Uden regeringens sundhedsreform vil sygehusene ifølge innovationsminister Sophie Løhde, t.v., (V) »sande til og strande i patienter i de kommende år«. De politiske forhandlinger begynder onsdag. »Det vil være konsekvensen af ikke at indstille den store supertanker, der hedder Sundhedsvæsen Danmark. Så må vi se, om partierne bare mener, at alt skal køre«. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) ses til højre.
Foto: Finn Frandsen

Uden regeringens sundhedsreform vil sygehusene ifølge innovationsminister Sophie Løhde, t.v., (V) »sande til og strande i patienter i de kommende år«. De politiske forhandlinger begynder onsdag. »Det vil være konsekvensen af ikke at indstille den store supertanker, der hedder Sundhedsvæsen Danmark. Så må vi se, om partierne bare mener, at alt skal køre«. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) ses til højre.

Sundhed

Minister har lyttet til bekymringer – nu justerer regeringen sin sundhedsreform

Regeringen præsenterer onsdag fire justeringer af sin store sundhedsreform på dagen, hvor de politiske forhandlinger begynder.

Sundhed

Kommuner og sundhedsvæsenets medarbejdere har været usikre på, hvordan de skulle forstå regeringens sundhedsreform.

Derfor præsenterer regeringen onsdag fire præciseringer og justeringer på dagen, hvor de politiske forhandlinger om reformen begynder i Finansministeriet.

»Vi har oprigtigt haft et ønske om at lytte«, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Ændringerne kommer efter møde med over 40 forskellige aktører og medarbejderforeninger i sundhedsvæsenet.

Målet med regeringens storstilede reform er at styrke det nære sundhedsvæsen.

»Alle anerkender, at det er godt, vi får knyttet kommuner, sygehuse og praktiserende læger bedre sammen. Det er en stærk motor for at skabe mere sammenhæng i det sundhedsvæsen, der ikke altid hænger godt sammen i dag. Men nogle har rejst tvivl, om der er tilstrækkeligt med tilførelse af benzin, så den kan køre for fuld kraft«, siger innovationsminister Sophie Løhde (V).

Regeringens reform vil betyde et farvel til de folkevalgte regionspolitikere. Regionerne skal afskaffes og erstattes af fem sundhedsforvaltninger. I stedet for folkevalgte politikere skal forvaltningerne drives af en udpeget bestyrelse.

Oprindelig ønskede regeringen kun ét kommunalt bestyrelsesmedlem. Det ændres nu, så der kommer en »større kommunal repræsentation«.

Alle øvrige justeringer foregår i de 21 nye sundhedsfællesskaber, der skal sikre en langt bedre koordinering af behandlingsforløb og binde sygehusets, kommunens og egen læges indsats tættere sammen.

Kommuner må ikke tvinge andre

En af ændringerne er, at regeringen understreger, at kommuner ikke kan tvinge andre kommuner i et sundhedsfællesskab til at påtage sig dyre opgaver. Hvis der er fem kommuner i et fællesskab, kan kommune 1-4 ikke pålægge kommune 5 særlig udgiftskrævende opgaver.

Omvendt må den kommune med det laveste ambitionsniveau heller ikke diktere, hvad de andre i et fællesskab kan gøre. Ellers er det tvivlsomt, om målet om 500.000 årlige ambulante sygehusbesøg tættere på eget hjem i 2025 kan indfris.

»Derfor siger vi nu også helt klart, at hvis kommune nummer 5 i sundhedsfælleskabet siger nej tak, kan den ikke blokere det for de fire andre. Men den femte skal så kunne forklare sine borgere, hvorfor de ikke skal have samme gode tiltag som borgerne i de fire øvrige nabokommuner«, siger Sophie Løhde.

Når 98 kommuner skal overtage flere sundhedsopgaver, er det vigtigt, at der stilles nationale, ensartede minimumskrav, mener hun:

»Vi vil sikre kvalitetsstandarder for, hvad alle kommuner skal kunne – for at sikre bunden. Det er der ikke mulighed for at afvige«, siger Sophie Løhde.

»Der skal ikke være så meget postnummerlotteri i vores sundhedsvæsen, som der er. Det gælder ude i kommunerne og på sygehusene«, siger hun.

Flere har kritiseret, at de 21 sundhedsfællesskaber ikke får selvstændig økonomi, når de oprettes i 2021 – hvis altså Løkke vinder valget og de kommende uger får sikret flertal for sin reform. Derfor åbner regeringen for, at fællesskaberne kan få egen økonomi ved de årlige økonomiforhandlinger og på finansloven.

Begge ministre understreger, at de hellere ønsker en »god aftale end insistere på, at den skal være bred«, men håber, at mange partier vil støtte reformen.

»Der er masser problemer ude på sygehusene med pressede afdelinger, overbelægning og kommuner, hvor forløb ikke hænger sammen. Så der er behov for at gøre noget andet og ikke sige mere af det samme«, siger innovationsminister Løhde.

»Vi har ikke mødt nogen aktører, hvor svaret har været at gøre ingenting«, siger Ellen Trane Nørby.

DF: Ikke flere lukninger

I Dansk Folkeparti har sundhedsordfører Liselott Blixt flere krav, som partiet vil arbejde for at få med i en endelig aftale. Der er dog mere tale om tilføjelser end egentlige ændringer af regeringens udspil. Højt på listen står psykiatrien.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hele psykiatrien er manglende i sundhedsreformen. Vi skal have kigget på, hvordan vi gør det nemmere og bedre at være psykiatrisk patient«, siger Blixt, der blandt andet ønsker sig en ny plejeruddannelse og flere medarbejdere.

Derudover vil hun have en lovning på, at reformen ikke kommer til at betyde lukninger.

»I øjeblikket er der mange, der går ud med, at nu lukker det ene sygehus, eller nu lukker der en akutklinik. Vi vil også have en aftale om, at der ikke skal lukke nogen sygehuse eller akutklinikker«, siger hun.

Hun vil ikke gisne om, hvor langstrakte forhandlinger partierne er på vej ud i, men hun er dog optimistisk.

»Nu er det jo ikke sådan, at vi ikke har talt sammen indtil nu. De må lytte til os, så burde det ikke være så lang en proces«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden