Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mette Frederiksen lufter idé om differentierede cigaretpriser

Socialdemokratiets formand åbner for at indføre differentierede cigaretpriser, så de unge skal betale mere.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hidtil har Socialdemokratiet ikke haft planer om at gøre noget ved cigaretpriserne.

Partiet har i stedet ønsket at bruge andre værktøjer for at nedbringe antallet af rygere.

Men nu åbner Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, for at indføre differentierede cigaretpriser.

Det siger hun til DR.

Det vil betyde, at unge skal betale mere for cigaretter end de ældre.

»Måske vil der være en mulig vej i at sige, at vi sætter priserne op for de unge, så de ikke starter med at ryge, men at vi måske samtidig lige skærmer nogle af de pensionister, der ikke har så mange penge«, siger hun til DR.

Masser af dilemmaer

Mette Frederiksen kalder diskussionen om cigaretpriser for svær. Målet er at få færre til at ryge, og at unge ikke begynder at ryge. Men man skal også tænke på de ældre, mener hun.

»Jeg tør ikke sige, hvordan sådan et system skulle se ud, og jeg ved heller ikke, om det kan lade sig gøre«.

»Jeg er bare ærlig her og siger, at jeg synes, at der er nogle dilemmaer, og for mig er svaret ikke bare at fyre prisen så meget op, at man slår bunden ud af pensionerne«, siger Mette Frederiksen.

Hvis Mette Frederiksen bliver statsminister efter valget 5. juni, vil hun ikke love, at der sker noget med priserne.

Socialdemokratiet »går ikke til valg på at sætte cigaretpriserne op«, siger hun. Men partiet vil sikre, at der er færre danskere, der dør af kræft, tilføjer hun.

V giver ikke meget for S-melding

Venstres fungerende politiske ordfører, Sophie Løhde, der også er tidligere sundhedsminister, giver ikke meget for Mette Frederiksens overvejelser.

»Mette Frederiksen er hyklerisk. Hun lufter en tanke om, at man kan differentiere cigaretafgifterne, men siger samtidig, at Socialdemokratiet ikke går til valg på at hæve cigaretafgifterne«.

»Begge dele kan ikke være sandt på samme tid«, siger Løhde.

Venstre vil hæve cigaretpriserne. Men med hvor meget fremlægger Venstre først senere i valgkampen i forbindelse med et udspil.

Blandt de nuværende partier i Folketinget er det kun regeringspartiet Liberal Alliance, der afviser en prisstigning på tobak. Det samme mener Nye Borgerlige og partiet Klaus Riskær Pedersen.

Hos de resterende partier mener man, at en pakke cigaretter skal koste mellem 50 og 90 kroner.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden