Venstre har endnu ikke meldt ud, hvad man ønsker med regionerne. Til gengæld vil de øvrige regeringspartier - Liberal Alliance og De Konservative - have dem skrottet.
Foto: Emma Sejersen

Venstre har endnu ikke meldt ud, hvad man ønsker med regionerne. Til gengæld vil de øvrige regeringspartier - Liberal Alliance og De Konservative - have dem skrottet.

Sundhed

Overblik: Det ved vi om regeringens sundhedsreform

Regeringen ventes i løbet af januar at præsentere et længe ventet udspil til en reform af sundhedsvæsenet.

Sundhed

Med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen ventes regeringen i denne måned at præsentere sit længe ventede udspil til en sundhedsreform.

Flere gange er præsentationen blevet udskudt, men nu er det forventningen, at udspillet ser dagens lys i januar.

Her er et overblik over, hvad vi allerede ved om udspillet, og hvilke ubesvarede spørgsmål der fortsat eksisterer:

* I 2025 skal der være 500.000 færre sygehusbesøg.

* I 2025 skal der være 40.000 færre indlæggelser.

* Det skal især gælde for patienter med diabetes, hjerte-kar-sygdomme, muskelskelet-sygdomme, angst, depression og lungesygdommen KOL.

* Kronisk syge patienter skal i langt højere grad behandles hos læger i lokale sundhedshuse.

* Sygehuse får pligt til at sende patienter videre til behandling et andet sted, hvis sygehusene ikke kan tilbyde behandling inden for fristen på 30 dage.

* Patientvejledningen skal forbedres. Det skal blandt andet ske ved hjælp af ét samlet patientnummer, som man kan ringe til for at få vejledning og hjælp.

* Der skal oprettes 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber. De skal bygges op omkring lokale sygehuse rundt om i landet.

* Førstegangsfødende skal have ret til at være indlagt 48 timer på hospital eller et patienthotel.

* Det er fortsat uklart, hvad der skal ske med regionerne. Regionernes rolle i dag er at styre det danske sundhedsvæsen.

* Venstre har endnu ikke meldt ud, hvad man ønsker med regionerne. Til gengæld vil de øvrige regeringspartier - Liberal Alliance og De Konservative - have dem skrottet.

Kilder: DR, Ritzau, Politiken.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce