0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sundhedsanalyse: Er det et tabu at være psykisk syg?

En sygdom i sindet er noget andet end et brækket ben og er tit forbundet med skyld og skam. Måske er det en af årsagerne til, at det er svært at tale om. Men noget har ændret sig de seneste ti år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

En patient på et psykiatrisk hospital lavede denne kollage om sin verden.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For knap ti år siden var jeg inviteret en uge på et psykiatrisk hospital for at skrive om hverdagen. Kom og se med egne øjne, hvordan virkeligheden er, lød det fra den kompetente og sympatiske overlæge, der kontaktede mig med et nobelt ønske om at åbne dørene for omverdenen og bidrage til, at læserne fik et mere nuanceret billede af psykisk sygdom, indlæggelse og behandling.

Det var oppe på højeste niveau, om en journalist, der havde skrevet en række kritiske artikler om blandt andet bæltefiksering og selvmord i psykiatrien, skulle lukkes indenfor. Ledelsen var blandt andet bekymret for, hvilke billeder der ville komme i avisen sammen med mine ord. Den ville beskytte patienterne mod offentlighedens interesse og foreslog derfor en kreativ metode til, hvordan vi kunne fotografere.

Ideen var først at sørge for, at alle patienterne opholdt sig på deres stuer. Dernæst skulle personalet – altså læger, sygeplejersker, sosu-assistenter og andre – gå og stå på gangene og gøre det ud for at være patienter. Som en slags amatørskuespillere. Jeg troede ikke mine egne ører, da jeg hørte det, og lige den del af reportagen blev selvfølgelig aldrig til noget. Vi endte heldigvis med billeder af patienter, da ledelsen godt kunne se, at det ville se absurd ud at åbne for omverdenen og samtidig sørge for, at patienterne blev holdt helt væk fra kameraet. Men det krævede en del forhandling.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden