0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Millionbesparelser efterlader landets første supersygehus med en uvis fremtid

Storstilet hospitalsbyggeri i Aarhus er leveret til prisen og stort set til tiden. Men supersygehuset, patienterne og personalet lider. Drømmen om supersygehuse er drømme fra en tid, hvor der var penge.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Casper Dalhoff
Foto: Casper Dalhoff

Statsministeren Lars Løkke Rasmussen (V) og regionsrådsformand Bent Hansen (S) indvier den 27. februar 2017 det nye hospitalsbyggeri i Skejby. Hospitalet er det første - og største af 15 kvalitetsfondsbyggerier, der i disse år skyder op over hele landet. For 12 år siden ønskede staten at bruge 13 milliarder kroner på supersygehuset i Aa. Efter finanskrisen blev ambitionerne neddroslet og prisen endte på det halve.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da mere end 2.000 ansatte 28. maj i år slog en blåkitlet menneskering om deres arbejdsplads, Aarhus Universitetshospital, skete det i desperation.

Aarhus Universitetshospital mangler 425 millioner kroner, før årets budget er i balance. På onsdag finder regionsrådet så besparelser for 150 millioner, mens resten skubbes ind i fremtiden.

Dermed er fremtiden uvis for det 500.000 kvadratmeter store og delvis nyopførte hospital i Skejby og det første af landets seks nye ’supersygehuse’, der blev besluttet midt i 00’erne.

Det var i en tid, hvor landets finansminister mente, vi kunne købe hele verden, og hvor et i årevis nødlidende sundhedsvæsen blev genoplivet via årlige ekstrabevillinger i milliardklassen.

Dengang i 00’erne voksede sundhedsvæsenets budget hvert år med 2,75 procent. Mod én procent her i 10’erne efter finanskrisen. De kedelige procenttal skal du huske, de er væsentlige for alt, der handler om problemer og utilfredshed i vores sundhedsvæsen. Også når du skal forstå menneskekæden rundt om Skejby.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts