0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Hvert år dør cirka 63 patienter som følge af en forkert diagnose. Sådan lyder tallene i en rapport fra Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rapport: Forkerte diagnoser koster over 60 liv hvert år

Diagnosefejl i sundhedssystemet er udbredt og sker tit i den første kontakt med sundhedsvæsnet, viser rapport.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De seneste ti år har 7600 patienter fået tilkendt erstatning i det danske sundhedsvæsen for skader forårsaget af fejldiagnosticering.

Hvert år dør cirka 63 patienter som følge af en forkert diagnose.

Det fremgår af en rapport fra Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Rapporten er baseret på Patienterstatningens data fra 2009 til 2018 og er en kortlægning af omfanget af fejldiagnosticering i det danske sundhedssystem.

Det er første gang, der er lavet en sådan kortlægning, og det er yderst vigtigt, hvis patientsikkerheden skal styrkes, mener Inge Kristensen, der er direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

»Der bliver stillet tusindvis af diagnoser i Danmark hvert år - og heldigvis er mange af dem rettidige og rigtige - men der er også tilfælde, hvor de kunne være stillet hurtigere«.

»Vi skal lære alt det, vi kan, når det går galt, så vi kan sikre, at så mange som muligt får den rigtige diagnose til rette tid«, siger hun.

Vi skal lære alt det, vi kan, når det går galt, så vi kan sikre, at så mange som muligt får den rigtige diagnose til rette tid

Fejl sker ofte i begyndelsen af et behandlingsforløb

Det er oftest i begyndelsen af et behandlingsforløb, fejlene bliver begået, fortæller Eva Benfeldt, der er speciallæge og har været med til at skrive rapporten og gennemgået lidt over 200 af sagerne.

»Det er i den indledende fase, hvor man lytter til patientens historie, undersøger patienten og måske bestiller de første undersøgelser, det oftest går galt«.

»Ud fra de oplysninger vi har haft adgang til, kan vi ikke fastslå præcis, hvorfor fejlene sker«, siger hun.

Men Eva Benfeldt peger på flere mulige grunde til, at der bliver givet forkerte diagnoser.

»Faktorer som tidspres, mangelfuld kommunikation mellem patient og læge, manglende adgang til kollegial sparring eller manglende inddragelse af patientens pårørende er alle gode bud«, siger hun.

Samlet er der fra 2009 til 2018 udbetalt et beløb på 2,25 milliarder kroner i erstatning for diagnosefejl til skadelidte patienter og deres pårørende.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden