0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forskel på Jylland og Sjælland: Danske fertilitetsklinikker tolker aldersregel forskelligt

Der er forskel på, hvordan fertilitetsklinikker læser reglerne i forhold til aldersgrænsen på 40 år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Nydoneret sæd tjekkes i et mikroskop, inden det nedfryses.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På de offentlige fertilitetsklinikker rundtom i landet er der en aldersgrænse på 40 år.

Men der er forskel på, hvordan klinikkerne tolker den grænse, alt efter hvor man henvender sig. Det skriver DR Syd.

Kvinder på Fyn og i Jylland kan starte fertilitetsbehandling, frem til dagen før de fylder 41 år.

Men på Sjælland ser det anderledes ud. Her bliver kvinder afvist behandling, hvis ikke de er kommet i gang, inden de er fyldt 40.

Det vækker undren hos Tina Teglgaard fra Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse.

»Det giver jo slet ikke mening. Hvorfor skal der være ulighed, alt efter hvilken del af Danmark man bor i? Det burde være ens for alle at få tilbudt samme behandling efter samme regler«, siger hun til DR Syd.

Kan køre til Jylland

Til dagligt arbejder Tina Teglgaard som fertilitetsterapeut i København, hvor hun ofte møder sjællandske kvinder, der er blevet for gamle til at starte i behandling i deres egen region.

Når der er lukket for behandling i det offentlige, kan de sjællandske kvinder enten søge til de private klinikker, til udlandet - eller køre over til de vestdanske klinikker i Odense, Horsens, Aalborg eller Skive.

Den mulighed har knap 100 kvinder benyttet sig af de seneste to år, viser en rundspørge, DR Syd har lavet.

Hans Christian Schmidt (V), medlem af Folketingets Sundhedsudvalg, opfordrer klinikkerne til at sørge for, at de får ensartede regler.

»Befolkningen må synes, det er underligt, at i så lille et land med så klare regler på det her område - og så er myndighederne ikke i stand til at afgøre, hvad tallet 40 betyder«, siger han til DR Syd.

Dansk Fertilitetsselskab forsøger igen at finde en fælles løsning på dets årsmøde til marts.

Men lykkes det ikke for fertilitetsklinikkerne at blive enige, må det tages op politisk, siger Hans Christian Schmidt (V), der i så fald vil henvende sig til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

ritzau

Annonce