0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ministre og myndigheder i bøn: Fat nu alvoren, du dør måske ikke af corona, men det risikerer din gamle mor eller lungesyge kollega

Orange og grøn er farverne på de to smittescenarier, det danske samfund står overfor. Det kræver noget af alle, også de raske, hvis ikke de udsatte skal risikere virusdøden og sundhedsvæsenet kollapse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) forklarer, at voldsom smittespredning, hvis vi giver op, vil knække det danske sundhedsvæsen. Det vil ramme alle alvorligt syge, ikke kun dem smittet med covid-19. De mange indgribende tiltag, skal forsøge at sikre den grønne kurve, hvor smitten spredes ud over længere periode.

Sundhed

I den kraftigste opsang til danskerne længe set og i forbøn for solidaritet og samfundssind stillede statsminister Mette Frederiksen (S), sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm sig frem for den danske offentlighed i Statsministeriet tirsdag med en dyb appel.

Vi skal alle tage truslen fra den nye coronavirus langt mere alvorligt, end de oplever, danskere har gjort til nu.

»Der er stadig for mange i Danmark, der spørger: Er det her ikke bare en influenza. Og hvorfor skal vi tage det så alvorligt? Det skal vi, fordi den her virus spreder sig hurtigt. Langt hurtigere end influenza. Og fordi flere af dem, der bliver syge af corona, får brug for en mere kraftig behandling, eksempelvis intensiv behandling, for at kunne overleve« sagde Mette Frederiksen.

Når sygdommen ikke kan sammenlignes med almindelig influenza, skyldes det, at ingen danskere er beskyttede mod den nye virus. Vi er alle potentielle coronapatienter i en befolkning uden immunitet. Så selv om sygdommen for 8 af 10 coronasmittede svarer til influenza, er smittespredning for samfundet og udsatte borgere særdeles alvorligt.

Sundhedsstyrelsen direktør Søren Brostrøm »vil meget gerne advare imod, at man undervurderer alvorligheden ved den her sygdom«. Han kalder udviklingen med voldsomt mange flere smittede i Syd- og Centraleuropa for »bekymrende«. De til nu 156 smittede danskere vil også vokse markant de kommende uger.

»Det er kun et spørgsmål om dage eller uger, før vi ser ind i, at vi også har smittespredning i det danske samfund«, sagde Søren Brostrøm.

Han talte direkte til de raske voksne, han ikke føler forstår samfundets kamp mod covid-19.

»Der har været en tendens til i den offentlige fortælling, at mange siger, at det bare er en influenza, eller langt de fleste har ikke symptomer. Det, man skal være opmærksom på, er, at det i starten af det her er de stærke og de raske, som bliver smittet, og som bærer smitten ind i landet«, sagde Søren Brostrøm.

»Men vi skal være opmærksomme på, når der kommer smittespredning i Danmark, så begynder det at smitte dem, som ikke er så ressourcestærke: Vores ældre, vores kronisk syge, som ikke har de samme ressourcer og forsvar mod sygdommen. Og så begynder vi at se alvorlig sygdom og desværre også dødsfald«, sagde han.

Frygten er italienske tilstande

Til nu har langt de fleste covid-19-smittede pådraget sig virus i et andet land og hjemtaget sygdommen. Kun i få tilfælde har én smittet person smittet få andre i Danmark, før det er opdaget og forsøgt inddæmmet. Sådan vil myndighederne fortsætte, men i værste fald får coronavirussen magten, og et handlingslammet samfund vil se uhæmmet epidemisk smitte sprede sig i Danmark.

Søren Brostrøm fastslog, at Danmark for alt i verden skal undgå de italienske tilstande, hvor tæt på 10.000 er smittede på få uger og 500 døde, fordi deres sundhedsvæsen er presset i bund.

For at skære det ud i pap tog sundhedsminister Magnus Heunicke en stor planche frem på pressemødet, som viste to kurver – en orange og en grøn. Den skal illustrere, hvorfor der næsten dag for dag sker nye indskrænkninger i forsamlingsfriheden og muligheder for rejser til udlandet.

Lader danskerne stå til, risikerer vi et smittescenario, vi ikke skal ønske os, sagde sundhedsministeren og pegede på den eksplosivt voksende orange smittekurve.

»Hvis vi ingenting gør, ingen foranstaltninger, så vil vi få en situation, hvor smitte lynhurtigt spreder sig og går gennem grænsen for vores sundhedsvæsen. Det er det scenario, vi under ingen omstændigheder ønsker os«, sagde han.

Annonce

Sker det, vil det danske sundhedsvæsen ifølge regeringen og myndighederne mere eller mindre kollapse, hvis der pludselig er titusindvis af alvorligt, intensivt behandlingskrævende patienter. Det vil også true gravide, kræftpatienter og alle andre med behov for hospitals- og lægehjælp, hvis ikke sundhedsvæsenet kan følge med under en voldsom epidemi.

Derfor forsøger myndighederne med de mange radikale tiltag at forhale smittespredningen, inddæmme den, sætte raske i karantæne, så smittekurven ikke eksploderer i løbet af dage og uger. Målet er at forhale smitten over et længere forløb – den grønne kurve på sundhedsministerens planche.

»Det skal siges, så det ikke kan misforstås. Hvis ikke vi gør alt, hvad vi kan nu, for at mindske og forsinke smitten, så vil vores sundhedsvæsen ikke kunne håndtere situationen. Så vil vi se patienter, der har behov for intensive senge og respiratorer, ligge på gangene i overfyldte sygehuse«, sagde Magnus Heunicke.

»Vi vil risikere at se gamle mennesker fanget i eget hjem uden den pleje, de har behov for og brug for. Det er en samfundsopgave, et samfundsansvar, der påhviler os alle sammen: At vi tager det her dybt alvorligt, at vi står sammen og tænker på de borgere, ikke kun de ældre, også alle udsatte borgere, der er særlig sårbare over for coronavirus. Derfor endnu en opfordring fra mig på sundhedsvæsenets vegne: Vis hensyn, pas på hinanden«, sagde han.

Statsministeren oplyste, at der løbende vil komme flere tiltag mod coronavirus.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere