Mæslingevaccine til babyer kommer for sent

Faren for farlig epidemi med mæslinger blandt babyer er større end ventet. Det kan betyde tidligere vaccine.

Sundhed

Spædbørn er det første år af deres liv dårligere beskyttet mod mæslinger, end lægerne har vidst.

I dag får spædbørn MFR-vaccine som omkring 15 måneder gamle for at beskytte dem mod mæslinger, røde hunde og fåresyge.

Men et nyt forskningsprojekt på Rigshospitalet sætter nu spørgsmålstegn ved, om det er tidligt nok.

»I dag er de fleste mødre selv blevet vaccineret mod mæslinger som barn. Men den beskyttelse, som deres vaccine giver barnet med i fosterstadiet, er ikke så stærk som fra de mødre, der selv har haft mæslinger«, siger børnelæge og forskningsleder Lone Graff Stensballe fra BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet.

Det lavere indhold af antistoffer fra moren forsvinder hurtigt. Dermed er barnet dårligere beskyttet mod mæslinger og andre infektioner, indtil MFR-vaccinationen i 15-måneders alderen.

Ekstremt smitsom sygdom

Et nyt forskningsprojekt skal nu undersøge, om MFR-vaccinen bør gives allerede i seks måneders-alderen for at mindske risikoen for mæslinger i de ni måneder, hvor børnene ellers er dårligt beskyttede.

»Vi ser igen epidemier med mæslinger dukke op i Europa. Det er en ekstremt smitsom sygdom og især hård ved små børn og svækkede voksne. Vi har bare glemt, hvor alvorlig den er på grund af vaccinerne«, siger Lone Graff Stensballe.

»Vi kender bivirkningerne ved vaccinen og ved, at de er rimelige i forhold til risikoen ved at lade være. Hvor man ud over at lade sit barn ubeskyttet usolidarisk udsætter resten af befolkningen for en risiko. For svækkede børn, voksne og ældre kan mæslinger faktisk være en dødsdom.

6500 mødre og deres børn skal indgå i forsøget.

»Virker vaccinen bedre på seks måneder gamle babyer end ved 15-måneders alderen, skal Sundhedsstyrelsen beslutte, om børnevaccinationsprogrammet skal laves om, så børnene ikke behøver den tredje vaccine ved fireårsalderen, men i stedet kan vaccineres ved 6- og 15-måneders alderen«, siger Lone Graff Stensballe.

Forsøget foregår i et samarbejde mellem Rigshospitalet, Herlev Hospital og Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

Innovationsfonden støtter projektet med 23 millioner kroner.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden