Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Maraton tiltrækker langt flere mænd end kvinder. Det vil løbsarrangøren Sparta gerne lave om på.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Copenhagen Marathon skal være et bæredygtigt løb

200.000 plastikkopper tømmer deltagerne på turen gennem hovedstaden. Løbsarrangøren Sparta undersøger mere grønne alternativer og overvejer at lade løberne selv bestemme, om de vil købe en trøje sammen med startnummeret.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uden mad og drikke dur maratonløberen ikke.

De færreste tilbagelægger 42,195 kilometer i løbesko uden at fylde depoterne op undervejs på ruten. Således også under Copenhagen Marathon, hvor løberne kan drikke vand og energidrik ved depoter og dermed erstatte noget af den væske og de kulhydrater og salte, som kroppen bruger under strabadserne. I år forventer arrangøren Sparta at stille omkring 200.000 plastikkopper klar på borde placeret på ruten.

Det er et astronomisk tal, måske giver det bedre mening at tale om 2.000 rør med hver 100 kopper i? Under alle omstændigheder er netop forbruget af kopper et af de områder, som Sparta har kig på i bestræbelserne på at gøre byens maratonløb til en miljø- og klimamæssig bæredygtig begivenhed.

Det er også med i vores overvejelser, om vi skal gøre det frivilligt, om man vil have en T-shirt med

»Vi skal kigge på alle elementer i løbet gennem de kommende fem år for at skabe et bæredygtigt løb. Sammen med Idrættens Innovationslab og Københavns Kommune griber vi først fat i alle vores krus og laver tests for at finde nogle produkter, der både er bæredygtige og fungerer for løberen. Vi har allerede testet nogle kopper, men de opløste nærmest sig selv, når de stod med væske i. Forhåbentlig finder vi en løsning allerede til næste års løb«, siger Dorte Vibjerg, administrerende direktør i Sparta.

Kopperne er kun første skridt. Strømforbrug er et andet eksempel på et område, der skal gås igennem med en tættekam, lyder det fra Sparta, der sparrer med løbsarrangører i udlandet for at finde bæredygtige løsninger. Et tredje eksempel er de T-shirts, der automatisk er en del af startpakken, når man melder sig til Copenhagen Marathon. De fleste løbere mangler dog ikke tøj, så hvorfor skal de tvinges til at købe en løbstrøje for at deltage i hovedstadens maratonløb?

»Det er også med i vores overvejelser, om vi skal gøre det frivilligt, om man vil have en T-shirt med. Men det er ikke en diskussion, vi har taget endnu, så jeg kan ikke love noget. Vi sørger dog altid for at levere en T-shirt i en høj kvalitet, så den ikke blot ender i bunden af skabet. Folk er superglade for produktet, der lever videre ude på løberuterne efter maraton. Jeg er derfor sikker på, at vi ville få en del kritik, hvis vi fjernede T-shirten helt, men et tilvalg er en mulighed«, siger Dorte Vibjerg.

Stadig klart flest mænd

Prisen for at deltage i løbet varierer. Jo tidligere man melder sig til, jo billigere. I skrivende stund koster et startnummer 695 kroner. På løbsdagen lidt mere. Uden en T-shirt ville prisen falde, men næppe ret meget, da Sparta har en god aftale om at købe løbetrøjer, blandt andet fordi arrangøren nogenlunde ved, hvor mange der skal bruges. Små 700 kroner for at løbe 42,195 kilometer ligger nogenlunde på niveau med prisen for at være med i andre sammenlignelige løb i udlandet, siger Dorte Vibjerg.

»Det er ikke en pengemaskine overhovedet. Vi tjener ikke penge på at lave maraton i det setup, vi har. Det løber rundt, men ikke mere«, lyder Dorte Vibjergs svar til løbere, der måtte mene, at et startnummer er blevet en stor udskrivning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ud over T-shirt er der i startposen i år en særlig taske, der er lavet specielt til 40-års jubilæumsløbet, og som sædvanlig er der medalje til alle løbere, der kommer i mål. Havnebadet på Islands Brygge åbner desuden på løbsdagen, så varme deltagere kan køle sig med en dukkert efter løbet. En bid mad kan man også få på det madmarked, der etableres i målområdet.

De første mange år fra starten i 1980 havde maratonløbet mellem 1.000 og 4.000 deltagere, men i takt med at en motions- og sundhedsbølge skyllede ind over landet, steg antallet af tilmeldte gennem 90’erne og 00’erne og nåede et foreløbigt højdepunkt i 2010 med omkring 12.500 tilmeldte. Flere store sponsorer er kommet til, Telenor Copenhagen Marathon har fået et såkaldt bronze-label fra Det Internationale Atletik Forbund, og flere udenlandske løbere har fået øjnene op for løbet og andre oplevelser i den danske hovedstad.

Måske er det jubilæet, der trækker. I hvert fald håber Sparta på en ny rekord i antal deltagere i år med omkring dobbelt så mange danske deltagere som sidste år. Typisk kommer en tredjedel af løberne fra andre lande med Sverige, England, Tyskland og Norge i spidsen.

Dorte Vibjerg siger, at mange danske løbere i år har valgt Copenhagen Marathon i stedet for Berlin Marathon, der populært sagt er det næststørste danske maraton efter løbet i København med flere tusind årlige deltagere fra Danmark.

»Jeg har talt med løbsdirektøren i Berlin, som spørger, hvor de danske tilmeldinger bliver af«, siger Dorte Vibjerg.

Men én ting er antallet, noget andet er kønsfordelingen: Det er stadig kun er 25-30 procent af deltagerne, som er kvinder. På de kortere distancer er kønsfordelingen mere jævn, så det undrer Dorte Vibjerg, at maraton stadig tiltrækker flest mænd, og Sparta vil gøre en indsats for at få flere kvinder til at deltage. Direktøren har ingen grydeklar forklaring på den skæve kønsfordeling, men forsøger med et bud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Måske er det stadig sådan, at mænd har nemmere ved at vælge at bruge så meget tid på sig selv og træne det, der skal til for at løbe et maraton, mens kvinder har sværere ved at tage så meget væk fra familien, siger Dorte Vibjerg, der selv er eliteløber med en personlig rekord på 2.34.44 på maraton.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden