0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tobias Nicolai
Foto: Tobias Nicolai

Mandag meddelte Statens Serum Institut, at der er konstateret to nye tilfælde af mæslinger i Danmark. Det bringer det samlede antal op på fem smittede alene i februar.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statens Serum Institut: Bliv vaccineret mod mæslinger

Det skader ikke at få vaccine mod mæslinger, hvis man allerede er immun, oplyser Statens Serum Institut.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Statens Serum Institut opfordrer danskerne til at blive vaccineret mod mæslinger, hvis man ikke allerede er vaccineret eller har haft sygdommen tidligere.

Men hvis man er blandt dem, der ikke kan huske, om de tidligere har haft mæslinger eller fået vaccinen, så kan man roligt gå til lægen og få det gjort alligevel.

Det fortæller afdelingslæge på Statens Serum Institut Peter Henrik Andersen.

»Hvis man er i tvivl, så er det bedre at vaccinere end at lade være. Man skal heller ikke begynde at måle antistoffer i kroppen«.

»Skulle man allerede være immun, så sker der ikke noget ved at vaccinere. Vaccinen vil bare blive neutraliseret af ens immunsystem. Der er ikke nogen risiko ved at vaccinere en, der allerede er beskyttet«, siger Peter Henrik Andersen.

Opfordringen fra Statens Serum Institut kommer efter, at der mandag blev konstateret to nye tilfælde af mæslinger i Danmark. Det bringer det samlede antal op på fem smittede alene i februar.

Derfor er der ifølge instituttet tale om et udbrud.

Det er dog langt de fleste danskere, der er immune over for mæslinger.

Er du født før 1975?

Ifølge Peter Henrik Andersen har personer født før 1975 med stor sandsynlighed haft sygdommen, mens årgangene efter 1987 er blevet vaccineret.

Til gengæld er der større usikkerhed blandt personer født mellem 1975 og 1986.

»Nogen blev vaccineret og nogen fik sygdommen. Vi ved ikke, hvor god beskyttelsen er blandt dem«.

»Men vi ser en del tilfælde blandt personer i 20'erne og 30'erne. Det tyder på, at der er dårligere beskyttelse i denne aldersgruppe«, siger Peter Henrik Andersen.

Statens Serum Institut oplyser, at der er rigeligt med MFR-vacciner, der blandt andet beskytter mod mæslinger, på lager samt en stabil vaccineforsyning.

I dag får spædbørn MFR-vaccinen, når de er omkring 15 måneder gamle. Vaccinen beskytter også mod røde hunde og fåresyge.

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden