Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Regeringen og Dansk Folkeparti har lavet en politisk aftale om sundhedsvæsnet. Aftalen bærer titlen 'Et stærkere sundhedsvæsen - tættere på dig'.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringen og Dansk Folkeparti har lavet en politisk aftale om sundhedsvæsnet. Aftalen bærer titlen 'Et stærkere sundhedsvæsen - tættere på dig'.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læger roser dele af politisk aftale, men efterlyser dyr tobak

Familielægerne glæder sig over sundhedsaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, mens Lægeforeningen tvivler på økonomien i reformen.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er godt, at der skal uddannes flere praktiserende læger, fornuftigt at satse på en bedre og mere ensartet kvalitet i behandlingen i kommunerne og udmærket, at der bliver taget et skridt for at gøre op med et stort økonomisk efterslæb i psykiatrien. Men der er intet behov for en stor og »forhastet« strukturændring i sundhedsvæsnet.

Sådan lyder en umiddelbar reaktion fra Lægeforeningen, hvor formand Andreas Rudkjøbing samtidig udtrykker bekymring for, om der er penge til et afgørende årligt løft i sundhedsvæsnet ud over den såkaldte nærhedsfond med 8,5 milliarder kroner:

»Hvis man skal have råd til at behandle det stigende antal patienter mindst lige så godt som nu og samtidig kunne bruge nye teknologier og behandlinger, som forbedrer og redder liv, men er dyre, så skal sundhedsvæsenets økonomi vokse med omkring 2 pct. årligt. Det svarer til 3-4 milliarder ekstra om året frem til 2025. Det er mange penge, men det er faktisk, hvad det kræver. Her falder sundhedsreformen desværre igennem«.

Andreas Rudkjøbing undrer sig over, at aftalen ikke indeholder hævede afgifter på cigaretter, efter at både Venstre og Dansk Folkeparti meldte sig klar til højere priser på smøger i sidste uge. »Det er under al kritik«, mener formanden for Lægeforeningen, der henviser til, at der årligt dør 13.600 danskere af sygdomme relateret til rygning.

Læger i nøglerolle

De praktiserende læger er tiltænkt en nøglerolle i fremtidens sundhedsvæsen, og deres organisation, PLO, glæder sig over, at aftalen indeholder en »tydelig satsning på almen praksis«, blandt andet med ekstra 100 uddannelsesstillinger i almen medicin, som er de lægelige speciale, praktiserende læger har.

Formand Christian Freitag henviser til, at denne del af reformen også bakkes op af Socialdemokratiet og dermed ser ud til at blive gennemført uanset resultatet af det kommende valg til Folketinget. PLO roser de initiativer, der over en bred kam skal skaffe flere læger nu og på længere sigt, bortset et det punkt, der vedrører fysioterapi. Regeringen og DF vil lade borgerne gå direkte til fysioterapeut med tilskud fra det offentlige uden en henvisning fra en praktiserende læge.

»Vi kommer ikke uden om, at det udfordrer den danske model, hvor egen læge er indgangen til det samlede sundhedsvæsen, og det synes vi, man skal tænke grundigt over«, siger Christian Freitag.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet på økonomien i sundhedsreformen og konstaterer, der nærhedsfonden på 8,5 milliarder i perioden 2020-2025 ikke er nok til at imødekomme det øgede pres sundhedsvæsnet med flere ældre og flere børn.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden