Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Flere danske kaserner, herunder Vordingborg, kan blive taget i brug i tilfælde af smittede af coronavirus i Danmark.

Kaserner kan huse smittede i tilfælde af virus i Danmark

Kaserner holdes i beredskab, i tilfælde af at coronavirusset kommer til Danmark, siger sundhedsministeren.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sandsynligheden, for at det smitsomme coronavirus kommer til Danmark, er kun blevet større siden udbruddets start.

Det vurderer sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) over for Sjællandske.

Derfor holdes Antvorskov Kaserne i Slagelse og Høvelte Kaserne i Birkerød i beredskab og er klar til at modtage folk, som rammes af det potentielt dødelige virus.

»Hvis uheldet er ude, og et krydstogtskib anløber København med en eller flere smittede, er vi klar til at isolere folk på enten Antvorskov eller Høvelte Kaserne«, siger Magnus Heunicke til Sjællandske.

Hvis uheldet er ude, og et krydstogtskib anløber København med en eller flere smittede, er vi klar til at isolere folk på enten Antvorskov eller Høvelte Kaserne

»Det er de fem regioner, som har ansvaret for at opdatere beredskabet, og samtlige fem regioner har måttet skaffe plads til hver 1000 mennesker, der kan holdes i isolation«.

Det er ikke mindst et trecifret antal smittede i Norditalien, der får sundhedsmyndighederne til at skærpe beredskabet.

»Det er virkelig alvorligt, især efter at coronavirusset nu har manifesteret sig i EU med et stort antal smittede i Italien. Jeg tror dog ikke, at vi på noget tidspunkt når italienske tilstande, hvor hele samfund lukker ned«, siger Magnus Heunicke.

Ingen danskere er hidtil ramt af coronavirus

Formand for Regionsrådet i Region Sjælland Heino Knudsen (S) bekræfter oplysningerne over for Sjællandske.

Han tilføjer, at også Vordingborg Kaserne og Flådestation Korsør er i spil og kan blive brugt til at inddæmme virusset, hvis det skulle komme til Danmark.

Ingen danskere er hidtil blevet ramt af coronavirus, hvor symptomerne typisk er feber, tør hoste og vejrtrækningsbesvær.

Mandag oplyste Statens Serum Institut, at spredningen af coronavirusset gør, at instituttet ikke kan udelukke, at virusset finder vej til Danmark.

Derfor vil Sundhedsstyrelsen tilpasse beredskabet i Danmark. Det betyder, at kapaciteten kan udvides, så flere sygehuse kan huse og tjekke patienter, der kan være smittet med virusset.

Sundhedsstyrelsen forventer at komme med opdaterede retningslinjer til sundhedsvæsnet tirsdag morgen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden