0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN

Tænk på sex og tro på det: Hjernen kan hjælpe dig med ikke at overspise

Slår du dig selv i hovedet, når du har spist for meget? Kan du kæmpe en hel aften for ikke at hente slikposen i skabet? To psykologer fortæller, hvordan psyken bliver din ven i stedet for din fjende i jagten på sundhed.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Eftermiddagskampen er min værste. Blodsukkeret er lavt, arbejdsdagen er lang. Hvis der ovenikøbet bliver placeret kage foran mig på mødebordet, er slaget næsten tabt på forhånd. Jeg have noget energi. Men jeg burde nok ikke. En indre diskussion fortsætter mødet igennem. At spise eller ikke at spise kage.

Ifølge psykologerne Lene Bomholt Meyer og Anette Schnieber er jeg langtfra den eneste, der har det sådan. Faktisk går de fleste dagligt rundt og smådiskuterer deres spisning med sig selv. Hos mange er tankerne en hammer i hovedet over alt det, man ikke skulle have spist.

Men der findes måder at blive venner med sin psyke på, hvad angår mad.

Spis regelmæssigt

Først og fremmest er det godt at undgå at sætte hjernen i den situation, som jeg gør, når jeg går til møder om eftermiddagen uden mad i maven. Ifølge Lene Bomholt Meyer er vi psykologisk slet ikke gearet til at mangle mad. Derfor går hjernen i panik, hvis den mærker en sult, der ikke bliver dækket:

»Hjernen gør alt for at få os til at lægge mærke til mad i vores omgivelser og skrue ned for vores kontrolcenter. Derfor er det godt at spise regelmæssigt. Vi er mindre tilbøjelige til at overspise, hvis vi sørger for at dække kroppens behov for næring,« forklarer Lene Bomholt Meyer.

Tro på succes

Når lækkersulten alligevel rammer, er motivation afgørende. Psykolog Anette Schnieber har specialiseret sig i tanker om spisning og mad. Hun mener, at motivationen for at undgå unødvendig spisning består af to ingredienser. Man skal have en forståelse af, at det er vigtigt, man ikke overspiser. Og man skal tro på, at man kan lade være. Især det sidste er et problem for mange:

»Jo flere gange det mislykkes en at lade være med at overspise, desto lavere tro har man på, at man kan gøre det. Selv de mindste mislykkede forsøg tolkes af hjernen som et nederlag«, forklarer Anette Schnieber.

Heldigvis er det ikke kun de mindste fiaskoer, hjernen registrerer; de mindste sejre tolker den også. Derfor er de nøglen til succes, mener Anette Schnieber. Hvis man skal ændre sit handlemønster på den lange bane, handler det om at holde fokus kortsigtet.

Luk øjnene, og forestil dig, at du har sex med din kæreste

»Sæt succeskriteriet ned, og lav én handling om ad gangen. På den måde får man hurtigt en succesoplevelse. Jo flere gange du handler på en anden måde, end du plejer, desto tættere er du på, at hjernen forventer den nye adfærd i stedet for den gamle«.

Tænk på sex

Måske tænker du som jeg: At tage det i små bidder virker lettere sagt end gjort. Når jeg har øjenkontakt med kagefadet til mødet, føles det skam ikke som en lille kamp. Tværtimod. Så hvordan vinder man hverdagens kampe?

Anette Schniebers råd er klart: Flyt opmærksomheden. Nogle gange kan det gøres ved at snakke i telefon, folde vasketøj eller tænke på, hvad man skal i weekenden. Men andre gange skal der mere til at distrahere sig selv:

»Hjernen kan have en føroplevelse af at spise noget bestemt, hvor man nærmest allerede kan smage og dufte. Hvis man skal afbryde oplevelsen, kan man lave noget andet, der optager ens sanser: Luk øjnene, og forestil dig, at du har sex med din kæreste«, siger Anette Schnieber.

Annonce

Spis ikke på følelser

Psykologernes sidste råd handler om ikke at spise på sine følelser. Overspisning kan være forbundet til alle slags følelser – ikke kun de dårlige. Hvis man skal sin overspisning til livs, er det ifølge Lene Bomholt Meyer vigtigt at finde ud af, hvilket humør man typisk er i, når man overspiser:

»Det er en god idé at registrere, hvilke følelser det er, man spiser på. For mange starter det med, at de lægger mærke til, hvad der sker i kroppen i det hele taget. På den måde bliver det nemmere at håndtere følelser uden at spise på dem. Helt overordnet handler det om at arbejde med kroppen og ikke imod den«, siger Lene Bomholt Meyer.

Når jeg har håndteret en dårlig dag med ekstra kalorier, har jeg ofte kaldt det trøstespisning. Det er forkert, mener Anette Schnieber. Godt nok falder overspisning og dårligt humør ofte oven i hinanden. Men det er ikke, fordi man trøster sig selv med maden:

»Når du har en negativ følelse, bruger du opmærksomhed og selvkontrol på at håndtere den følelse og ikke på at regulere, hvad du spiser. Desuden trænger hjernen til en rar oplevelse og begynder at sende din opmærksomhed ud i verden efter noget rart. Det rare kan meget vel være mad«.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.