0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nima Taheri
Foto: Nima Taheri

Peter Lotinga har klaget til Styrelsen for Patientklager efter sin kones død. Han har foreløbig ventet i et år, og sagsbehandlingen er ikke gået i gang endnu.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Redningsplan på vej til nødlidende styrelse

Puklen af ubehandlede patientklager er nu så stor, at Folketinget har bevilget 104 millioner kroner ekstra for at få styrelse på ret kurs.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Puklen af ubehandlede sager i Styrelsen for Patientklager er vokset til nærmest uoverstigelige cirka 12.000 styk. Det skriver Berlingske. Derfor er der nu en redningsplan på vej i form af en ekstrabevilling på 104 millioner kroner.

Politiken skrev allerede i oktober sidste år om sagen, hvor vi kunne berette, at sagsbehandlingstiden i styrelsen var løbet løbsk. Alene i løbet af årets første tre kvartaler var den steget fra 13,1 måneder til 14,5 måneder. Det er stadig niveauet, men det er vældig langt fra målsætningen, som er ni måneder.

Styrelsens problemer med sagspuklen begyndte, da den forrige regering med Venstre i spidsen besluttede, at Styrelsen for Patientklager skulle være en del af den store udflytning af statslige arbejdspladser. Det skete ad to omgange i 2015 og 2018, og kun 11 medarbejdere valgte at flytte med. Det vil sige, at 219 af de 230 ansatte i styrelsen i Aarhus er nye. Det er ifølge styrelsens direktør hovedårsagen til, at bunken af klagesager vokser og vokser, så styrelsen nu befinder sig i en situation, hvor der er behov for en decideret redningsplan.

Det kommer til at tage tid, før vi er oppe i den forventede flyvehøjde

»Klagesager er et komplekst arbejdsområde, der tager tid at lære, og vi må ikke gå på kompromis med kvaliteten. Det kommer derfor til at tage tid, før vi er oppe i den forventede flyvehøjde«, skrev Lizzi Krarup Rasmussen i oktober i en mail til Politiken, og ifølge Berlingske vil hun ikke kommentere sagen yderligere for nuværende. I det aktstykke, hvor Sundheds- og Ældreministeriet anmoder Folketingets Finansudvalg om flere penge, er sagens kerne formuleret således:

»Det markante tab af erfaring og kompetencer har medført et betydeligt produktionstab i behandlingen af klage- og erstatningsankesager. Produktionstabet skyldes, at de tilbageværende erfarne medarbejdere skal bruge en betydelig del af deres ressourcer på oplæring af nye medarbejdere, og at nye medarbejdere har en oplæringsperiode på minimum seks måneder, inden de selv kan producere sager og dermed generere takstindtægter (styrelsen får sine udgifter finansieret i forhold til, hvor mange sager der behandles, red.). Resultatet af produktionstabet er, at sagsbehandlingstiderne er stigende, og at der ophobes sager. Sagsbehandlingstiden for patientklagesager ligger aktuelt på 14-15 måneder mod en målsætning på ni måneder«.

»Jeg bliver ikke taget alvorligt«

Peter Lotinga er et af de mange mennesker, der venter og venter på at få sin sag afgjort af Styrelsen for Patientklager. En forårsdag i 2018 mistede han sin hustru. Hun havde et alvorligt mavesår, som ikke blev opdaget, og derfor har han sendt en klage. Foreløbig har han ventet 12 lange måneder på svar – altså et helt år.

»Der er ikke sket spor. Jeg venter stadigvæk«, fortæller han fra hjemmet i Vemmelev på Vestsjælland.

»Den eneste forskel er, at inden Politiken bragte min historie i begyndelsen af oktober, havde jeg fået et brev om, at der ville gå mindst et år, før min sag var behandlet. Hvis ikke de var færdige efter et år, ville jeg få en meddelelse om, hvor lang tid der så ville gå. Kort efter artiklen udkom, fik jeg en skrivelse, hvor de beklagede meget, at de ikke havde kunnet nå sagsbehandlingen inden for tre måneder. Men nu håbede de at klare det inden for de næste tre måneder. Og så tænkte jeg: ’Nå, det var sgu da mærkeligt’, så jeg ringede op og fik at vide, at det var de pålagt at gøre. Det tror jeg, at de har været pålagt længe. Men de har altså først gjort det, efter I skrev om det«.

Jeg føler mig helt alene i den her sag – og til tider også fuldkommen tåbelig

Annonce

Nu er de næste tre måneder gået, og Peter Lotinga har intet hørt fra Styrelsen for Patientklager. I oktober sagde han til Politiken om ventetiden:

»Jeg føler mig helt alene i den her sag – og til tider også fuldkommen tåbelig, for jeg mener ikke, at jeg bliver taget alvorligt. Jeg får aldrig min kone tilbage. Men når jeg får svar, kan jeg forhåbentlig få fred«.

I et samråd i Folketinget har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ifølge Berlingske ytret, at han håber, der er balance i Styrelsen for Patientklagers økonomi i 2022, men ifølge avisen vil han ikke svare på, hvornår puklen er barberet ned.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts