Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Disciplinærnævn kritiserer læger for behandling af meningitis

Ifølge Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn skulle læger have undersøgt 16-årig for meningitis tilbage i 2016.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

16-årige Mathias Baadsgaard-Lund døde som følge af meningitis i januar 2016.

Nu - fire år efter - retter Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kritik af tre læger, som alle behandlede den 16-årige om natten 4. januar.

Det skriver disciplinærnævnet i en afgørelse på sin hjemmeside.

Det er Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns opgave at behandle klager fra patienter over konkrete sundhedspersoner.

I afgørelsen skriver disciplinærnævnet, at de tre læger 'ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen'.

Sagen om Mathias Bundsgaard-Lund vakte stor opsigt og fik megen medieopmærksomhed, da han i 2016 døde af meningitis.

Sygdommen kan i løbet af få timer udvikle sig livsfarligt, og derfor skal den smittede så hurtigt som muligt behandles med antibiotika.

I tilfældet med Mathias Bundsgaard-Lund gik der dog flere timer, før lægerne begyndte at overveje, om der var tale om meningitis. På det tidspunkt var drengen begyndt at få det markant værre, fremgår det af afgørelsen.

Nævn: Mathias havde klare symptomer på menigitis

Lægernes håndtering kritiseres af disciplinærnævnet, som mener, at de langt tidligere skulle have påbegyndt antibiotikabehandling.

Ifølge nævnet havde drengen nemlig klare symptomer på den sjældne meningitissygdom, allerede da akutlægen tilså ham i hjemmet.

Kritikken går på, at 16-årige Mathias Baadsgaard-Lund ifølge nævnet havde klare symptomer på den sjældne meningitissygdom. Alligevel undlod de tre læger at undersøge ham før meget sent i forløbet.

De tre læger havde alle kontakt med den 16-årige i løbet af natten.

Den ene var en akutlæge, som tilså drengen i hjemmet, mens de to andre var reservelæger, der behandlede ham på børne- og ungeafdelingen på Herlev Hospital.

I afgørelsen skriver disciplinærnævnet, at de tre læger »ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen«.

Inden for godt et år døde i alt tre unge drenge af sygdommen. Det gjorde de, på trods af at de havde henvendt sig til sundhedsvæsenet i tide, har Patienterstatningen senere vurderet.

Smitsom meningitis bliver også kaldet meningokoksygdom. Den kan vise sig som blodforgiftning, men også ved symptomer som høj feber, røde pletter på kroppen og stivhed i nakke og ryg.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden