Sundheden deler Danmark

Nogle bliver sundere, mens andre dør tidligt. De største udfordringer for folkesundheden er alkohol og rygning.

Sundhed

På et Danmarkskort kan du se, hvor de tykke, de rygende, de promilletørstige, de motionerende og de mentalt usunde bor, da der er ulighed i danskernes sundhedstilstand.

Vi klumper os sammen med andre, der økonomisk og uddannelsesmæssigt minder om os selv, og derfor er mængden af sygdomme og løbesko skævt fordelt.

»Den sociale ulighed er stadig skæv og bliver måske stadig mere skæv«, siger Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse.

Det har gentagne gange været dokumenteret, at uligheden har været voksende siden 1980’erne. Eksempelvis viste en analyse fra AE-Rådet i 2016, at de længst uddannede mænd kan forvente at leve omkring 6 år mere end de ufaglærte. For kvinder var forskellen 4,7 år. De veluddannede lever altså i stigende grad længere, og tilsvarende lever mænd i den højeste indkomstgruppe cirka 10 år længere end mænd i den laveste indkomstgruppe.

»Det positive er, at middel- og overklassen tager sundhedsrådene til sig i høj grad, men der er nogle, der bliver ladt lidt i stikken. Især hvad angår tobak. Den ulighed bliver nok skævere, når der ikke er nogen politiske tiltag til at gøre noget ved det«, siger Morten Grønbæk.

Onsdag viste en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, at for første gang i 20 år vokser andelen af rygere i Danmark fra 21,1 procent i 2016 til 23,1 procent sidste år.

Knud Juel, professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, er en af de forskere, der har dokumenteret den øgede ulighed i dødeligheden. Da han og kollegerne i 2013 fjernede alle dødsfald relateret til alkohol og rygning fra deres data, var der pludselig ingen stigning i uligheden i danskernes dødelighed målt over en 25-års periode.

»Der var stadig ulighed, men stigningen var væk. Det er altså alkohol og rygning, der de seneste mange år har skabt langt størstedelen af den øgede ulighed i dødelighed«, siger han.

En voksende, mental usundhed

Knud Juel fortæller, at forskellen mellem kommunerne på flere måder er blevet større. Langeland Kommune huser eksempelvis flest daglige rygere i hele landet, 23,8 procent, mens Allerød Kommune har færrest rygere, 9,1 procent.

Langeland Kommune har færre arbejdspladser til højtuddannede og flere, der ikke er i arbejde, forklarer Knud Juel. Det smitter af på folkesundheden, da der er stor forskel på førtidspensionister og på folk i arbejde. De, der ikke er i arbejde, har i gennemsnit en langt dårligere sundhedsprofil og rapporterer for eksempel også at føle sig mere stressede.

»Hvis boligerne i en kommune er så dyre, at man ikke kan bo der, hvis man bliver syg, og derfor bliver nødt til at rykke ud – så er der sunde og raske borgere tilbage, som giver kommunen en god plads på sundhedsbarometeret«, siger Knud Juel og understreger, at de højest uddannede i en generation blandt andet har været hurtigst til at holde op med at ryge.

Siden 2007 har kommunerne haft ansvaret for at forebygge sygdom og højne borgerens sundhed, men kommunerne kan ikke løse opgaven alene. Det kræver handling fra de nationale politikere, mener professor Morten Grønbæk:

»Der er en mærkelig forstokkethed i Danmark, hvor politikerne ikke rigtig gør noget ved det. I Norge sætter de for eksempel prisen op til over 100 kroner pakken for cigaretter. Det halter i Danmark med den strukturelle forebyggelse«.

Ifølge professoren er det særligt rygning, mangel på fysisk aktivitet og alkohol, der har betydning for vores middellevetid og dødelighed, og som er årsagen til det skæve danmarkskort.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Morten Grønbæk understreger dog også, at fokus ikke alene skal være på vores livsstil. Med det samfund og liv, vi har i dag, er det også vigtigt og nærmest uundgåeligt at se på den mentale sundhed. Altså: Døjer vi med angst, depression eller stress i hverdagen? Og ja, det gør vi. I stigende grad.

Det er af stor betydning at adskille dem med ’mental usundhed’ fra dem med rigtig alvorlige diagnoser som for eksempel skizofreni, understreger Morten Grønbæk. De alvorlige tilstande ses der ikke en stigning i, men inden da findes et andet spektrum.

»Det spektrum handler blandt andet om angst, depression og stress, der er steget voldsomt i befolkningsundersøgelserne – og langt mest hos unge kvinder«, siger han og påpeger, at ingen rigtig ved, hvorfor flere har mentale problemer.

Fra i dag og resten af januar vil Politiken hver lørdag sætte fokus på folkesundheden i Danmark.

Læs mere i Lørdagsliv side 4

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce