0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lad være med at tro, at du kan indhente tabt søvn ved at sove længe i weekenden

Underskud af søvn øger risikoen for dårligt helbred.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jan Grarup
Arkivfoto: Jan Grarup

Sover du kun få timer hver nat i ugens løb, kan du ikke vinde den tabte søvn tilbage ved at sove igennem i weekenden.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vi befinder os midt i historiens største eksperiment. Det handler om søvnunderskud, og de fleste af os deltager i det helt frivilligt. Hver dag i denne uge er samtaler med kolleger, venner og familie uvægerligt drejet ind på søvnproblemer og søvnunderskud. Man går i seng, falder i søvn og vågner efter få timer, ude af stand til at sove igen. Eller man går i seng, kan ikke falde i søvn, vender og drejer sig, for så at falde i søvn kort før vækkeuret ringer. Resultatet er det samme: nat efter nat med bare 2-3 timers søvn. Næste dag er ikke sjov. Man er træt og uoplagt. Alene tanken om de sundhedsskadelige konsekvenser af manglende søvn er nok til at fremprovokere et mareridt.​​​​​​

’Ikke til forhandling’ er en klog og indsigtsfuld bog af Chris MacDonald, som jeg varmt anbefaler. Et af emnerne er søvn. Vil du være syg, så hold dig vågen, og du vil øge din risiko for fedme, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom, mentale sygdomme og kræft. Midt i en coronavirustid er det værd at bemærke, at manglende søvn også øger risikoen for infektioner. Frivillige forsøgspersoner fik sprøjtet forkølelsesvirus op i næsen. Blandt de personer, der sov mindre end 5 timer per døgn, udviklede 45 pct. forkølelse, mens det kun var 18 pct. blandt dem, der sov 7 timer eller mere. Voksne mennesker har brug for mindst 7 timers sammenhængende søvn. Hvis man kun sover 5-6 timer, går man glip af den længste periode af rem-søvn, som er vigtig for humør, kreativitet og empatisk sans.