Jessie Hallas mistede sin mor i 2018. Hun lå på en akutafdeling, der ville af med hende, mens kommunen ikke ville modtage hende. Og hun var ikke syg nok til hospice, sagde hospitalslægen. Det endte med, hun døde, mens hun ventede på afklaring. Mens der ikke var meget hjælp at hente i sundhedsvæsnet, fik Jessie Hallas opbakning af sin mand, Mogens Hallas.
Foto: Miriam Dalsgaard

Jessie Hallas mistede sin mor i 2018. Hun lå på en akutafdeling, der ville af med hende, mens kommunen ikke ville modtage hende. Og hun var ikke syg nok til hospice, sagde hospitalslægen. Det endte med, hun døde, mens hun ventede på afklaring. Mens der ikke var meget hjælp at hente i sundhedsvæsnet, fik Jessie Hallas opbakning af sin mand, Mogens Hallas.

Sundhed

»Jeg ringer til hospitalet og siger, jeg gerne vil have hende på hospice, men lægen siger, at min mor ikke er syg nok«

Når vi er døende, har vi ofte brug for lindrende hjælp fra sundhedsvæsnet. Den kan vi få i regionalt regi på landets hospitaler eller via kommunale tilbud, hjemmesygeplejen og egen læge. Hvis region, kommune og lægen ikke samarbejder, har det store konsekvenser. Jessie Hallas’ mor var 98 år og havde kræft. Man var enige om, at hun ikke skulle behandles – bare smertelindres. Efter et langt og usammenhængende forløb endte hun med at dø på en akutafdeling uden ordentlig smertelindring og fik efter Jessie Hallas’ mening en uværdig død.

Sundhed
FOR ABONNENTER

»Jeg har fortrængt det. Det var meget traumatisk for mig. Jeg skrev en masse ned, som jeg har smidt ud. Jeg var nødt til at lægge det bag mig. Så jeg har lige måttet genopfriske … Det var min mor, hun var 98.

Få fuld adgang i 3 måneder for 299 kr

Eller prøv én måned for 1 kr.

Se tilbud

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce