Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Denne artikel er en gave fra Lars Igum Rasmussen. Som Politiken-abonnent kan du ubegrænset dele artikler med dine venner og familie.
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Patienter: Nyt råd må ikke blive kopi af Medicinrådet

Løkke vil have et nyt råd, der skal prioritere behandlinger i sundhedsvæsenet. Patienter hilser det velkommen.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er en god idé med et behandlingsråd, der skal sikre en mere retfærdig prioritering i sundhedsvæsenet.

Det mener paraplyorganisationen Danske Patienters direktør, Morten Freil.

Men principperne bag skal ikke være de samme som i Medicinrådet, som i dag vurderer ny sygehusmedicin i forhold til omkostningerne.

»Vi skal passe på med bare at kopiere Medicinrådets tankegang, hvor nogle fagpersoner i virkeligheden vurderer, hvornår noget er for dyrt«.

»Vi ser gerne, at vi har et bredt sammensat behandlingsråd med nogle forskellige kompetencer, der vurderer forskellige teknologier og rådgiver politikerne om, hvorvidt teknologien skal indføres, eller om pengene skal bruges på en anden måde«, siger Morten Freil og tilføjer:

» Politiske beslutninger skal træffes af politikerne. Der ser vi i dag nogle gange i Medicinrådet, at det træffer politiske beslutninger om, hvornår noget er for dyrt. Hvor det i virkeligheden burde være politikerne, der traf beslutningen«.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fortæller søndag til mediet Mandag Morgen, at han ønsker et nyt behandlingsråd. Rådet skal prioritere, om en ny og dyr behandling skal tages i brug.

Dermed vil Løkke i fremtiden ikke bare prioritere ny medicin, men også behandlinger.

Han tager dermed også fat om et kontroversielt og følsomt emne, kort før valgkampen går i gang.

Om et behandlingsråd skal fungere efter samme principper som Medicinrådet, siger Løkke, at 'det tænker jeg, men jeg er ikke nede i detaljerne'.

Meget dyre teknologier

Meldingen fra Løkke kommer, mens regeringen og Dansk Folkeparti forhandler om en ny sundhedsreform.

Sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) kalder et behandlingsråd for en god idé. Hun har heller ikke endnu lagt sig fast på, hvordan det skal fungere.

»Lige nu afventer vi en evaluering af selve Medicinrådet. Når vi har fået den, skal vi se på, hvordan sammensætningen skal være i forhold til et behandlingsråd«, siger Blixt.

Morten Freil nævner, at et nyt behandlingsråd blandt andet kan rådgive om indkøb af robotteknologi.

»Der er en række forskellige teknologier, som man bruger i sundhedsvæsenet, hvor man kan være i tvivl om, hvorvidt det gavner patienterne. Og det er meget dyre teknologier«.

»Vi ser for eksempel robotteknologi blive indført mange forskellige steder, uden at man rent faktisk ved, om de bidrager med noget positivt«, siger direktøren.

Idéen om et behandlingsråd kommer oprindeligt fra Det Etiske Råd. Den blev fremsat sidste efterår.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

Forsiden