0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Overlæge Poul Videbech: »Du hælder benzin på stigmatiseringens bål, når du siger, at et menneske har en diagnose i stedet for en sygdom«

Ville du nogensinde sige om et andet menneske, at det var diagnosticeret med slidgigt i ryggen? Nej, vel. Du ville blot sige: Han har slidgigt. Men når sygdommen sidder oppe i hovedet, lægger vi ofte et filter mellem personen og sygdommen og siger, at vedkommende har en diagnose. Hvorfor dog det, spørger speciallæge i psykiatri.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Du har ikke en 'psykisk diagnose', du er syg. Og sådan bør medier omtale psykiske sygdomme, mener psykiater Poul Videbech.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det begyndte som et p.s. i en mail fra Poul Videbech, der er en af landets mest anerkendte psykiatere og har speciale i behandling af svære depressioner. Jeg ønskede egentlig blot, at han gav sin vurdering af nogle nye tal om, hvor mange borgere der sidste år fik recept på medicin mod depression, angst, skizofreni og andre psykiske sygdomme. Under sin forklaring skrev professor, overlæge, dr.med. Poul Videbech, at der i øvrigt var en helt anden ting, han havde tænkt på:

»Når I skriver i Politiken om en person, der kæmper mod svær psykisk sygdom, formulerer I det altid: ’Hun kæmper mod psykiske diagnoser’. Det forstår jeg ikke. Man kan da ikke kæmpe mod en diagnose. Hvis en person derimod har astma og sukkersyge og kol, skriver I aldrig: ’Han kæmpede mod en masse legemlige diagnoser’, men derimod: ’Han er meget syg’. Hvordan kan det være, at I vælger lige de formuleringer? Det er, som om stigma over for psykisk sygdom stadig spiller en rolle for ordvalget? Eller hvad?«.

Jeg kunne ikke umiddelbart give ham et godt svar, selv om Poul Videbech hurtigt leverede en stribe gode eksempler fra artikler, jeg selv og kolleger havde skrevet: »45.500 børn og unge har papir på, at de er psykisk syge. Antallet af børn og unge med psykiatriske diagnoser er eksploderet gennem det seneste årti«, skrev vi i marts, i november lød det: »Unge, som har en psykiatrisk diagnose og et problematisk forbrug af rusmidler, går ofte forgæves efter hjælp«, og aktuelt lige efter nytår i en overskrift: »Tegn hos spædbørn forudsiger risiko for en diagnose senere i barndommen«. Der er ikke noget galt med selve indholdet af artiklerne, og andre medier bruger de samme formuleringer, lyder det fra Poul Videbech. Men han spørger, hvorfor vi ikke bare kalder en spade for en spade og skriver, at folk er syge. Jeg ringede ham op for at få hans eget bud på, hvad der er på spil.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts