Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Når der er stress på arbejdet, finder Jonas Patuel ro med en fiskestang i naturen tæt på arbejderbyen Fredericia, hvor han kommer fra.

Lasternes danmarkskort: Det er næsten altid sådan, at jeg er i bedre humør efter en fisketur, end da jeg tog af sted

Fredericia har flest borgere med dårligt mentalt helbred, mens borgerne i Lejre sjældnere døjer med tungt humør. Social arv og forskelle i fællesskab og udeliv kan være forklaringen. Her er fjerde del af serien om ’lasternes danmarkskort’.

En 23-årig mand står i januarkoldt havvand til anklerne. Han svinger kroppen tilbage og kaster med et svirp sin fiskestang frem. Den tikkende lyd af stangens hjul blander med lyden af små bølger. De bryder den lavtstående vintersols klare lys. Der ligger frost i græsset, vandet bølger sig rundt om en pynt og danner is i den inderste del.

Jonas Patuel misser med øjnene ud mod Kolding Fjord. Han har armygrønne waders på, er elektrikerelev i Fredericia og ivrig fritidsfisker.

»Ja, og folk glor lidt, når jeg siger, jeg har atten års erfaring«, siger han.

Det er Jonas Patuels far, der har lært ham det. Han er også håndværker – murer og brandmand, så begge står tidligt op, har forholdsvis tidligt fri og holder af at bruge eftermiddagene på at fiske. De to har taget utallige fisketure sammen.

»Det er noget med at få lidt fred og ro. At være sammen ude i naturen uden at man nødvendigvis behøver snakke. Nogle gange går han helt deroppe, mens jeg går hernede ved højspændingsledningerne«, siger Jonas Patuel og peger op på den anden ende af stranden.

Og så er det en måde at holde sig selv mentalt sund. Det er Jonas Patuel sikker på.

»Hvis jeg er stresset på arbejde, hvis en kunde har været lidt anstrengende, eller hvis der er noget andet, jeg går og spekulerer over, så tager jeg altid ud og fiske. Så bliver tingene hurtigt sat i perspektiv. Det er næsten altid sådan, at jeg er i bedre humør efter en fisketur, end da jeg tog af sted«.

Men ikke alle i kommunen formår at gøre som Jonas Patuel.

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Jonas Patuel lærte at fiske af sin far, da han var lille. Så han har mange års erfaring med forskellige teknikker. I dag fisker han med blink efter havørred.

I Fredericia døjer 16,9 procent af befolkningen – som i alt tæller 51.377 borgere – med dårligt psykisk helbred. Dermed er det den kommune i Danmark, hvor flest har dårligt mentalt helbred.

Det viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil, som Sundhedsstyrelsen har udgivet, og som har fået svar fra 180.000 mennesker på 16 år og derover.

Fredericia er ellers omgivet af vand, og der er rige muligheder for at fiske. Og det at fiske eller på anden måde opholde sig i naturen er sammen med sociale fællesskaber noget af det, eksperter anbefaler for at bevare et godt mentalt helbred.

»Det har stor betydning. Vi ved, at det at holde sig aktiv, at gøre noget sammen med andre og at gøre noget, der føles meningsfuldt, spiller en stor rolle for den mentale sundhed«, siger Vibeke Koushede, som er seniorforsker ved Forskningsafdelingen for sundhed og social kontekst på Syddansk Universitet.

Tung arv

Sundhedsstyrelsens definition af mentalt helbred lægger sig i forlængelse af WHO’s som »en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet«. På landsplan har 13,2 procent af befolkningen dårligt mentalt helbred, en stigning fra 2010 til 2017 på 3,2 procentpoint.

Det mentale helbred har stor betydning for sundhedstilstanden som helhed. Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed øger dårligt mentalt helbred risikoen for en for tidlig død, ligesom det har betydning for en lang række sociale forhold såsom skilsmisse og arbejdsløshed.

»Vi ved ikke ret meget om årsagerne til, at vi ser negativ udvikling generelt i mental sundhed. Men når man ser forskelle på tværs i kommuner, ligger det nok i, at der kan være en ophobning af for eksempel socialt udsatte, antal arbejdsløse, antal ældre og antal unge. Grupper, hvor andelen med dårligt psykisk helbred typisk er større«, siger Vibeke Koushede, som understreger, at det særligt er unge, der står for de seneste års negative udvikling i mental sundhed.

Borgmesteren i Fredericia, Jacob Bjerregaard Jørgensen (S), mener, der er mange grunde til, at der er flere med mentalt dårligt helbred i Fredericia:

»Vi er en arbejderby med en tung social arv. Vi har en boligmasse med relativt mange små boliger og en arbejdsstyrke med mange ufaglærte«, siger han.

»Men man skal passe på med at overfortolke tallene«, siger han og henviser til en undersøgelse fra Region Syddanmark i 2017, som placerer fredericianerne som de lykkeligste i regionen.

Ny café og så et skur

Jonas Patuel peger også på, at man i Fredericia ikke er vant til at være særligt social – der er for eksempel ikke ret meget cafeliv.

»Det er en arbejderby, og det holder folk fast i. Hvis man går ud på gågaden en lørdag, så er der ikke særlig mange mennesker. Og folk går slet ikke ud og spiser, som man gør i byer som København. Her passer man mere sig selv«, siger han.

Derfor har udbuddet af cafeer og restauranter også været småt. Det oplevede østrigske Eva Mair, da hun og hendes danske mand, Thomas Stjernholm, gik gennem byen en dag for seks år siden.

»Vi kunne ikke finde et sted, vi havde lyst til at gå ind«, siger Eva Mair, som er i gang med at lave to caffelatte bag baren i Cafe Mair’s. Hun har selv en fortid som restaurantbestyrer i Tyskland og havde et ønske om at komme ’back to basics’ og starte for sig selv.

»Så vi købte den her – det var en indisk restaurant – og satte den i stand«, siger Thomas Stjernholm, som sidder på den anden side af baren. Han står for den kunstneriske udsmykning af sin kones cafe, som har en mindetegning af Prince på opslagstavlen, hvor der også er en pædagogisk forklaring på, hvorfor der ikke hører sovs med til wienerschnitzel.

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Eva Mair (til venstre) har både østrigsk wienerschnitzel og græshopper på den økologiske menu. Hun og hendes mand, Thomas Stjernholm, er også engageret i lokalmiljøets socialt udsatte.

Al maden i Cafe Mair’s er lavet fra bunden. Og Eva Mair står i dag selv i køkkenet. Ofte er det også hende selv, der serverer.
»Jeg kan lide at gøre folk glade, og når man spiser noget, som smager godt, så er det sjældent, man har plads til triste tanker«, siger hun.

Der er noget meget intimt ved at tilberede og servere mad for andre mennesker, og Eva Mair tager ansvaret alvorligt.

»Det kan gøre en stor forskel på, om man har en god eller dårlig dag«, siger hun – og kunderne kvitterer: Cafeen er det bedst anmeldte frokoststed i byen.

Samtidig har parret involveret sig i nærområdet, hvor der igennem lang tid har været et læskur for misbrugere.

»Sådan et sølle skur, hvor det blæser ind både foroven og forneden. Sammen med ’strategi for udsathed’ i Fredericia har vi talt med dem om, hvordan det kunne være bedre, og i dag har vi været ude og sætte nogle brædder op, så det ikke trækker på dem«, siger Thomas Stjernholm.

Det gør så, at Mair’s har et fint forhold til områdets socialt udsatte – og at de også ofte kommer og låner toilettet.

»Ja, det tager vi, som det kommer – det skal selvfølgelig helst ikke være hele tiden. Men vi ville jo heller ikke synes, det var fedt, hvis de stod og tissede lige her ude på gaden«, siger Thomas Stjernholm.

Borgmester Jacob Bjerregaard Jørgensen var selv næsten bange for at gå hjem fra arbejde for fem år siden, da han blev borgmester:

»Der var fuldstændig øde i gaderne. På den måde er det virkelig en 8-16-by, som også har lidt af en slags kollektiv pessimisme. Men i de senere år er der skabt et cafeliv og et miljø, hvor vores teater har været nøgle. Og byens selvværd er i gang med at vokse, og vi er mere stolte af, hvad vi har. Vi har også ressourcestærke tilflyttere, som bliver boende. Det tror jeg vil vise sig i statistikkerne fremover«, siger han.

Godt at hjælpe tidligt

Jacob Bjerregaard Jørgensen peger også på, at kommunen har investeret i børn og unge for eksempel ved at have en høj normering af personale i daginstitutioner. I sommer åbnede et Headspace-rådgivningscenter i kommunen, hvor unge gratis kan få rådgivning om alt fra mobning til ensomhed og problemer i familien. Der er også åbnet et Tuba-center for børn af alkoholikere. Alt sammen efter devisen, at man skal have fat i børn og unge tidligst muligt for at bryde negativ social arv og hjælpe dem, der har brug for det. Kommunen har også et initiativ for alle aldersgrupper, ’Din indgang’, hvor man kan få hjælp til nærmest hvad som helst.

»Det kan være, hvis man har en pose rudekuverter, man ikke kan overskue, hvis man lige er blevet skilt eller fyret. Så kan man komme ind til en samtale og få hjælp uden at skulle skrives op eller vente«.

Og det er den rigtige vej at gå, mener professor Jørgen T. Lauridsen, der har forsket i ulighed i sundhed på Syddansk Universitet.

»Dårlig mental sundhed er noget, man er længe om at opbygge. Det begynder typisk hjemme i familien, så hvis man har ekstra fokus på de helt tidlige år, er det relevant at inddrage hele familien. Det er også godt med tilbud i skoleårene, hvor man bedre kan tage fat i det enkelte barn, så det lyder rigtigt klogt, hvis Fredericia har fokus på de unge på den måde. Det vil de se resultater af om ti år«.

Blodprop efter stress

Også Lejre Kommune har mange kyster, hvor kommunens 27.544 borgere kan nyde udsigt, udforske naturen, slappe af eller gå ud og fiske. Og her er andelen af borgere med dårligt mentalt helbred landets laveste. 9,2 procent mod 16,9 i Fredericia.

Men ophold i naturen er ikke det, der har fyldt i Steen Bøgebeck 41-årige karriere i den finansielle sektor. Han sagde sit job op for godt halvandet år siden, men en måned efter ramte ulykken.

»Jeg fik en blodprop«, siger han.

»Jeg havde været stresset igennem længere tid. Det var et meget stressende job, så jeg er sikker på, det var stress, der bankede mig ned«.

Blodproppen sad i hjernen. Den lammede højre side af ansigtet og gik ud over hele højre side af kroppen. Følgerne kan stadig ses, hvis man er opmærksom på det. Steen Bøgebeck er til genoptræning hos fysioterapeut Signe W. Jeppesen i Kirke Hyllinge. Samtidig med at han skal gå rimelig hurtigt på et løbebånd, skal han løse et huskespil på iPad. Han trækker lidt på højre fod. Ansigter skal parres med navne og stillinger. Den 61-årige familiefar sveder en smule og trykker usikkert på skærmen med en udstrakt højre pegefinger.

»Flot, du bruger højre«, siger fysioterapeuten.

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Stress medførte en blodprop i hjernen for Steen Bøgebeck, som siden har været igennem et fysisk og mentalt træningsforløb.

Genoptræningen begyndte, kort efter at Steen Bøgebeck blev udskrevet fra hospitalet. Der kom en kommunal fysio- og en ergoterapeut hjem og besøgte ham for at vurdere, hvad han kunne og ikke kunne, og hvordan man skulle sætte ind.

»Det er selvfølgelig vigtigt for den fysiske genoptræning, men samtidig er det også vigtigt for det mentale helbred, at man kommer hurtigt i gang med fysisk træning«, siger Signe W. Jeppesen. For mange patienter, der har haft en blodprop eller hjerneblødning, bliver også ramt psykisk.

»Det er rigtig almindeligt, når man har haft en blodprop, at man får en depression. Før i tiden sprøjtede man recepter på antidepressiver ud til blodproppatienter, og det kan også sagtens ramme andre patientgrupper«.

Steen Bøgebeck trænede i begyndelsen fire dage om ugen hos fysio- og ergoterapeuterne, og selv om der var svære perioder, gik han ikke ned.

»Når man træner og holder sig i gang, hjælper det på de triste dage, som selvfølgelig har været der«, siger Steen Bøgebeck.

Fysioterapeuterne ser ofte, at det fysiske går hånd i hånd med den mentale helbred.

»Derfor er det også vigtigt, at vi fokuserer på det sociale – det gode humør og laver noget fis og ballade«, siger Signe W. Jeppesen, og Steen Bøgebeck er enig – der er god værkstedshumor i genoptræningen.

Flæskesteg og fællesskab

Der er også højt humør på Østergård kort derfra. Kommunens hus er fuldt med frivillige og enkelte kommunale medarbejdere. Der er strik og terapi, genbrugstøj på bøjler, broderier på væggene, store grønne planter og småkager i kasser for en 10’er.

Ovenpå er syv frivillige i gang med at lave mad til en nytårsfrokost for 60 pensionister og førtidspensionister. Der bliver snakket, hygget og gnedet salt på flæskestege, rørt fløde i en kyllinge- og skinkepate, mens der smages ivrigt på desserten, som er ved at blive hældt i portionsglas. Det er Baileys-fromage.

En af kvinderne sidder med benet oppe på en skammel.

»Jeg er faldet og har slået mit knæ, så jeg sidder her og er lidt immobil«, siger hun. Birgit Cady er 79 og medlem af centerrådet, som arrangerer frokosten. Hun går til zumba, styrketræning, yoga og fransk og kommer i huset hver dag.

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

I køkkenet på Østergård laver de frivillige nytårsfrokost for 60 tilmeldte gæster blandt kommunens pensionister og førtidspensionister.

»Jeg står også for lydavisen, hvor vi læser op om alt, hvad der sker her i centret, fra Roskilde Dagblad og de andre lokale aviser. Så sender vi den ud til svagtseende og synshandikappede«, siger Birgit Cady, der er tidligere bankdame og bor alene.

»Men jeg har altid været social. I banken var det også mig, der af og til tog kunder med om bagved og snakkede med dem, hvis de var kede af det«, siger hun.

Cirka 95 procent af aktiviteterne i Østergård drives af frivillige. De sidste 5 procent står kommunen for, og det er særligt de mest sårbare grupper, der får kommunal hjælp, fortæller Solveig Hitz, som er leder af aktivitetscentrene i Lejre Kommune.

»Vi lægger hus til. Og er man for eksempel 95 år og gangbesværet, har vi en medarbejder eller en frivillig chauffør, der tager ud og henter. For eksempel har vi banko i dag, det er meget populært – så henter vi dem, der gerne vil med, men som ikke kan komme selv«, siger Solveig Hitz.

Lejres borgmester, Carsten Rasmussen (S), peger på det store net af frivillige som grunden til, at Lejre kun har 9,2 procent med dårligt mentalt helbred.

»Jeg tror på det, vi kalder de tre f’er: fællesskab, frivillighed og foreningsliv. I Lejre er op mod en tredjedel af de voksne borgere engageret frivilligt i steder som Østergård. Og en stor andel er i foreningslivet også. Det gør vi som kommune meget ud af at hjælpe med at etablere og styrke«, siger han.

Carsten Rasmussen understreger, at Lejre ikke skiller sig ud demografisk – der er hverken særlig mange unge, gamle, veluddannede eller lavtuddannede.

»Men vi skiller os ud, fordi vi ikke har en stor centerby. Vi består af 49 små landsbyer, som er lige vigtige. Og hver gang vi skal bygge noget nyt, så tænker vi over i lokalplanen, at der skal være aktive mødesteder, grønne områder og så videre. Vi bor ikke bare i hver sit lille hus«.

Den sværeste gruppe at nå er de unge. Selv om de også procentvis har et højt engagement i foreningslivet, giver de borgmesteren bekymring i stemmen.

»Vi har mange tilbud til unge, men vi er ikke så gode til at lave dem, de efterspørger, og de er heller ikke så gode til at formulere, præcis hvad de gerne vil have«, siger han.

Borgmesteren selv holder sin mentale sundhed ved lige ved at »snakke med nogen hele dagen« og ved efter lang tids overtalelse at have meldt sig ind i en løbeklub, hvor man løber 5 kilometer, og hvor der også er plads til kaffe og kage.

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Jonas Patuel har ikke tænkt sig at få et stresset liv. Men hvis telefonen ringer, mens han står og fisker, så tager han den - eller han tjekker lige, hvem det er. Hans kæreste er ikke interesseret i at fiske, det er mest noget Jonas Patuel gør alene, med en ven eller med sin far.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden