Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forskere finder første vaccine i 100 år mod tuberkulose

Ny vaccine mod tuberkulose, en af verdens mest dødelige sygdomme, vækker begejstring hos forskere bag.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske forskere fra Statens Serum Institut har fundet en ny vaccine, der påviseligt virker på mennesker med den dødelige sygdom tuberkulose.

Det er den første vaccine, siden Calmette-vaccinen blev udviklet i begyndelsen af 1920'erne. Det skriver Jyllands-Posten.

Opdagelsen er så afgørende, at den videreudviklet vurderes at kunne føre til en langt mere effektiv bekæmpelse af tuberkulose.

Det er en sygdom, som omkring hvert tredje menneske på Jorden bærer smitten af, og som årligt slår cirka 1,7 millioner mennesker ihjel i primært verdens fattigste lande.

Forskningsdirektør Peter Lawætz Andersen fra Statens Serum Institut er en af forskerne bag opdagelsen, og han er optimistisk.

»Disse resultater er et gennembrud, og jeg ser her et signal, som virkelig giver begrundet optimisme om, at sygdommen kan bekæmpes«, siger han til avisen.

Forskere i hele verden har i mange år forsøgt at finde en ny vaccine mod tuberkulose, da Calmette-vaccinen primært kan bruges til vaccination af børn.

Desuden har den en aftagende effekt, så den ikke længere virker for de voksne, der har fået den.

Men det har hidtil været forgæves og ikke før nu været muligt at overføre gode resultater fra mus til også at gælde mennesker.

Den ny vaccine har yderligere den positive egenskab, at den i modsætning til Calmette-vaccinen, som også alle danskere tidligere blev vaccineret med, vil virke mod en multiresistent version af tuberkulose, der er i hastig udvikling.

Da tuberkulose reelt er ude af kontrol og formentlig ikke kan udryddes uden en ny vaccine, glæder både organisationen Læger uden Grænser og Åse Bengård Andersen, leder af Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, sig over opdagelsen.

Endnu kan vaccinen ikke erstatte Calmette-vaccinen. Men et nyt forsøg med en udviklet version af skal indledes, og går det godt, lyder vurderingen, at en effektiv vaccine kan være på markedet i løbet af fem til otte år.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden