Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningEftermiddagskampen er min værste. Blodsukkeret er lavt, arbejdsdagen er lang. Hvis der ovenikøbet bliver placeret kage foran mig på mødebordet, er slaget næsten tabt på forhånd. Jeg må have noget energi. Men jeg burde nok ikke. En indre diskussion fortsætter mødet igennem. At spise eller ikke at spise kage.
Ifølge psykologerne Lene Bomholt Meyer og Anette Schnieber er jeg langtfra den eneste, der har det sådan. Faktisk går de fleste dagligt rundt og smådiskuterer deres spisning med sig selv. Hos mange er tankerne en hammer i hovedet over alt det, man ikke skulle have spist.
Men der findes måder at blive venner med sin psyke på, hvad angår mad.
Spis regelmæssigt
Først og fremmest er det godt at undgå at sætte hjernen i den situation, som jeg gør, når jeg går til møder om eftermiddagen uden mad i maven. Ifølge Lene Bomholt Meyer er vi psykologisk slet ikke gearet til at mangle mad. Derfor går hjernen i panik, hvis den mærker en sult, der ikke bliver dækket:
»Hjernen gør alt for at få os til at lægge mærke til mad i vores omgivelser og skrue ned for vores kontrolcenter. Derfor er det godt at spise regelmæssigt. Vi er mindre tilbøjelige til at overspise, hvis vi sørger for at dække kroppens behov for næring,« forklarer Lene Bomholt Meyer.
Tro på succes
Når lækkersulten alligevel rammer, er motivation afgørende. Psykolog Anette Schnieber har specialiseret sig i tanker om spisning og mad. Hun mener, at motivationen for at undgå unødvendig spisning består af to ingredienser. Man skal have en forståelse af, at det er vigtigt, man ikke overspiser. Og man skal tro på, at man kan lade være. Især det sidste er et problem for mange:
»Jo flere gange det mislykkes en at lade være med at overspise, desto lavere tro har man på, at man kan gøre det. Selv de mindste mislykkede forsøg tolkes af hjernen som et nederlag«, forklarer Anette Schnieber.
Heldigvis er det ikke kun de mindste fiaskoer, hjernen registrerer; de mindste sejre tolker den også. Derfor er de nøglen til succes, mener Anette Schnieber. Hvis man skal ændre sit handlemønster på den lange bane, handler det om at holde fokus kortsigtet.
Luk øjnene, og forestil dig, at du har sex med din kæreste
Anette Schnieber, psykolog
»Sæt succeskriteriet ned, og lav én handling om ad gangen. På den måde får man hurtigt en succesoplevelse. Jo flere gange du handler på en anden måde, end du plejer, desto tættere er du på, at hjernen forventer den nye adfærd i stedet for den gamle«.
Tænk på sex
Måske tænker du som jeg: At tage det i små bidder virker lettere sagt end gjort. Når jeg har øjenkontakt med kagefadet til mødet, føles det skam ikke som en lille kamp. Tværtimod. Så hvordan vinder man hverdagens kampe?
Anette Schniebers råd er klart: Flyt opmærksomheden. Nogle gange kan det gøres ved at snakke i telefon, folde vasketøj eller tænke på, hvad man skal i weekenden. Men andre gange skal der mere til at distrahere sig selv:
»Hjernen kan have en føroplevelse af at spise noget bestemt, hvor man nærmest allerede kan smage og dufte. Hvis man skal afbryde oplevelsen, kan man lave noget andet, der optager ens sanser: Luk øjnene, og forestil dig, at du har sex med din kæreste«, siger Anette Schnieber.
