Rejsningsbesvær, for tidlig sædafgang, tørhed i skeden, manglende lyst, smerter ved samleje, svært ved at opnå orgasme.
Et meget stort flertal af danskerne anser et godt sexliv for vigtigt, men en hel del har seksuelle dysfunktioner, der spænder ben for at udleve det.
Det viser resultaterne af Projekt Sexus, en gigantisk undersøgelse af danskernes seksualitet, som udkom i går. Mere end 62.000 personer har deltaget i studiet, som er lavet i et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Statens Serum Institut.
Ifølge læge og professor i sexologi Christian Graugaard, som er den ene af to hovedforskere bag undersøgelsen, er seksuelle dysfunktioner for mange mennesker forbundet med skam, og derfor er det slet ikke usædvanligt, at folk undlader at søge professionel hjælp.
»Det er så ærgerligt, for i mange tilfælde er der rent faktisk hjælp at hente. Det er ikke bare noget, man skal finde sig i at leve med«, understreger Christian Graugaard, som drømmer om, at det en dag bliver lige så okay at have ondt i sexlivet som at have ondt i albuen.
Ifølge professoren kan det have store konsekvenser, hvis der ikke bliver taget hånd om det, når der opstår seksuelle problemer af den ene eller den anden art.
»Det går tit ud over både humøret, selvværdet og parforholdet, og mange føler sig ramt på deres maskulinitet eller femininitet. For en del fører det til, at de helt stopper med at have sex, og i yderste konsekvens går par fra hinanden på grund af seksuelle dysfunktioner, som i langt de fleste tilfælde kunne været afhjulpet med medicin, øvelser eller rådgivning – eller et miks af alle tre dele«, forklarer Christian Graugaard.
»Tit er sexologi utrolig lavpraktisk, men nogen skal turde åbne ballet og sige ordet sex«.
Tal med lægen
Ofte vil første skridt på vejen til at få hjælp være at tale med sin praktiserende læge om de problemer, man oplever, og Christian Graugaard opfordrer lægerne til at blive bedre til at spørge ind til sexlivet, når de sidder over for en patient.
Det er almindeligt kendt, at for eksempel type 2-diabetes ofte er forbundet med seksuelle problemer, og får en patient antidepressiv medicin, vil 9 ud af 10 opleve seksuelle bivirkninger af medicinen.
»Det er jo paradoksalt, at de fleste læger ikke har det fjerneste imod at spørge til folks afføringsvaner eller spørge dem, hvordan deres tis lugter. Men når det kommer til sex, klapper vi i som en østers, fordi vi rammes af akut blufærdighed og lammende berøringsangst. Desværre, for det seksuelle er en markant ’raskhedsfaktor’, som vi burde udnytte langt mere aktivt«, siger han og henviser til, at 80 procent af deltagerne i Projekt Sexus siger, at et godt sexliv er vigtigt for dem.
De praktiserende lægers formand, Christian Freitag, nikker genkendende til, at læger for ofte er tilbageholdende med at spørge ind til patienters sexliv, mens patienten måske sidder og håber på, at lægen vil tage det op, så de ikke behøver selv.
»Jeg oplever, at seksuelle problemer ikke længere er så stort et tabu for patienterne at tale om som tidligere, men det er da et specielt emne for de fleste, så derfor holder mange både læger og patienter sig nok også lidt tilbage, desværre«, siger han og peger også på, at de korte 15-minutters konsultationer, som er standard hos lægen, også kan være en forhindring.
Han opfordrer patienter med behov til at tage emnet op uanset knaphed på tid.
»Seksuelle problemer er mange forskellige ting, og flere problemer kan vi løse med en enkelt konsultation eller to. Den ældre patient med rejsningsbesvær kan hjælpes, fordi vi i dag har effektiv medicin, ligesom slimhindetørhed i overgangsalderen kan afhjælpes med et lokaltvirkende, ret bivirkningsfrit hormontilskud«, forklarer Christian Freitag.
»Med andre seksuelle problemer kan vi læger tit hjælpe videre ind i sundhedsvæsenet til for eksempel en gynækolog eller opfordre til at gå til psykolog eller sexolog. Så patienter med seksuelle problemer er ret godt stillet i mødet med den praktiserende læge, selv om vi ikke kan løse alle problemer«.
Ved de mere alvorlige seksuelle dysfunktioner kan patienten eventuelt blive henvist til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, hvor Annamaria Giraldi er overlæge og klinisk professor i sexologi.
Hun fortæller, at manglende lyst, rejsningsbesvær og smerter er de typiske problemer, patienter bliver henvist med.
»Vi arbejder stort set altid med, hvad der fremmer og hæmmer lyst for den enkelte og i et forhold, for ofte er lysten påvirket, uanset hvorfor man ellers er kommet. Tit er lystproblemerne tæt forbundet med stress, mangel på tid, skænderier i parforholdet, eller at man keder sig med sin partner – altså sociale eller psykologiske faktorer. Lystproblemer kan også skyldes andre seksuelle problemer, som så smitter af på lysten. Har du smerter under sex, kan du ikke få orgasme, eller er du bange for, at du ikke kan få rejsning, påvirker det tit lysten negativt. Vi forsøger derfor både at afhjælpe eventuelle andre seksuelle problemer og så arbejde med lystproblemerne«, forklarer hun.
Overlægen understreger, at seksuelle problemer også skal skyldes egentlig sygdom, konsekvenser af anden sygdom eller hormonelle faktorer, og ofte findes der hjælp og behandling.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
