Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter coronasmitten er kommet til Europa og Danmark: Her er alt, du bør vide

Hvad er det for en virus? Hvordan smitter den? Hvad gør myndighederne? Læs Politikens gennemgang af alt det, du ikke vidste, du burde vide om coronavirus.

Artiklen er senest opdateret mandag 23. marts klokken 11.00.

Hvor mange døde og smittede er der?​

Mandag formiddag den 23. marts er der registreret 341.722 smittede, 98.869 raskmeldte og 14.765 døde.

Det viser tal fra Johns Hopkins University.

I Danmark er der nu 1.450 bekræftede smittede - heraf nogle, der er blevet raske igen. Mindst fire er døde som følge af coronavirussen. 232 er indlangt på hospital, heraf 46 på intensiv og af dem 40 i respirator.

Italien er verdens hårdest ramte land, hvor der alene søndag kom 651 nye dødsfald, så de i alt har 5560 døde af covid-19.

Kina har 81.454 smittede og lidt over 3.200 døde.

Skal vi gå i panik nu?

Nej, men vi skal følge myndighedernes anbefalinger.

Situationen ændrer sig hele tiden, efter smitten i sidste halvdel af februar blev konstateret særdeles udbredt i Norditalien og derfra har spredt sig til resten af Europa, som nu er det nye epicenter for corona-virus.

WHO har erklæret pandemi, altså en verdensomspændende epidemi på flere kontinenter samtidig.

Det danske sundhedsvæsen har i mange uger haft en såkaldt inddæmnings-strategi, der skulle forhale et egentligt udbrud. Det skulle sikre tid, så sundhedsvæsenet kan formå og indstille alle kræfter på at håndtere den epidemi, som vi er ved at komme godt ind i.

Men fordi vi nu har epidemi, giver det ikke længere mening at forsøge at inddæmme smitten. Derfor skal virusspredning nu afbødes ved at holde smittetrykket nede.

Derfor er Danmark lukket ned.

Hvad gøres der i Danmark?

Skoler, daginstitutioner og ikke-kritiske offentlige arbejdspladser er nu lukkede. Forsamlinger på over 10 personer forbydes.

Alle bør isolere sig så vidt muligt og undgå unødig social kontakt.

I en situation med smittespredning i Danmark er det kun de værst coronaramte borgere, der skal ind på et hospital for at få lægehjælp.

På grund af den store smittespredning i hele Europa giver det ifølge de europæiske og danske sundhedsmyndigheder ikke længere mening at forsøge at finde enkelte coronasmittede.

Derfor forlod vi torsdag den 12. marts den såkaldte inddæmningsstrategi. Nu er strategien at afbøde smittespredningen, holde tempoen nede, så sundhedsvæsenet kan følge med.

Derfor skal alle syge, der muligvis er smittede med covid-19, ikke længere testes. Alle småsyge uanset årsag skal forholde som ved influenza. Ligge hjemme i sengen, isoleret fra andre i boligen.

Kun dem, der er alvorligt syge eller bekymrede, skal kontakte telefonisk egen praktiserende læge eller lægevagten. Kun på hospitaler vil muligt corona-smittede patienter testes for covid-19.

Vi skal med Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøms ord betragte os alle som potentielt smittede. Er vi småsyge er det måske influenza, måske covid-19, måske noget tredje. Det er ligegyldigt, så længe den syge ikke er mere syg, end det kan håndteres i eget hjem.

Alle sundhedsvæsenets ressourcer skal nu under en epidemi bruges på de mest syge og dem i risikogrupper.

Vi skal alle følge de anvisninger, som kommer fra myndighederne og som findes på coronasmitte.dk.

Er man sund og rask, vil man efter al sandsynlighed ikke få alvorlige sygdomsforløb, det vurderes, at otte ud af ti får milde forløb.

Dem, der skal være særligt opmærksomme er gamle forældre, bedsteforældre og de kronisk syge. De risikerer at kunne dø.

Det anslås, at fem procent får kritisk alvorlige sygeforløb. I alt vurderes det, at mellem 0,3 og 1 procent af alle smittede får så alvorlige forløb, at de dør.

Er der intet håb?

Jo. Heldigvis er der ikke lang tid til forår og sommer, hvor influenzavirus også har sværere ved at smitte. Det kan måske hjælpe og måske holde spredningen nede, da virus, herunder influenza, oftere smitter i vinterhalvåret.

Men det nye coronavirus vil ikke være væk, og får vi mennesker ikke bekæmpet virus, som det skete med sars, risikerer vi, at det vender tilbage vinter efter vinter og dermed kan tilføjes kataloget over sygdomme, vi mennesker risikerer at få som influenza.

Statens Serum Institut anslår, at omkring 60 procent af den danske befolkning over de kommende år i alt skal smittes af covid-19. Og det vurderes, at omkring 10 procent af befolkningen vil blive smittet i marts og april og måske ind i maj måned 2020.

Hvorfor er corona noget særligt?

Når nye vira opstår, vil ingen mennesker være beskyttede, fordi de tidligere har været udsat for smitte og dermed immune. Alle vil være modtagelige. Vi er dermed alle potentielle patienter, da ingen har været inficeret med virssen og dermed er immune.

Hvis den nye virus er meget smitsom, og hvis den sygdom, den medfører, er meget alvorlig, er risikoen, at der kan opstå en verdensomspændende epidemi – en såkaldt pandemi.

WHO erklærede onsdag den 11. marts for pandemi.

Hvad gør den nye virus i kroppen?

Det er en luftvejsinfektion, der kan give alvorlig lungebetændelse. Den nye coronavirus har nogle receptorer, der sætter sig fast nede i de dybe luftveje. Det medfører først og fremmest feber og lungebetændelse.

Ligner det noget, verden tidligere har set?

Ja, det er en coronavirus og har fået navnet sars-coy-2 (severe acute respiratory syndrome eller på dansk svært akut luftvejssyndrom - coronavirus - 2) Det er genetisk i familie med vira, der giver helt almindelige forkølelser, men også med coronavirus, der giver alvorlige luftvejsinfektioner. Det er derfor, at patienter smittet med det nye coronavirus ofte har alvorlig lungebetændelse og andre symptomer på svær luftvejsinfektion.

Den sygdom, som det nye virus medfører har WHO døbt ’coronavirus disease 2019’, covid-19.

Men forkølelse er jo ikke farligt, hvorfor taler alle så så meget om den nye virus?

Verden har ikke gode erfaringer med andre virusser af coronatypen: Sars, der opstod i Kina i 2002 og forsvandt i 2003, nåede at smittede omkring 8.000. Hver 10. af dem døde.

Mers (Middle East respiratory syndrome), der siden 2012 har været i udbrud på Den Arabiske Halvø og giver alvorlig lungeinfektion, blev flere tusinde smittet med. Cirka hver 3. smittede dør af den alvorlige infektion.

Ved forskerne intet om den nye virus?

Jo. 10. januar blev virussen gensekventeret, og arvemassen er 80 procent identisk med sars-virus. Når de kender virus, kan de gå i gang med udvikling af vacciner mod det.

Er det nye coronavirus lige så farlig som sars og mers?

Nej. Fagfolkene kender hverken den præcise smitterisiko eller farligheden, hvis man bliver syg. Vi er midt i et epidemisk udbrud, hvor Hubei-provinsen i det østlige Kina er epicenter og særlig hårdt ramt.

Når et udbrud med en ny virus pågår, er den eksakte viden om smittespredning og risiko usikker, også fordi dødeligheden i starten af en epidemi vil være større. Der er også altid et stort mørketal.

I takt med at den udvikler sig, vil færre smittede dø. Det skyldes, at læger starter med at undersøge og diagnosticere de mest syge på hospitalerne. I takt med at lægerne får udviddet testmuligheder vil flere blive konstateret smittede, men der vil også være mange flere lette tilfælde, der opdages. Derfor ses det ofte, at dødeligheden ved udbrud af ny virus falder, i takt med at epidemien breder sig, og sundhedsvæsnet får et bedre overblik over situationen.

Men det nye coronavirus har vist sig - i modsætning til, hvad fagfolk antog ved epidemiens udbrud - at være mere smitsomt end sars. Tidligere blev de to vira vurderet lige smitsomme. Men det nye virus smitter langt tidligere i sygdomsforløbet, allerede før symptomdebut, selvom smitterisikoen er størst under selve sygdommen, men det er i modsætning til sars, der var mest smitsom efter omkring ti dages sygdom. Derfor smitter det nye coronavirus hurtigere, og epidemien ruller derfor stærkere.

Der findes også to varianter af det nye corona-virus, hvor vi i Europa har fået den mest smitsomme variant.

Men hvor farlig er den nye coronavirus så?

Det tyder på, at dødeligheden er omkring 1 lige nu. Dermed ser det ud til, at den er langt mindre farlig end sars, der slog hver 10. ihjel. Og mers, der slår hver 3. ihjel. Og ebola – en virus, der forårsager en blødningslidelse – som slår omkring 8 ud af 10 smittede ihjel.

Har du været smittet, men klarer dig, bliver du rask igen efter noget tid alt efter sværhedsgraden af din sygdom, ligesom ved alle andre virusinfektioner.

Dødstallet vil nok ændre sig i takt med, at fagfolk får mere viden.

Der er to måder at opgøre dødelighed på. Enten via testet og bekræftede covid-19-tilfælde i forhold til død. Bruges den metode siger WHO, at dødeligheden er 3,4 procent. Men den måde at opgøre dødelighed er afhængig af sundhedsvæseners evne til at teste smittede.

Den anden metode er modelleret forsøg på at anslå, hvor mange af alle smittede, der vil dø af sygdomme. Det tal siger altså noget om selve sygdommens dødelighed. Og her lyder vurderingen, at 0,3-1,0 procent dør.

Læs mere her om dødeligheden.

Hvorfor dør 1 procent af de smittede?

Fordi de fleste i forvejen er ældre, svækkede eller har anden kronisk sygdom, som den nye virussygdom forværrer.

Nu har vi en smittet familiefar i 40’erne, men får vi en ældre eller ellers svækket borger med det nye corona-virus, er det myndighedernes forventning, at vi kan gøre rigtig meget for, at patienten overlever, fordi for eksempel patienter, der ikke kan trække vejret selv, kan komme i respirator.

Lægerne herhjemme har flere muligheder for at behandle symptomer og holde syge i live, der ikke findes alle steder i Kina.

I Danmark vurderes det, at 1.000-2.000 hvert år dør som følge af infektion med almindelig influenzavirus.

Hvor syg bliver de smittede?

Ifølge WHO, der baserer sin viden på data fra omkring 44.000 patienter, er her en risikofordeling på patientniveau:

  • 80 procent får milde symptomer
  • 15 procent får alvorlige symptomer
  • 5 procent bliver kritisk syge

Ifølge fagofolk udvikler Covid-19 sig ved, at virus formerer sig i kroppen. Alt afhænger af immunforsvaret hos den enkelte syges og dennes evne til at bekæmpe denne virusformation.

Hvis det ikke lykkes forværres sygdommen i løbet af den første uge – til 10 dage. Det er også derfor, at det oftest er ældre og immunsvækkede, der er i øget risiko for sygdomsudvikling mod alvorligere sygdom.

Når sygdommen giver luftvejsinfektion, er det så en luftbåren virus ligesom mæslinger?

Nej. Den nye virus er ikke luftbåren, så havde situationen været langt mere forfærdelig med voldsomt mange flere smittede. Det er en dråbeinfektion, der breder sig ved direkte kontakt eller dråbepartikler fra hoste og nys.

Hvor lang tid går der, fra man smittes, til man bliver syg?

I snit 2-14 dage, typisk 5-7 dage. Og du kan smitte i få dage, før du får symptomer og egentlig sygdom.

Skal vi begynde at gå med maske i Danmark?

Nej. Men det er altid en rigtig god idé med god håndhygiejne – vask hænder med sæbe og sprit. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Både når du har været på toilettet og har rørt ved kopper i kantinen.

Så beskytter du dig også mod influenza og en lang række andre sygdomme, som der er langt større risiko for at blive smittet med end det nye coronavirus.

Findes der ingen vaccine mod det nye corona-virus?

Nej. Desværre. Men forskere i hele verden knokler på at udvikle en såkaldt udbrudsvaccine, der skal beskytte mod det nye corona-virus.

Forskerne kender dets gener, så arbejdet er i fuld gang, og forventningen er, at den kan være klar i løbet af foråret. Det er dog ikke det samme som, at vi danskere om tre måneder kan modtage vaccinen.

Når der findes en vaccine, der virker i dyreforsøg, skal den først afprøves på mennesker af flere omgange, så sikkerheden er undersøgt. Derfor vil der kunne gå over et år, før en vaccine mod det nye virus er klar til markedet - hvis alt går vel. Og der er udbruddet forhåbentligt nedkæmpet.

Findes der ingen behandling til de smittede?

Der findes ingen egentlig behandling mod det nye corona-virus. Men lægerne forsøger sig med forskellige virale lægemidler, der er udviklet til andre sygdomme, herunder hiv-medicin.

Mangel på egentlig medicin mod covid-19 er dog ikke det samme som, at syge ikke kan få behandling. De har en meget svær lungebetændelse, og der kan gives både feber og smertedæmpende medicin.

I alvorlige tilfælde, hvor patienten ikke selv kan trække vejret ordentligt, kan de også lægges i respirator. Så der er behandling, men ikke målrettet mod selve virussen.

Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg frygter, at jeg er smittet eller blevet syg af det nye coronavirus?

Får du feber eller lungebetændelse efter rejse til smitteramte områder, og er det inden for to uger fra afrejse, skal du ringe til lægevagten, og så tager personalet den derfra. Men har du lungebetændelse og bare været herhjemme, så gå til egen læge. Du vil ikke være smittet med covid-19.

Du skal aldrig ved mistanke om infektionssygdomme tage direkte uanmeldt op til lægen, men ring i forvejen.

Hvor kan jeg læse mere om den nye virus?​

Alt information fra danske myndigheder samles på coronasmitte.dk.

På Sundhedsstyrelsens Q/A om den nye coronavirus. Om coronavirus generelt. Her svarer styrelsen på endnu flere spørgsmål. Myndighederne har samlet alle informationer om corona på denne side.

Statens Serum Institut om det nye udbrud.

Johns Hopkins University har udarbejdet denne oversigt over udbredelsen.

Vil du læse over skuldrene på videnskabsfolkene, så har New England Journal of Medicine og British Medical Journal en god dækning.

Kilder: Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, professor Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard, Statens Serum Institut, Johns Hopkins CSSE

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden