Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby kalder det uacceptabelt, at hver fjerde kræftsyg behandles for sent.
Foto: Jens Dresling

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby kalder det uacceptabelt, at hver fjerde kræftsyg behandles for sent.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Næsten hver fjerde kræftsyg behandles for sent

For at imødekomme problemet vil sundhedsministeren samle de nuværende rettigheder i en egentlig lov.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Knap hver fjerde kræftsyg - 23 procent - behandles for sent. Det viser en rapport, som Sundhedsdatastyrelsen netop har offentliggjort.

Godt nok er der i 2018 sket en lille stigning i antallet af kræftpatienter, som behandles til tiden, men kigger man på andelen af kræftpatienter, der har fået behandling inden for tidsfristerne, er tallet stagneret, viser rapporten.

Det skriver Jyllands-Posten.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) kalder situationen for 'uacceptabel'. Og for at komme problemet i møde vil hun samle de nuværende rettigheder til hurtig kræftbehandling i en egentlig lov.

»Det vil gøre det mere tydeligt for patienterne, at de har en rettighed. De får lettere ved at banke i bordet og kræve behandling et andet sted, hvis det står i en lov«, siger Ellen Trane Nørby til Jyllands-Posten.

71 procent i Region Sjælland

Rapporten dokumenterer også de regionale forskelle på, hvor gode sygehusene er til at sikre rettidig behandling. I 2018 var Region Syddanmark bedst. Her blev 82 procent af behandlingsforløbene gennemført tiden.

Værst stod det til i Region Sjælland, hvor det gjaldt for 71 procent.

Formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg Karin Friis Bach (R) erkender, at regionerne ikke er i mål. Og hun forsikrer, at regionerne fortsat arbejder stålfast på at overholde fristerne.

Hun fremhæver samtidig over for Jyllands-Posten, at regionerne har behandlet seks procent flere kræftpatienter, og at kræftoverlevelsen er stærkt forbedret.

I dag lever 63 procent af kræftpatienterne fem år efter sygdommen. I 2004 var det tal 52 procent.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden