0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Uden kondom kan du få meget mere end nydelse.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad sker der: Danmark er blandt de mest klamydiaramte lande i Europa

Islændinge er de eneste europæere, der bliver mere ramt af klamydia end danskerne, viser EU-data. Sex og Samfund kalder på handling fra de danske kommuner.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Over 33.000 danskere fik sidste år konstateret klamydia. Det er mange, hvis vi sammenligner os med resten af Europa. Her ligger danskerne nummer 2 på listen over de lande, hvor flest borgere målt per 100.000 smittes med kønssygdommen, viser seneste tal fra EU’s enhed for sygdomsovervågning ECDC.

National chef hos Sex og Samfund, Lene Stavngaard, er ikke i tvivl om, hvorfor det forholder sig sådan.

»Det handler ikke om, at danske unge har mere sex end deres jævnaldrende i resten af Europa. Det handler om, at de ikke bruger kondom. Vi ved, at de danske unge er dem i Norden, der bruger mest hormonel prævention som p-piller eller lignende. Det fortæller os, at de er mere bange for at blive gravide end for at få kønssygdomme«, siger Lene Stavngaard.

Lene Stavngaard tror ikke, at det høje tal skyldes, at danskerne går ofte til læge og dermed opdager, hvis de er blevet smittet med kønssygdommen. Der findes nemlig et stort skyggetal for klamydia, da mange smittede ikke opdager det.

Tværtimod er det ifølge Sex og Samfund et stort problem at få danskerne til tjek. Det skal der laves om på, hvis antallet af smittede skal ned, lyder det fra Lene Stavngaard.

Sex og Samfund: Tilbyd alle unge at teste selv

Selvtest kan være en måde at få tjekket sig selv for kønsygdomme, mener hun. På den måde slipper de unge for at se en læge i øjnene, hvis de har haft ubeskyttet sex og gerne vil være sikker på, at de ikke er blevet smittet. Lene Stavngaard ser selvtests som den vigtigste indsats mod klamydia, som hun ønsker mere udbredt.

Selvtest kan eksempelvis købes på apoteket, men skal den bekymrede være 100 procent sikker, er lægetjek dog fortsat den sikreste metode.

»Vi har spurgt brugere af selvtests, om de ville være gået til lægen og blive tjekket. En stor del siger nej til dette. Derfor er selvtest et eminent supplement til de indsatser, der kan knække klamydiakurven«, siger Lene Stavngaard.

Sex og Samfund tilbyder i enkelte kommuner gratis selvtests, som de unge kan bestille på nettet og få sendt hjem. Når prøven er sendt tilbage og blevet tjekket, modtager den unge en SMS med sine svar - den undersøger for flere kønssygdomme. Hvis nogle af prøverne er positive, bliver den smittede samtidig henvist til egen læge.

Men det er langt fra alle i landet, der har den mulighed. Hvis selvtesten skal laves uden for Region Hovedstaden, er der nemlig ingen, der betaler. Det bekymrer Lene Stavngaard.

»Kommunerne har et forebyggelsesansvar, som de ikke løfter. Forebyggelse af sexsygdomme er ikke på kommunernes budgetter, og der er sjældent udpeget en ansvarsperson for seksuel sundhed. Det er et kæmpe problem«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?