Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Flere unge får diagnose: Forening kræver politisk handling

15 procent får psykiatrisk diagnose, inden de bliver 18 år. Det er alt for mange, mener Bedre Psykiatri.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Foreningen Bedre Psykiatri kræver politisk indblanding, efter at nye tal viser, at antallet af unge, der får en diagnose, er støt stigende.

14,9 procent vil have fået en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år, skriver Jyllands-Posten onsdag.

I 2012 var tallet 11,2 procent. Tallene kommer fra Kommunernes Landsforening.

Hos Bedre Psykiatri mener man, at en kommission skal nedsættes for at undersøge, hvad man kan gøre for at bringe tallet ned.

For tallet er for stort, siger generalsekretær i Bedre Psykiatri Thorstein Theilgaard.

»Det er dybt bekymrende. Hver syvende under 18 år kommer i psykiatrien. Det er et voldsomt stort tal, og det kalder på politisk handling, så det vil noget«.

»Vi har brug for at komme dybere ned i, hvad det her handler om. Hvad kan vi gøre noget ved? Det ved vi for lidt om lige nu. Der er brug for at nedsætte en børn- og unge kommission, der kan undersøge det«, siger Thorstein Theilgaard.

Tallene fra KL viser ifølge Jyllands-Posten, at adhd er den hyppigste psykiatriske diagnose, mens angst og stress er de psykiatriske lidelser, der er steget relativt mest fra 2012 til 2019.

Per Hove Thomsen, der er professor i børn- og ungdomspsykiatri på Aarhus Universitetshospital, siger til Jyllands-Posten, at stigningen er forventelig.

Tallene er nemlig de samme i udlandet, forklarer han.

Det gør dog ikke problemet mindre, mener Thorstein Theilgaard.

»Vi ser stigningen i rigtig mange lande, men skulle vi så bare sætte os ned og vente på, at tallet er endnu højere?«

Han vurderer, at den store stigning skyldes en blanding af, at psykiatrien er blevet bedre til at spotte de børn, der har psykiske lidelser, og at der er strukturelle ting i samfundet, der de seneste år har skubbet flere ind i psykiatrien.

»Mange mener, at karakterer og test i skolen påvirker de unge. Det kan godt være, men vi ved det ikke«.

»Men vi ved, at når børnene mistrives, så er vi indledningsvist pivringe til at sætte ind. Man får lov til at gå for længe, og så udvikler det sig«.

»Vi synes, at ambitionen må være at forsøge at knække kurven«, siger han.

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden