0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Regeringen håber at skaffe flere ansatte til hele sundhedssektoren.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ellen Trane: Vi skal have flere og gladere hænder i sundhedsvæsenet

Med 25 initiativer vil regeringen sikre mere sundhedspersonale og bedre arbejdsforhold for dem.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der skal uddannes flere læger og sygeplejersker, hvis det står til regeringen, som i onsdags fremlagde sit bud på en sundhedsreform.

Men der skal også gøres noget nu og her for at sikre nok personale i sundhedsvæsnet til gavn for patienterne.

Derfor har regeringen fredag præsenteret udspillet 'Flere hænder og større arbejdsglæde'.

»Vi skal både have flere hænder, og vi skal lidt populært sagt have glade hænder«, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Blandt andet vil regeringen have et 'løft i antallet af hoveduddannelsesforløb i almen medicin'.

»Det betyder, at der i 2020 vil være 370 hoveduddannelsesforløb i almen medicin. I 2015 var der dimensioneret med 252«, står der i udspillet.

Desuden vil regeringen foreslå, at der oprettes op mod 320 flere introduktionsstillinger i almen medicin. Det er den speciallægeretning, der kan føre til, at man bliver praktiserende læge.

Når lægerne har gennemført introduktionsstillingen, kan de søge et hoveduddannelsesforløb i almen medicin. Her vil regeringen øge antallet af disse forløb med i alt 160 i 2019 og 2020.

Håb om trepartsaftale

Ellen Trane Nørby siger, at regeringen vil åbne for, at yngre reservelæger, der er ansat på sygehusene, kan ansættes i almen praksis for at afhjælpe lægemanglen der.

Regeringen vil gøre det muligt at søge orlov fra lægestillinger på sygehuse, så man kan slå sig ned som almen praktiserende læge.

Ellen Trane Nørby siger, at regeringen går efter en trepartsaftale, som blandt andet skal sikre, at flere sygeplejer går op i tid mod at få bedre arbejdsvilkår.

Derudover skal optaget på sygeplejerskeuddannelsen løftes med 150 pladser hvert år frem til 2022.

»Vi har allerede optaget flere på sygeplejerskeuddannelsen, men vi kommer til at få brug for endnu flere dygtige sygeplejersker, og derfor løfter vi altså også her markant«.

»Samtidig lægger vi op til, at sygeplejerskerne i fremtiden i højere grad får mulighed for at bruge deres faglige kompetencer uden at skulle have opgaven uddelegeret fra en læge«, siger ministeren.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden