Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
OLESEN PETER HOVE
Foto: OLESEN PETER HOVE

Antal bæltefikseringer falder, men i stedet bliver patienterne udsat for andre former for tvang, viser tallene, som stammer fra Sundhedsdatastyrelsen.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bælterne i psykiatrien løsnes, men i stedet bliver flere syge tvangsindlagt, holdt fast af personalet og tvunget til at tage piller

Trods målsætning om at reducere brugen markant bliver et stigende antal patienter i psykiatrien underlagt tvang, viser årsrapport.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stik imod en politisk aftale stiger antallet af sindslidende borgere, der bliver udsat for tvang, når de er indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Det viser en årsrapport for 2018, som Sundhedsstyrelsen offentliggør i dag med en konklusion om, at det ikke er realistisk at nå målet om at halvere brug af bæltefikseringer og reducere den samlede brug af tvang i 2020 i forhold til det gennemsnitlige niveau for perioden 2011-13. Udviklingen bekymrer landsformand Knud Kristensen fra Sind:

»Det er dybt problematisk, at psykiatri er så underdrejet, at tvang bliver nødvendigt. Ingen læger bruger tvang mod patienterne for sjov. Men psykiatrien er så fuld af svigt, at mange patienter kommer så langt ud, at det bliver nødvendigt at tvinge dem«.

Rapporten kommer frem, kort efter at en anden rapport har tegnet et alarmerende billede af, hvad der kan ske, når svært syge patienter får mangelfuld behandling. I 74 procent af 218 kulegravede sager fra et halvt år om psykisk syge, der begik forbrydelser, var behandlingen forinden »utilstrækkelig«. 6 drab og 5 drabsforsøg kunne med bedre behandling måske være undgået, lød vurderingen.

Ifølge loven skal tvang være den sidste udvej, når en psykiatrisk patient er til fare for sig selv eller sine omgivelser. Efter at brugen af tvang – især fastspænding i bælter – var steget gennem mere end et årti, indgik Sundhedsministeriet og Danske Regioner i 2014 en aftale om at halvere brugen af tvang inden 2020, og der blev afsat penge til det. Nedbringelsen af tvang er ifølge parterne central for at sikre behandling af høj kvalitet, da tvang berører »nogle af de mest grundlæggende menneskerettigheder; nemlig retten til frihed og respekt for den fysiske og psykiske integritet«, som der står i Sundhedsstyrelsens rapport.

Tallene for 2018 viser, at antallet af psykiatriske patienter, der er berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger, er steget fra 5.632 til 5.970 fra udgangspunktet i 2011-13 og frem til 2018. Det er således 23,4 procent, næsten hver fjerde, af de indlagte patienter, der tvinges.

»Sundhedsstyrelsen ser fortsat med stor bekymring på, at flere voksne udsættes for tvang samlet set, og finder det stærkt bekymrende, at det ikke skønnes realistisk at nå målet om reduktion inden udgangen af 2020«, står der i rapporten.

Andelen af patienter, der bæltefikseres, er faldet i perioden fra 7,7 procent af de indlagte til 5,1. Især de langvarige bæltefikseringer over 48 timer er faldet – fra 777 til 451. Men det går ikke hurtigt nok for at nå målsætningen, vurderer Sundhedsstyrelsen.

Samtidig anvender personalet i psykiatrien i stedet andre former for tvang, når bæltet ikke bliver spændt. Brugen af akut beroligende medicin under tvang er steget, antal personer, der bliver holdt fast mod deres vilje, er steget, ligesom antal tvangsmedicinerede patienter og indlæggelser med tvang er i vækst. Det kræver ifølge Sundhedsstyrelsen en kulturændring at ændre kursen.

Andre former for overgreb

Mens Knud Kristensen mener, at det er en falliterklæring at droppe målet om at halvere tvangen, siger formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF), at hun aldrig har troet på, at målet var realistisk.

»Det er gået, som jeg havde frygtet. Færre bliver lagt i bælte, men i stedet sker der andre overgreb, som når fire medarbejdere lægger sig (oven på, red.) og fastholder en patient. Vi må tage det alvorligt. Der er for få pladser og for få ressourcer, hvilket jeres omtale af den anden rapport om kriminalitet også viser. Jeg ønsker mig, at vi laver en tiårsplan for psykiatriens udvikling«, siger Blixt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er regionerne, der driver psykiatrien. Formand for Danske Regioners Psykiatriudvalg, Sophie Hæstorp Andersen (S), glæder sig over, at antal bæltefikseringer er faldet, men ærgrer sig over, at flere udsættes for tvang.

»Vi stopper ikke, fordi vi ikke når 2020-målene, men fortsætter arbejdet. Der er mange forklaringer på, at vi ikke har nået målet. Det er en kombination af kultur, ressourcer, kompetencer og fysiske rammer, der skal være til stede for at kunne nå målet om at nedbringe brugen af tvang«, siger hun.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) kalder det »nedslående«, at flere psykiatriske patienter bliver underlagt tvang.

»Psykiatrien er nødlidende på en række punkter, og stigende brug af tvang er et symptom på det. Derfor har vi netop afsat en halv milliard i permanente midler til især de mest syge patienter. Jeg har som minister et overordnet ansvar, men det er regionerne, der er driftsherre, og de har skrevet under på et fint dokument om at nedbringe brugen af tvang. De har ikke levet op til aftalen, som skiftende regeringer har bakket politisk op«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden