Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Direktør for sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm fotograferet på gårsdagens pressemøde i anledning af, at Danmark har fået det første tilfælde af coronavirus.

Coronavirus kan sætte stopper for tætpakkede arrangementer

Efter at den første dansker er blevet testet coronapositiv, venter Sundhedsstyrelsen fortsat flere tilfælde.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Artiklen er opdateret klokken 14.46.

De danske myndigheder vurderer fortsat, at der vil blive konstateret flere tilfælde af coronavirus i Danmark.

Det siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, på et pressemøde fredag, efter at den første dansker natten til torsdag blev testet positiv for coronavirus.

Efter at det danske sikkerhedsberedskab for nylig blev hævet, er der dagligt blevet testet et stigende antal danskere. Bare det seneste døgn er omkring 180 blevet testet.

I øjeblikket arbejder Sundhedsstyrelsen ud fra en såkaldt inddæmningsstrategi.

Den går ud på at sikre, at så få som muligt bliver smittet med virusset. Men styrelsen har flere scenarier klar, såfremt langt flere herhjemme bliver smittet.

Schweiz forbyder store arrangementer

Det kan være at gøre ligesom i Schweiz, hvor der er nedlagt forbud mod arrangementer med flere end 1.000 personer.

»Det kan vi komme til at gøre, hvis vi kommer i næste fase med en cirkulerende smitte, hvor vi ikke i samme grad vil prøve at inddæmme smitten, men prøve at reducere smittetrykket«.

»Hvis man bringer rigtig mange mennesker sammen på meget lidt plads, så kan man nå at smitte rigtig mange på kort tid. Og i den situation kan man overveje det«, siger overlæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg efter pressemødet.

Hun understreger, at man indtil videre arbejder på, at næste strategi slet ikke behøves at blive taget i brug.

Norge vurderer, at hver fjerde kan blive smittet

I Norge forbereder sundhedsvæsenet sig på, at op mod 25 procent af befolkningen kan blive smittet.

I Sundhedsstyrelsen har de ikke et lignende tal på nuværende tidspunkt, men man arbejder ud fra lignende scenarier som i Norge, fortæller Bolette Søborg.

Ud af de mange test, der er foretaget, er det foreløbigt kun én person, der er testet positiv. Det er en TV2-medarbejder, der torsdag blev sat i hjemmekarantæne i to uger.

Den pågældende person havde frem til mandag været på skiferie i det nordlige Italien, som er et af de områder i Europa, der har været hårdt ramt af virusset.

Der bliver ikke taget ekstra forholdsregler for borgere, der vender hjem fra det område, lyder det fra Bolette Søborg.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er eksempelvis screeninger i lufthavne ikke et middel, der giver mening at tage i brug.

Sundhedsstyrelsen meddelte torsdag efter det første tilfælde, at man regnede med at se flere tilfælde i den næste tid.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der i øjeblikket omkring 85.000 smittede globalt, mens snart 3.000 er døde som følge af virusset.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden