0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lasse Kofod
Foto: Lasse Kofod

Regionerne i Danmark nu gået sammen om at oprette et fælles nummer, som danskerne kan ringe på, hvis uheldet er ude: 113.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Snart kan danskere i hele landet ringe 113 ved akut sygdom

Danske Regioner vil oprette et akut telefonnummer, der er nemt at huske for danskere i hele landet.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvert sekund og minut kan være afgørende, hvis man bliver ramt af en akut sygdom eller skade. Også selv om det ikke er livstruende.

Derfor er regionerne i Danmark nu gået sammen om at oprette et fælles nummer, som danskerne kan ringe på, hvis uheldet er ude: 113.

Tanken er at gøre det nemmere at huske, hvilke cifre der skal trykkes på telefonen, fortæller næstformand i Danske Regioner Ulla Astman (S).

»Det skal gøre det tryggere og nemmere at være borger, når man kun har et nummer, man skal huske på, hvis man bliver syg eller kommer lettere til skade.

»I dag skal man slå nummeret op på eksempelvis vagtlægen eller giftlinjen i den region, man befinder sig i.

»Det handler om at få et nummer ind på rygraden, siger hun.

Når danskerne ringer 113, kan de se frem til at blive modtaget af sundhedsfaglig hjælp, der stiller om til den relevante afdeling.

Men til trods for, at regionerne nu introducerer det letgenkendelige nummer, er det vigtigt, at det ikke bliver forvekslet med alarmnummer 112.

»Man skal bruge det, når man bliver syg eller kommer til skade, og det ikke er livstruende. Er det livstruende, skal man ringe 112, siger Ulla Astman.

Hvad med 1813?

I Region Hovedstaden har borgere siden 2014 kunnet ringe til 1813, når de har haft brug for hjælp uden for deres egen læges åbningstid.

Det har blandt andet ført til problemer med ventetid, og der har været sager, hvor symptomer hos alvorligt syge patienter er blevet overset.

Ifølge Ulla Astman vil 113-nummeret ikke i sig selv give den slags udfordringer. Systemet registrerer nemlig automatisk, hvor folk befinder sig i landet, når de ringer.

Derfor bliver man automatisk stillet om til sin egen regions akuttilbud.

»Det her er ikke et ekstra lag, man putter ind i form af et øvre callcenter, som bestemmer, hvor man skal visiteres til, fastslår næstformanden.

113 vil være åbent døgnet rundt, men man kan fortsat ringe direkte til sin egen læge i dennes åbningstid.

Danske Regioners bestyrelse har vedtaget 113-nummeret og satser på, at det er i omdrejninger om et års tid.

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden