Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundhedsminister vil undersøge e-cigaretter efter stribevis af lungesyge i USA

Amerikanske myndigheder ser forbindelse mellem stribe af lungesygdomme og brug af e-cigaretter.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske myndigheder bør følge intensivt med i udviklingen i USA, hvor brugen af e-cigaretter - i flere tilfælde med det psykoaktive stof fra cannabis, THC - undersøges som en årsag til lungesygdom i en række sager.

Det skriver sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) lørdag aften på Twitter.

I alt er der tale om 193 sager i 22 amerikanske stater.

Senest har myndighederne i staten Illinois forbundet et dødsfald efter lungesygdom med brugen af e-cigaretter. Det er angiveligt første gang.

Det skriver amerikanske The Washington Post og britiske BBC.

Det har nu fået Heunicke til at bede Sundhedsstyrelsen indhente udenlandske erfaringer.

»Bekymrende udvikling i USA. Jeg har her til aften bedt Sundhedsstyrelsen gennemgå faglig viden om e-cigaretter med særligt fokus på unges skadevirkninger«, skriver han.

Derudover har han bedt styrelsen følge med i, hvordan sundhedsmyndighederne i USA håndterer situationen.

Den direkte årsag til sygdomstilfældene er ikke blevet identificeret.

Men alle lader til at involvere e-cigaretter på den eller den anden måde, og i flere af sagerne har brugerne inhaleret damp med THC.

Sådan lyder det ifølge BBC fra eksperter fra Centers for Disease Control and Prevention (CDC), der i USA har ansvar for beskyttelse af folkesundheden.

Hoste, opkast og diarré

Symptomerne blandt de ramte inkluderer hoste, åndedrætsbesvær, træthed og i nogle sager opkast og diarré.

De mange sygdomstilfælde er blevet indrapportet over en periode på to måneder fra 28. juni til 20. august.

Personen, der døde, blev «indlagt med en ikke nærmere bestemt sygdom efter angiveligt at have dampet eller brugt e-cigaretter«, siger Jennifer Layden, ledende embedslæge og epidemiolog i Illinois ifølge BBC.

Direktøren for CDC, Robert Redfield uddyber, at dødsfaldet er meget bedrøveligt.

»Dette tragiske dødsfald i Illinois understreger de alvorlige risici, der er forbundet med e-cigaretter og lignende produkter«, siger han til BBC.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden