0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyt studie: Tykke lår mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme hos kvinder

Et amerikansk studie påviser sammenhæng mellem fordelingen af fedt på kroppen og risikoen for hjerte-kar-sygdomme hos normalvægtige kvinder i overgangsalderen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Nyt studie viser at forholdet mellem fedt på mave og lår har betydning for kvinders risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Normalvægtige kvinder i overgangsalderen med fedt omkring maven har forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme. Samtidig mindsker fedt omkring lår og hofter risikoen.

Det viser et nyt amerikansk studie, der netop er blevet udgivet i European Heart Journal.

Forskerholdet har fulgt en gruppe på 2.683 kvinder som en del af Women’s Health Initiative i USA over en periode på knap 18 år. Alle i overgangsalderen med et normalt bmi mellem 18,5 og 25. bmi eller body mass index er et tal for forholdet mellem højde og vægt.

Forskerne fandt ud af, at de 25 procent kvinder i gruppen med mest fedt om maven har næsten dobbelt så høj risiko for hjerte-kar-sygdomme som de 25 procent med mindst fedt om maven. Samtidig har de øverste 25 procent med mest fedt om benene hele 40 procent lavere risiko for at få hjerte-kar-sygdomme end dem med mindst fedt om benene.

Æbler og pære

Det vil altså sige, at de kvinder der har mere fedt om lår, hofter og bagdel har mindre risiko for hjerte-kar relaterede sygdomme end både de kvinder med mere fedt om maven og kvinder uden fedt om lår, hofter og bagdel.

Det er altså langt bedre at være en pæreformet kvinde i overgangsalderen end at være æbleformet.

I perioden var der 291 tilfælde af hjerte-kar relaterede sygdomme. Forskerne har kontrolleret deres resultater for livsstil, demografiske forhold og medicinske risikofaktorer, og de fandt ud af, at kroppens hele fedtprocent og fedtmasse ikke påvirkede deres resultater, men det gjorde forholdet mellem fedt på maven og fedt på lår og bagdel.

»Vores studie viser, at kvinder i overgangsalderen kan have varierende risiko for hjerte-kar-sygdomme – på trods af normalvægt – på grund af fedtfordeling omkring enten mave eller ben. Folk bør altså, udover deres generelle kropsvægtskontrol, være opmærksomme på deres regionale kropsfedt. Også dem, der har en sund vægt og et normalt BMI«, siger forskningsleder Dr. Qibin Qi fra Albert Einstein College of Medicine i New York i en pressemeddelelse.

Forskerne kan ikke sige noget om, hvorvidt deres resultater er overførbare til yngre kvinder eller mænd.

Bedre forebyggelse

Dr. Qibin Qi påpeger, at det nye studie kan være med til at ændre den måde, som man afgør patienters risiko for hjerte-kar-sygdomme og forbedre forebyggelse, fordi fordelingen af fedt på kroppen kan være afgørende. Og ikke kun for hvorvidt man er overvægtig eller ej.

»Nogle mennesker, der er kategoriseret som normalvægtige, bliver måske ikke anset som værende i risiko for hjerte-kar-sygdomme på grund af fordelingen af deres kropsfedt, og den forebyggende indsats udebliver muligvis af samme grund«, siger Dr. Qibin.

Det er allerede kendt, at fedt omkring de indre organer i maveregionen forøger risikoen for en række sygdomme. Heriblandt dårlig blodsukkerregulering, betændelsestilstande og forøget kolesterol, men det er første gang, at fordeling af fedt på kroppen hos kvinder, der ikke er overvægtige, bliver undersøgt.

Forskerne kan ikke sige noget om, hvorfor at kvinder med mere fedt om ben, lår og hofter har mindre risiko for hjerte-kar-sygdomme, men det vil gruppen undersøge i fremtidige studier.

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere