0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tvangsramte unge kan få det værre af udbredt behandling

Børn med vaskemani og forureningsfrygt er sværere at behandle end antaget, viser hidtil største studie.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Børn og unge, som lider af bestemte former for OCD - svære typer af tvangshandlinger og -tanker - får det ikke bedre, men tit værre, af den behandling, som ellers er gængs standard.

De vasker hænder, til huden hænger i laser, og er panisk angste for bakterier og smitte. De er gruppen af teenagere fyldt med frygt for snavs og forurening, og som risikerer at få det værre i stedet for bedre.

Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital står bag verdens største videnskabelige kliniske studie af OCD-behandlingen af 7-17-årige.

Det slår fast, at den kognitive adfærdsterapi, som er effektiv for langt de fleste patienter med forskellige typer tvangshandlinger, ofte ikke er god for denne gruppe.

»Det tricky er, at de i første omgang reagerer positivt på terapien og forlader psykiatrien efter de gængse 14 uger«.

»Men efter tre år har de faktisk fået det værre«, siger ph.d.-studerende Sanne Jensen om forskningsresultatet, som hun står bag sammen med dr.med. og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Per Hove Thomsen.

Men efter tre år har de faktisk fået det værre

Studiet er netop publiceret i Journal of Child Psychology and Psychiatry.

Skulle vaske hænder 80 gange på en dag

Teenagere med vaskeritualer og forureningsfrygt er ikke mere syge end andre med tvangshandlinger. Men har de samtidig ringe sygdomsindsigt, har de sværere ved at blive raske af gængs adfærdsterapi.

»Renlighedsritualer kan tage et omfang, så man tror, det er løgn. En dreng skulle vaske hænder 80 gange om dagen. Hvis ikke det gik perfekt, skulle han starte forfra«, siger Per Hove Thomsen.

Renlighedsritualer kan tage et omfang, så man tror, det er løgn. En dreng skulle vaske hænder 80 gange om dagen. Hvis ikke det gik perfekt, skulle han starte forfra

Ifølge Per Hove Thomsen er den kendte terapi stadig glimrende til rigtig mange patienter.

»Men nu ved vi, at der er en gruppe, vi hurtigt skal være mere opmærksomme på. For dem kan der blive brug for yderligere terapi, mens nogle skal have antidepressive midler«, siger han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden