedre ud. Det er helt klart, at vi skal langt højere op end de tal for andet kvartal, der netop er lagt frem. Hvis jeg skal sige det meget direkte, så er det gamle tal, der er blevet lagt frem«, siger Svend Hartling.

Ifølge koncerndirektøren har hovedstaden »rigtig mange patienter«, hvor det ikke er dokumenteret, at de har fået besked om deres rettigheder til at blive henvist til andet hospital eller ret til en udredningsplan. Og at regionen dermed har opfyldt deres forpligtelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mange er bare ikke dokumenteret

Svend Hartling siger også, at regionen får deres »patienter undersøgt og behandlet«, men blot ikke dokumenteret ordentligt.

»Det kan man godt kritisere os for, da det betyder, at vi reelt ikke ved, præcist hvor hurtigt patienterne kommer igennem. Jeg glæder mig dog over, at vi ikke sender flere hjertepatienter end tidligere ud på private sygehuse eller til andre regioner. Det er for mig et tegn på, at vi trods mangelfuld registrering får behandlet vores patienter. Og det er det vigtigste«, siger Svend Hartling.

Hjerteforeningens direktør er foruroliget.

»Prøv at hør her. Det her handler ikke kun om Sundhedsplatformen og registreringer. Det er dokumenteret i regionens egne tal, at der er store udfordringer med aflysninger og udsættelser. Det ser ikke godt ud. Det har regionsrådsformanden erkendt. Og så får vi nu de første monitoreringstal for udredningsretten, der angiveligt i er i frit fald. Og så bliver vi altså dybt bekymrede«, siger Kim Høgh.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden