Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Andreas Haubjerg
Foto: Andreas Haubjerg
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu ønsker lederne røgfri skoletid på ungdomsuddannelser

Langt de fleste ledere på gymnasier og erhvervsskoler ønsker forbud mod røg i skoletiden, uanset hvor eleven befinder sig. Sundhedsminister kalder budskabet »ekstremt glædeligt«. Røgfri skoletid er en af de sidste store knaster i forhandling om stor tobaksplan.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nul smøger, fra du møder ind til undervisning, og til du tager hjem igen. Uanset hvor du befinder dig.

Mere end syv ud af ti ledere fra gymnasier og erhvervsuddannelser ønsker såkaldt røgfri skoletid, så det bliver forbudt for elever og ansatte at ryge både på og uden for matriklen. Det viser en ny telefonisk rundspørge til 345 ledere fra landets gymnasier og erhvervsskoler, som Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen offentliggør i dag.

»Det ligger jo lige for politikerne at beslutte det her nu. De fleste af skolelederne er interesserede i at indføre røgfri skoletid, men nogle er bange for at gøre det på eget initiativ, hvis det kan sætte dem i en dårlig konkurrenceposition i forhold til de andre skoler«, siger Niels Them Kjær, projektchef for tobak i Kræftens Bekæmpelse.

Vi står foran at kunne tage nogle virkelig afgørende skridt for folkesundheden

Både lederforeningen for erhvervsskoler og erhvervsgymnasier og gymnasierektorerne i Danske Gymnasier ønsker ensartede regler med nul røg for alle, uanset hvor man befinder sig, på tværs af ungdomsuddannelserne.

»Vi bakker 100 procent op om røgfri skoletid. Hvis vi får et nationalt forbud mod rygning i skoletiden også væk fra området, bliver det unægteligt nemmere for os. Det er et virkelig, virkelig vigtigt signal fra Christiansborg, hvor vi alle siger til de unge, at man ryger ikke, mens man er i skole. Det vil nedsætte forbruget og gøre dem til sundere voksne, så derfor støtter vi det«, siger formand for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø.

Minister: »Ekstremt glædeligt«

Torsdag morgen mødes Folketingets sundhedsordførere hos sundhedsminister Magnus Heunicke (S), hvor netop ’røgfri skoletid’ er blevet et helt centralt element i de afsluttende forhandlinger om den store tobakshandleplan, der skal sikre en røgfri generation af børn og unge i 2030.

I dag må gymnasieelever ikke ryge på matriklen, mens rygning er tilladt væk fra matriklen. Elever på erhvervsskolerne derimod har lov til også at ryge på matriklen.

I regeringens tobaksudspil fra september blev erhvervsskolerne sidestillet med gymnasierne, så ingen må ryge på matriklerne. Alligevel kalder sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ledernes positive syn på det langt mere vidtgående forslag om røgfri skoletid for »ekstremt glædeligt«.

»Nu er vi i slutspillet om forhandlingerne, og jeg går efter en aftale med en så stor effekt som muligt. Der er opstået en rygerkultur blandt børn og vores unge, som vi skal bekæmpe. Derfor er opbakningen fra lederne ekstremt glædelig, for vi står foran at kunne tage nogle virkelig afgørende skridt for folkesundheden for vores børn og unge. Nu har vi leveret på tobaksprisen, og nu går jeg efter en aftale, der har så stor effekt som muligt, så 40 børn og unge ikke begynder med at ryge hver dag, som det sker nu«, siger ministeren.

Det er Venstre og Konservative sammen med De Radikale, der har presset på for at få røgfri skoletid med ind i handleplanen, derfor glæder undersøgelsen Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

»Det er positivt, at så mange rektorer støtter det budskab, som vi har båret ind til forhandlingerne. Vi ønsker helt bogstaveligt en røgfri skoletid, uanset om det er i grundskolen, i gymnasiet eller på erhvervsuddannelser, da det er et godt instrument, så unge ikke bliver præsenteret for røg i deres hverdag, så vi kan sikre en røgfri generation«, siger han.

Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance er ifølge Politikens oplysninger modstandere af røgfri skoletid på ungdomsuddannelserne.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke er det »vildt« og »fuldkommen uholdbart«, at rygning i dag er tilladt på visse af ungdomsuddannelserne.

»Vi har målinger, der viser, at man begynder som ikkeryger, og efter kort tid er man ryger, fordi der er en så massiv rygerkultur. Den skal vi gøre op med, og det vil vi gøre med vores handleplan. Min ambition er, at vi over årene ikke skal regulere området frem og tilbage, så vi skal gerne have en aftale med en vis bredde, men ingen partier har vetoret«, siger Magnus Heunicke (S).

37 procent af eleverne ryger på erhvervssskoler, mens 12 procent er rygere på gymnasierne.

Enhedslisten har tidligere været skeptisk over for røgfri skoletid særligt på erhvervsuddannelser af frygt for, at nogle elever vil fravælge en uddannelse, hvis ikke de må ryge.

»Når behovet for lovgivning er så efterspurgt, som tallene viser, også på erhvervsskolerne, er vi villige til at se på, om det er en mulighed. Men det vil kræve sociale kompenserende tiltag, hvor elevrådene inddrages i en indføringsfase. Og vi skal sikre, det ikke afholder unge fra at tage en ungdomsuddannelse«, siger Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ensartet lovgivning ja tak

I dag har 14 gymnasier og 11 erhvervsskoler selv indført røgfri skoletid, og 24 ungdomsuddannelser har besluttet at indføre det næste år.

Røgfri arbejdstid blandt voksne findes allerede i flere af landets kommuner og på flere regionale og private arbejdspladser, men indført frivilligt uden om Christiansborg.

Ole Heinager, formand for Danske Erhversskoler og Gymnasier - Lederne, mener trods mange unge, men også ofte myndige rygere på de uddannelser, han repræsenterer, at ensartet lovgivning med røgfri skoletid er en »rigtig god idé trods udfordringer med at håndhæve en eventuel lov«.

»Hvis ingen røg fra folkeskole til gymnasie eller erhvervsskole, så var forudsætningen for i det hele taget for at få en uddannelse i Danmark, at der ikke ryges. Når det kan fungere i kommuner og på hospitaler, hvor voksne medarbejdere ikke må ryge, kan det også fungerer hos os, også blandt personalet, der er rollemodeller for vores unge. Vi kan ikke gøre nok for at ungå, at folk ryger«, siger han.

Anton Bay Hansen, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, er derimod modstander af rygeforbud og røgfri skoletid:

»Det er folks eget valg at ryge, og de fleste er gamle nok til selv at tage det valg«, siger han.

»Problemet med erhvervsskolerne er, at meget af det sociale ligger i at ryge. Folk er kort tid på skolerne, og dem, man finder sammen med, er ofte rygere. Derfor er det op til skolerne at stille med et socialt alternativ, der kan erstatte den her rygekultur. Jeg har desværre ikke noget bud på hvordan«, siger han.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er netop rygningens sociale element vigtigt at få bekæmpet, hvis ikke 13.600 danskere også i fremtiden skal dø ti år for tidligt af tobaksrelaterede lidelser.

»Når rygerne står foran skolens indgang eller inde på matriklen og ryger, tilbyder de netop en form for fællesskab. Smøgen i munden er en samtalestarter, den giver en grund til at hænge ud. Det er den fødekæde, vi gerne vil bremse«, siger Niels Them Kjær, Kræftens Bekæmpelse.

Svært at håndhæve

Flere partier hæfter sig ved, at det kan være svært at håndhæve røgfri skoletid.

»Det er jo lidt symbollovgivning, da vi hverken kan kontrollere eller håndhæve. Men bliver det efterspurgt, er vi villige til at se på det«, siger Peder Hvelplund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, vil de ikke cykle rundt og tjekke eleverne, det er signalværdien, der er det vigtige fra lovgivers side.

Venstres Martin Geertsen erkender også, at loven vil være svært at håndhæve 100 procent, men mener, at det kan virke.

»Der er jo de almindelige sanktionsmuligheder som en samtale i første omgang til bortvisning ved systematisk brud på reglerne. Men jeg er sikker på, at en fornuftig samtale om det usmarte i at bryde dansk lovgivning vil virke på mange«, siger han.

89 procent af de adspurgte ungdomsuddannelser har deltaget i Kræftens Bekæmpelses undersøgelse.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden