Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kritik: Mange læger negligerer irritabel tyktarm

Patienter med maveproblemer bliver mødt med unødig skepsis hos egen læge, påpeger eksperter.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mavepine, oppustethed, diarré og/eller forstoppelse, træthed, hovedpine og kvalme. Disse symptomer er blot nogle af dem, patienter med irritabel tyktarm lever med dagligt, men alligevel oplever mange, at deres egen læge ikke tager dem alvorligt.

Det fortæller flere eksperter i mave-tarm-sygdomme, som Politiken har talt med.

»Det har ofte været en lang rejse for den enkelte patient, før han eller hun ender hos mig«, fortæller professor i mave-tarm-sygdomme Peter Bytzer, som underviser på Københavns Universitet og behandler patienter på Sjællands Universitetshospital, Køge.

»Nogle er blevet mødt med en antagelse om, at de er hypokondere, og symptomerne er noget, de finder på. Det er der mange læger, der tænker. Men det er altså et lillebitte mindretal. Det er en reel sygdom«, siger han om diagnosen irritabel tyktarm.

»Der er læger, der ser det som en psykosocial ting. At der ligger misbrug og en elendig barndom bag. Men det er som sagt en helt reel fysisk ting, og lidelsen er meget, meget udbredt«.

I 2017 viste et omfattende studie, at 16 procent af alle danskere mellem 18 og 50 år døjer med mere eller mindre alvorlige symptomer på irritabel tyktarm. To tredjedele er kvinder.

»Vi skal møde patienterne på en anden måde. Vi kan ikke bare sige, at de har brug for en psykolog, og så slippe dem«, opfordrer han.

Dennis Raahave, speciallæge i mave-tarm-sygdomme ved Nordsjællands Hospital, har den samme oplevelse.

»Efter at have udelukket kræft og mere alvorlige tarmsygdomme, bliver folk ofte overladt til sig selv, for lægen har ikke tid til at lægge en behandlingsstrategi. Det er tidskrævende og passer ikke ind i de 10-minutters konsultationer, der er standard i dag«.

Dennis Raahave understreger, at irritabel tyktarm er en harmløs lidelse på den måde, at den ikke øger risikoen for tyktarmskræft eller andre alvorlige sygdomme. Men sygdommen er svær at leve med, og mange kan få det bedre med nogle relativt simple livsstilsændringer, der inkluderer gode kost-, toilet- og motionsvaner.

»Det er ganske enkelt et helvede for mange at leve med irritabel tyktarm, og det virker som en rød klud på patienterne, når lægen ikke tager det alvorligt«, siger Dennis Raahave.

Charlotte Lindgaard Nielsen er landsformand i Colitis-Crohn Foreningen, som også favner patienter med irritabel tyktarm. Hun beretter om præcis den samme problematik, som hun ofte hører om fra medlemmerne.

»Mange bliver sendt i psykiatrien, men det giver overhovedet ingen mening. Det er en fysisk sygdom, men mange med irritabel tyktarm har ikke noget sted at gå hen«, siger hun.

»De har ikke kræft, de har ikke inflammatoriske tarmsygdomme, og så skal man være glad for det. Men de har jo stadig symptomerne. Mange føler sig så udspilede, at de er ved at sprænges, selv om de bare spiser helt almindelig mad. Mange kender nok fornemmelsen efter en ordentlig julefrokost. Det er ikke rart«, siger hun og påpeger, at folk kan være så påvirket, at de ikke er i stand til at gå på arbejde eller i skole, og de ikke har noget socialt liv.

»Som læge skal man vide, at disse symptomer kan fylde rigtig meget. Patienter med irritabel tyktarm skal generelt tages mere alvorligt. Lægerne må ikke slippe dem«.

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Christian Freitag, er overrasket over kritikken.

»Irritabel tyktarm fylder rigtig meget i vores dagligdag. Vi har mange patienter, der kommer med det, og det er klart min opfattelse, at de bliver taget alvorligt. Jeg har også svært ved at genkende, at vi skulle betragte det som primært en psykisk sygdom«, siger han undrende.

Christian Freitags bud er, at nogle patienter føler sig frustreret og overhørt, fordi der ikke findes nogen egentlig behandling af lidelsen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden