0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En mand fra København er smittet med mæslinger

Alle passagerer på et fly fra Qatar til København kan være blevet udsat for smitte, vurderer seruminstitut.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En voksen mand fra København er blevet smittet med mæslinger. Det skriver Statens Serum Institut på sin hjemmeside.

Ifølge seruminstituttet er manden med stor sandsynlighed blevet smittet under en rejse i Asien.

Sygdommen blev opdaget, da manden efter et par dages sygdom fik et udslæt 27. januar.

På det tidspunkt var han på vej hjem fra Asien. Han mellemlandede i Qatars hovedstad, Doha, hvorfra han fløj videre til København samme dag.

Det betyder, at alle ikkeimmune passagerer, der var med samme fly, kan være blevet udsat for smitte, vurderer Statens Serum Institut. Det skyldes, at mæslingevirusset er meget smitsomt.

Inkubationstiden er 10-11 dage

Den gennemsnitlige inkubationstid, dage en person kan være smittet uden synlige symptomer, er 10-11 dage.

Der er tale om passagerer, som fløj med flyselskabet Qatar Airways, flynummer QR0163 fra Doha til Københavns Lufthavn i Kastrup 27. januar. Den planlagt ankomst var klokken 20.25, skriver instituttet.

Manden fra København blev efter sin hjemkomst til Danmark indlagt på Hvidovre Hospital. Det skete, efter at han havde taget kontakt til egen læge.

På hospitalet viste en prøve 31. januar, at der var tale om mæslinger.

Seruminstituttet vil nu undersøge virusset hos den smittedes genmasse for at se, om det er muligt at bekræfte det formodede smittested.

Desuden har Styrelsen for Patientsikkerhed taget kontakt til alle de personer, den smittede kan have været i kontakt med, efter at han ankom til Danmark.

Har været udryddet i DK siden 2017

Mæslinger har været udryddet i Danmark siden 2017. Det er dog stadig muligt at få mæslinger på rejser i udlandet, hvor sygdommen stadig findes.

Styrelsen for Patientsikkerhed er i øjeblikket i gang med at sikre, at alle personer, der kan være berørt af dette, får den nødvendige information om smitterisiko.

Statens Serum Institut har på baggrund af mæslingetilfældet opfordret læger i Københavnsområdet til at være ekstra opmærksomme på mæslingesymptomer hos deres patienter.

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere