0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Daniel Hjorth
Foto: Daniel Hjorth

Hpv kan angribe cellerne i livmoderhalsen og give celleforandringer, som kan udvikle sig til kræft. Vaccination kan forebygge infektion. Meldinger om svære bivirkninger blandt piger i 2015 betød et fald i antallet af piger, der lod sig vaccinere. Men tallet stiger nu igen.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere og flere piger takker ja til hpv-vaccine

Trods år med kritik af vaccine mod livmoderhalskræft har piger og forældre igen genfundet tilliden.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Omkring 40.000 piger valgte i det forgangne år at lade sig vaccinere mod hpv, der senere i livet kan føre til livmoderhalskræft.

Det er en stigning på over 20 procent i forhold til året før, hvor 31.714 blev vaccineret, viser nye tal fra Statens Serum Institut.

»Det er fantastisk. Det viser, at der er rigtig mange forældre og piger, der har taget imod hpv-vaccinen og dermed er beskyttet mod livmoderhalskræft«, siger Bolette Søborg, overlæge i Sundhedsstyrelsen, om de 38.624 piger, der i 2018 blev vaccineret.

Hpv-vaccinen blev ellers genstand for kritik i 2015, da der kom meldinger om svære bivirkninger blandt piger, der havde fået vaccinen. Det betød dengang et fald i antallet af piger, der blev vaccineret.

Men ifølge Sundhedsstyrelsen tyder de nye tal på, at piger og forældre har genfundet tilliden.

»Vi lancerede i 2017 en indsats, hvor formålet var at give noget nuanceret information om hpv-vaccinen, og hvorfor man skulle lade sig vaccinere«.

»Tallene ser ud som om, at folk har taget rigtig godt imod det og har kunnet bruge det. Og nu er der rigtig mange, der har besluttet at vaccinere deres piger«, siger Bolette Søborg.

Ifølge tallene fra Statens Serum Institut er 58 procent af pigerne fra årgang 2003 vaccineret. Og selv om det stadig er et stykke fra Sundhedsstyrelsens håb om en tilslutning på 80 procent, så går det i den rigtige retning, da tallet for to år siden var 28 procent.

Fald i celleforandringerne på livmoderhalsen

Hver dag får en dansk kvinde konstateret livmoderhalskræft. Samtidig er der hvert år omkring 6000 kvinder, der opereres for forstadier til sygdommen.

Men hpv-vaccinen forebygger både livmoderhalskræft og forstadier til livmoderhalskræft. Derfor er Kræftens Bekæmpelse glade for, at der igen er tillid til vaccinen.

»Det har stor betydning, fordi en høj tilslutning til hpv-vaccinationen betyder, at færre kvinder i fremtiden skal opleve at få livmoderhalskræft«, siger Janne Bigaard, overlæge i Kræftens Bekæmpelse.

Det er endnu for tidligt at se et fald i antallet af kvinder, der får konstateret kræft i livmoderhalsen, da vaccinen stadig er ny. Men det betyder ikke, at man ikke allerede kan se en effekt af vaccinen, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.

»Vi kan se, at der er sket et fald i celleforandringerne på livmoderhalsen hos de piger, der er blevet vaccineret«.

»Det tyder på, at der i fremtiden vil ske i fald i tilfælde af livmoderhalskræft«, siger Janne Bigaard.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?