0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nye tal afslører værste influenzasæson i fem år

Knap 2.500 danskere har været indlagt med influenza siden uge 40 i fjor, viser tal fra Statens Serum Institut.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Usædvanligt mange danskere har denne vinter været sengeliggende med influenza.

Det fremgår af nye tal fra Statens Serum Institut.

Særligt i uge syv oplevede de praktiserende læger en eksplosiv stigning i antallet af henvendelser fra personer med influenzalignende symptomer.

I uge syv steg antallet af indlagte personer med influenza til 2.462 siden uge 40 i fjor.

Det er det højeste registrerede antal i de seneste fem år i samme periode.

14 havde både type A og type B

Da der kan være forsinkelse på registreringen af indlagte patienter, kan tallet reelt være højere.

Hos Statens Serum Institut tegner Thea Kølben Fischer, der er overlæge og afsnitsleder på Virologisk Overvågning og Forskningsafsnit (VOF), et billede af en usædvanligt hård influenzasæson.

»Den her influenzasæson er så meget anderledes, end vi plejer at se. De sidste par uger er det steget meget stejlt, og den vil formentlig toppe inden for de næste par uger. Men det er næsten umuligt at spå om«, siger hun til TV Syd.

Af de 2462 patienter fik 610 påvist influenza type A, mens 1838 fik konstateret influenza type B. 14 patienter havde både type A og type B.

En del af stigningen af type B-influenzaen kan ifølge Statens Serum Institut skyldes, at netop den type ikke er dækket af sæsonens influenzavaccine.

Af de hospitaliserede patienter har i alt 98 været indlagt på intensivafdelingen. Det tal er dog ikke højere end de tidligere fem år.

I alt 122 patienter døde af sygdommen inden for 30 dage.

ritzau

Læs mere: