0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regioner: Udflytning af behandling svækker ikke kvaliteten

Der oprettes hotline og tilbydes efteruddannelse, så praktiserende læger kan tilse kronisk syge patienter.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det kommer ikke til at gå ud over kvaliteten af behandlingen, at praktiserende læger nu skal tilse egne patienter med diabetes og lungesygdommen kol.

Det forsikrer Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V).

»Det er en klar præmis, at det her ikke er noget, der sker på bekostning af kvaliteten«, siger hun.

Ifølge Jyllands-Posten er planen en udmøntning af den seneste overenskomst mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner.

Udflytningen af behandlingen og kontrol med de kronisk syge patienter koster 150 millioner kroner.

Stephanie Lose medgiver, at de praktiserende læger ikke kan være eksperter på alle områder. Derfor oprettes en speciel hotline. Den kan de praktiserende læger benytte sig af ved tvivlsspørgsmål.

I den anden ende af røret sidder specialisterne på sygehusene.

»Der vil også blive stillet relevante efteruddannelsesmuligheder til rådighed. Det er lægen selv, der vurderer, om det er nødvendigt, alt efter hvilken opgave de får overflyttet«, siger Stephanie Lose.

Udflytningen af kroniske patienter er en forløber for en større øvelse, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har annonceret som regeringens fremtidige politik for det nære sundhedsvæsen.

ritzau

Annonce

Læs mere