0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Et stigende antal gravide kæmper med psykiske sygdomme. Det risikerer at gå ud over barnet.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overlæger i opråb om hjælp: Tusindvis af gravide kæmper med psykisk sygdom

Andelen af gravide med f.eks. angst og depression er i kraftig stigning, og der skal en skærpet indsats til for at hjælpe mødre og børn, siger overlæger.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere og flere gravide har behov for ekstra støtte både før og efter fødslen, fordi de har en psykisk lidelse.

Angst, depression og stress er de mest udbredte, men også spiseforstyrrelse, adhd, skizofreni og autisme er blandt de lidelser, som gravide fra alle samfundslag i stigende omfang kæmper med, lyder det fra regionernes fem familieambulatorier.

I Region Midtjylland er andelen af gravide med psykiske problemer steget fra 3,6 procent i 2010 til 10,6 procent i 2018.

Vi bliver bombarderet med patienter, fra vi kommer, til vi går

I Region Hovedstaden er tallene opgjort på såkaldt sårbare gravide, som er en betegnelse, der dækker både psykisk sygdom og sociale problemer. Andelen af sårbare gravide er steget fra 8,9 procent i 2015 til 13,2 procent i 2018, og regionens familieambulatorium oplyser, at stigningen primært skyldes, at flere bliver henvist med psykisk sygdom.

»Vi bliver bombarderet med patienter, fra vi kommer, til vi går«, siger overlæge Merete Hein fra Region Midtjyllands familieambulatorium.

»Og det er altså ikke patienter, der bare lige skal have et plaster på eller have målt blodtrykket. Nogle har selvmordstanker og græder gennem en hel konsultation. Vi skal følge de her gravide tæt og samtidig lægge en plan for, hvilken hjælp familien skal have efter fødslen. Det kræver tid, og vi har ikke hænder nok«, siger overlægen.

Hun fortæller, at der er afsat én læge og fem jordemødre, som ikke alle arbejder på fuldtid, til at tage sig af de 500 gravide, der løbende er tilknyttet Region Midtjyllands familieambulatorium.

Der er forskel på, hvordan regionerne koder diagnoserne, og derfor er det ikke muligt at trække sammenlignelige tal, men opgørelser fra landets to største regioner viser tydeligt udviklingen.

Inge Ibsen, overlæge og faglig leder af familieambulatoriet i Region Syddanmark, påpeger, at børn født i familier med svære psykiske problemstillinger er i højrisiko for selv at udvikle psykiske problemer.

»Det har vi sikker evidens for. Vi fratager børnene muligheden for at få et godt liv, hvis vi ikke sætter ind med de ressourcer, det kræver«, siger Inge Ibsen. Hun oplyser, at andelen af gravide med psykosociale udfordringer i Region Syddanmark er steget ekstra hastigt inden for det seneste år.

Stigningen sker, i takt med at psykiske problemer bliver mere og mere udbredt i befolkningen generelt. Den nationale sundhedsprofil fra 2017 viser, at mere end hver 8. dansker har et dårligt mentalt helbred. I 2010 var det ’kun’ hver 10. Kvinder i den fødedygtige alder er dem, der har det allerværst. Set over en bred kam har cirka hver 5. i den aldersgruppe et dårligt mentalt helbred.

»Det er meget omfattende, og vi er simpelthen for få mennesker til at håndtere, at så mange flere har brug for vores hjælp. Især med tanke på den hastigt voksende gruppe af børn og unge med psykiske udfordringer, som også snart er på vej ind i forældreskabet«, siger Inge Ibsen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tager udviklingen meget alvorligt, siger han.

Annonce

»Der er virkelig potentiale at hente her med en tidlig indsats. Vi skal ikke vente. I alt for mange år har vi trukket på skuldrene ad unge kvinder, der mistrives psykisk, og har kaldt dem 12-tals piger og den slags. Men det er et samfundsproblem, der stikker langt dybere, og som har kæmpestore konsekvenser – også når de stifter familie«.

Der er virkelig potentiale at hente her med en tidlig indsats. Vi skal ikke vente

Sundhedsministeren har planer om, at unge kvinder skal være et særligt opmærksomhedspunkt i en kommende, ny 10-års plan for psykiatrien, og også når finanslovens ekstra 600 mio. kr. årligt til en styrket psykiatri skal udmøntes.

Det er formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg, Karin Friis Bach (R), glad for at høre.

»Vi arbejder allerede med at indføre en differentieret svangreomsorg forstået på den måde, at de sårbare gravide skal have et udvidet tilbud, mens de ressourcestærke må klare sig med mindre. Men der er også behov for, at Folketinget prioriterer flere midler«.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?